Til Dirty Jutland forsøger vi hvert eneste år at forbedre, men også at forandre ruten. Vi kan se på deltagerlisten af rigtig mange kommer igen, og igen, og så skal de da opleve noget nyt, hvert år. Det bruger vi meget tid på at finde til dem. For nogle uger siden var vi ude og teste en ny sektion til 2020 udgaven af løbet. 

Af Uggi Kaldan | Foto Dirty Jutland

Off Season rute test

Vi kørte den første tur på ruten helt tilbage i 2016. Peter og jeg. Peter er den “hemmelige” partner i Dirty Jutland, der hvert år hjælper med rutetest og forbedringer, og har været med helt siden begyndelsen. Vi brugte over et år på at finde den perfekte rute, før vi lancerede løbet i 2018.

Siden har det været en årligt tilbagevendende begivenhed at tage ud og prøve ruten af sammen, og finde nye sjove ting at vise deltagerne. Vi aftaler hvert år, at næste år, kommer vi afsted tidligere på året, i 2019 kom vi afsted i december, måske næste år lykkedes det at teste ruten, før det bliver vinter?

Skønne Bulbjerg til 220km, med hvad med 130eren?

Både i 2018 og 2019 har deltagerne på 220eren oplevet udsigten fra smukke Bulbjerg, og både 130 og 220eren kom forbi den tilsandede kirke nær Skagen i 2018, men ikke i år, hvor vi desværre ikke fik lov til at føre ruten den vej. Det synes vi har taget lidt af den samlede oplevelse på 130 udfordringen.

Samtidig har vi taget en beslutning om at strækningen, hvor man skal ind gennem en fårefold, eller hvis man kører udenom, kommer ud på et meget “luftigt” stykke af ruten, hvor der er lidt langt ned, skulle man være uheldig at falde, ikke var hensigtsmæssigt at sende folk ud på, selvom den strækning OGSÅ var flot.

Nu begyndte 130km ruten for alvor at mangle lidt oplevelser, så for nogle uger siden var vi afsted, for at finde nye flotte steder, hvor deltagerne kunne få flotte minder med hjem.

Den første idé… mere skør end sjov…

Den første idé vi ville teste, var den nybyggede trappe, I ser her ovenfor, hvor man kan komme helt ned på stranden, fra et fantastisk udsigtspunkt. På papiret en flot og sjov oplevelse, i realiteten lidt en dødsfælde i MTB sko, og med cykel på skulderen. Som det ses på mine fodspor i sandet, så var underlaget heller ikke ret sjovt at at cykle…

Den idé blev droppet! Men næste idé blev ikke droppet, Rubjerg Knude Fyr. Mange er jer har nok fulgt med da fyret for nylig blev flyttet, for at sikre det ikke styrtede i havet. Det kræver en lille “hike a bike” – du skal altså at cyklen og gå lidt, men så får du tilgængæld også en super fantastisk udsigt og foto mulighed!

Vi har ikke fået lov til denne del af ruteføringen endnu, men vi håber naturligvis at det lader sig gøre, ligesom vi naturligvis har søgt om lov til at cykle forbi den tilsandede kirke, igen i 2020, dog uden endeligt svar. Vi krydser fingre, for begge dele.

Vi arbejder videre

Vi arbejder videre den næste måneds tid, i samarbejde med Naturstyrelsen, der er meget flinke og giver os god feedback på vores “gode idéer”, vi kan garantere ruten bliver Uber fed i 2020 også, for alle distancer, både XL (der i år har 40 deltagere!???) – 220 og 130!!

Vi ses til Dirty Jutland i April, det bliver fantastisk!