I weekenden blev det 5. Ronde van Borum afviklet. I år kunne arrangør Uggi fortælle at ruten var ensrettet, og at sikkerheden derved var skærpet for de godt 230 ryttere der var tilmeldt. Netop det kunne mærkes ude på ruten, og det gav et sikkert og – som altid – et rigtigt sjovt event!

AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: Klaus Dreyer | Eventfotografi.dk

Ikke planlagt start

Jeg ankom til Skivholme sammen med mine to kammerater Carsten og Nikolaj. Egentlig skulle jeg have været til Slagelse og køre licensløb, men desværre gik logistikken i vasken, og jeg var ikke indstillet på at bruge 4,5 timer i bilen alene, samt udgifterne til brobizz og brændstof. Derfor endte jeg med at køre Ronde van Borum, det var min 3. gang jeg deltog i løbet.

Jeg fandt arrangør Uggi, som havde et sprit nyt AltomCykling-dress klar til mig, samt et sæt Continental GP5000 der skulle testes, bonus. Jeg skulle ikke mangle noget inden starten gik. Faktisk var jeg så afslappet, at jeg glemte mine dunke ved bilen, så jeg måtte opgive min plads godt langt fremme, for at hente dem. 

Afgang!

Løbet blev som tidligere sat i gang, da Uggi hoppede i den ældre Jaguar-masterbil, og satte den halve master-omgang i gang, inden løbet blev givet frit. Jeg brugte fra første meter tiden på at køre mig frem i feltet, for der var virkelig trængsel, og man kunne faktisk tabe løbet tidligt, hvis man ikke kom frem. Det lykkedes mig mere eller mindre på meteren, at komme frem i top 10 da løbet blev givet frit.

Med det samme stak min gode eSports holdkammerat, Tom Bøttger Frømling, af fra feltet. CykelMagasinets Nikolaj Hebsgaard kørte også væk og op til Tom. Der var temmelig ro på, og der blev kørt afventende. Dog sprang det hele pludselig i luften og inden jeg rigtigt vidste af det, sad jeg i udbruddet sammen med Frømling, Hebsgaard, Rasmus Fjordside (Frederikshøj CC) og Asbjørn Hellemose (Team Kvickly Odder).

Vi endte med at få en lille omgang i udbrud før vi var lukket igen, og faktisk allerede med det samme rykkede jeg med i kontrarykket. Det blev lukket, og igen kørte jeg med i et angreb, og pludselig sad vi 7 mand i front.

Moltini-bilen gjorde sit til at sikre “rigtig” belgisk stemning!

Vi fik temmelig hurtigt hul, og jeg havde det i første omgang ret ledt på bakkerne. Specielt op mod mål forcerede Thomas Bundgaard (Velofit) ret hårdt, og jeg nåede da at tænke, at hvis de kørte så stærkt over alle bakker, så ville jeg få store problemer!

Heldigvis faldt der dog ro på, og vi kørte fornuftigt rundt. Jeg spillede dog lidt spillet, om at jeg ikke tog føringer på bakkerne. Jeg kunne godt have gjort det, men så ville jeg med sikkerhed have kvalt mig selv så meget, at jeg ikke ville kunne køre om sejren. Jeg gav omvendt igen ned af, og på de flade stykker.

Mens vi kørte derude var der lidt forvirring om, hvor langt vi havde kørt, og bagefter hørte jeg, at flere ikke vidste hvornår vi var i mål. Jeg syntes faktisk vi havde en ret fornuftig snak derude, og fik snakket om de omgange vi manglede at køre. Personligt var jeg i hvert fald ikke i tvivl.

Da vi manglede 1,5 omgang forcerede Bundgaard en smule på bakken midt ude på ruten. Han blev dog lukket og Asbjørn Hellemose kørte kontra og fik lov til at køre væk. Alle sad lidt og kiggede, og da det fladede lidt ud tog jeg min chance. Jeg kørte med alt hvad jeg havde, og fik lukket op til Hellemose og tog en hård føring indtil det begyndte at gå ned af, og først da vi kørte rundt i et sving kiggede jeg mig tilbage. Vi havde slået et fornuftigt hul.

Vi fandt hurtigt ind i et godt samarbejde, hvor fordelingen blev, at jeg tog læsset på de stykker hvor mine mange watt gav os højeste fart, mens Hellemose tog sig af slæbet op af.

Ude på sidste omgang overvejede jeg at angribe før nedkørslen igen. Men det blev ved overvejelsen. Jeg er normalt hurtigere end Hellemose i en spurt, og selvom det gik op af til sidst, så håbede jeg at det var min bedste mulighed.

Finalen

Vi nærmede os den sidste bakke. Foran os var der en gruppe som vi var ved at lappe med en omgang. Jeg holdt lidt igen, da jeg gerne ville have en “ren” finale, og kunne se at vi nok ville hente dem, hvis vi bare gav den gas.

Desværre gik det hurtigt op for både Hellemose og jeg, at vi kørte markant hurtigere op af, selvom jeg havde taget fronten, og vi kørte taktisk. Vi endte med at skulle spurte på en halv vejbane. Hellemose åbnede, men jeg fangede hans hjul og følte med temmelig sikker på at jeg kunne komme forbi. Rundt i det sidste bløde venstresving lukkede Hellemose “døren” (som han naturligvis skulle), så jeg skulle højre omkring. Jeg prøvede, men vejen var for smal, og da en af dem vi overhalede lavede et uheldigt vejbaneskifte over i mod mig, måtte jeg slippe trådet, da jeg ikke ville risikere at torpedere ham. Derfra var sejren væk.

Jeg ved naturligvis ikke om jeg kunne have klemt mig forbi på de sidste meter, men jeg fik aldrig rigtig fyret min spurt af. Hvor om alting er, så synes jeg at det var en solid præstation jeg fik vist, og hvis jeg ikke selv skulle stå øverst på skamlen, så var det fint at det blev Asbjørn, da han var rigtig stærkt i hele løbet.

Mon ikke Asbjørn bliver populær til Odder-klubfest i oktober med den der kæmpe Kwaremont øl?

Resultaterne kan ses her: http://www.racetecresults.com/results.aspx?CId=72&RId=313&EId=2&dt=2