Så kom dagen endelig, hvor jeg kunne iklæde mig AltomCykling-trøjen og derved få debut for motionsholdet, det var nu hvor de mange timers vinter og forårs træning nu skulle stå sin eksamen, og lad mig bare sige med det med det samme, det blev en mindeværdig debut!

Af: Jeppe Tolbøll

Strava og RideWithGPS er noget uenige, men ruten er HÅRD!

Om det er Strava eller RidewithGPS der tager fejl vil jeg ikke gøre mig klog på, for Strava mener at ruten indeholder 62 højdemeter per omgang, mod RidewithGPS mener der er 85 meter. Strava mener at det værste sted stiger 7,6 % mod RidewithGPS der siger 5,6 %, uanset hvad var  de to bakker, Eshøj og Skivholme hårde.

Optakten til løbet havde ikke været helt optimal (læs: undskyldningerne skal lige på plads!), med 1,5 dags restitution fra træningslejren i Alsace, var benene virkelig trætte. For watt-nørderne, så var min TrainingStressBalance helt nede på -31 her til morgen. Og med 6,5 timers søvn natten til søndag, så føltes benene tunge under opvarmningen.

De Jyske Bryghuse sponsorerer Ronde van Borum i 2015 © Photo: Martin Paldan // GripGrab Media Crew

De Jyske Bryghuse sponsorerer Ronde van Borum i 2015 © Photo: Martin Paldan // GripGrab Media Crew

Men afsted gik det. Første omgang bestod af en masterrunde, hvor alle kunne få en mulighed for at lære ruten at kende. For mig personligt bestod den faktisk mest i at få kørt mig frem i feltet. Ved starten kom jeg lidt for sent til startområdet, da jeg lige skulle et godt stykke ud og lade vandet. Og da Ridley-Briancon havde placeret sig godt oppe foran, sammen med et par Frederikshøj-drenge, så var det ’the place to be.’
Og rigtigt nok. Da bilen trak væk, og løbet blev givet fri, så var det med fuld skrue.

Der kom hurtigt en udskilning, hvor jeg pludselig fandt mig selv ret langt tilbage. Dog ikke så langt tilbage at jeg ikke kunne se Rasmus Fjordside fra Ridley-Briancon, Thomas Bundgaard fra Frederikshøj, et par andre Frederikshøj drenge, Mads Würtz Schmidt, Team ColoQuick, Mads’ bror Kasper Würtz Schmidt, Randers, og en lille flok mere, ingen tvivl, dem SKULLE jeg op til, og det var nu! Sammen med et par stykker mere fik vi heldigvis relativt hurtigt lukket hullet. Det var hårdt, men ikke uoverkommeligt overhovedet.

Da vi ramte målstregen første gang var vi nok en 13-14 stykker i fronten, og der var tydeligt at der allerede så tidligt i løbet, var fundet en finalegruppe, der var god samarbejde i gruppen og langt de fleste tog sine føringer.

Bundgaard fra Frederikshøj og Mads Würtz i udbrud til Ronde van Borum 2015 © Photo: Martin Paldan, GripGrab Media Crew

Bundgaard fra Frederikshøj og Mads Würtz i udbrud til Ronde van Borum 2015 © Photo: Martin Paldan, GripGrab Media Crew

Efter lidt tid stak Mads Würtz Schmidt, coloQuick og Thomas Bundgaard, Frederikshøj, (tjek denne video hvor Bundgaard råber afsted, omkring 1:30 inde, tak Mbaek, der både var flagvagt og fotograf, fandme i opden!) – de to udbrydere fik senere følgeskab af Kasper Würtz Schmidt. De fik aldrig for alvor hul, men fik dog nok en 30 sekunder. Rasmus Fjordside og Morten Lambert, fra Ridley-Briancon knoklede hårdt i front, sammen med resten, og langsomt åd vores gruppe sig ind på trioen i front.

Forfølgerne Rasmus Fjordside og undertegnede til Ronde van Borum 2015 © Photo: Martin Paldan, GripGrab Media Crew

Forfølgerne Rasmus Fjordside og undertegnede til Ronde van Borum 2015 © Photo: Martin Paldan, GripGrab Media Crew

På den ene nedkørsel fik jeg lyst til at prøve mig lidt af. Så med knap 70 km/t, stak jeg ned af og slog et hul. Selvom jeg var ved at oversatse i et skarpt højresving i bunden så fik jeg fastholdt hullet og begyndte mig langsomt at æde mig ind på de 3 i front. Faktisk var det en underlig fornemmelse, at køre ind på en gruppe med en kontinentalrytter, en PostDanmark-deltager og en af DKs stærkeste MTB-ryttere. På opløbsstrækningen var jeg faktisk under 4 sekunder fra dem, talte jeg, men da de slap rundt i medvinden gik jeg ned, og måtte lade mig opsluge af feltet. Derefter var det igen en kontrolleret jagt, som 1,5 omgang efter gjorde at fronten blev samlet. Det kostede for Morten Lambert, der ofrede sig 100 % for Fjordside. Lambert måtte derefter måtte slippe, det var rigtigt cykelløb.

Den fik max på nedkørslen, og så var der hul © Photo: Martin Paldan, GripGrab Media Crew

Jeppe Tolbøll giver gas på nedkørslen, og får hul, til Ronde van Borum 2015 © Photo: Martin Paldan, GripGrab Media Crew

Samling i front, nu blev der luret lidt på finalen

Frontgruppen bestod nu af:
Thomas Bundgaard, Frederikshøj.
Michael ’Loco’ Larsen, Frederikshøj
Kaare Aagaard, Frederikshøj
Rasmus Fjordside, Ridley-Briancon
Nicolai Jørgensen, Odder CK
Kasper Würtz Schmidt, Randers CK
Mads Würtz Schmidt, Team coloQuick
Jeppe Tolbøll, Team AltomCykling.dk

Herfra var det egentlig “bare” derudaf. Jeg led ret meget på bakkerne, som var placeret ved opløbet og cirka 2/3 inde på ruten. Faktisk så meget, at jeg måtte begynde at sidde en del af min føringer over. På det flade var der stort set ingen problemer, men jeg måtte køre klogt, for ikke at bruge for mange kræfter inden bakkerne! – med 3 omgange igen, prøvede jeg at rykke væk på den allerede nu legendariske ’kontrabakke’ – med mig fik jeg Rasmus Fjordside, men vi fik hverken slået hullet eller minimeret gruppen. Til gengæld blev vi hentet lige inden bakken, og derfor var jeg pludselig ved at blive alt for presset.

Med 100 meter til toppen kunne jeg ikke holde hjul mere! Jeg tabte ikke meget, men hele tiden blev der smidt meter efter meter til fronten.
”Hen over bakken, så går det ned af, HOLD DEN HEN OVER BAKKEN!” skreg jeg inde i mig selv, og jeg holdte den med det yderste af neglene! Ned af fik jeg lukket og så skulle jeg ellers bare have luft! Lunger og ben skreg. Jeg måtte nu spare mig!

Da vi ramte opløbsbakken var der lidt ro på, og det gik ret nemt henover. Da vi passerede stregen kunne jeg ikke lade være med at vende mig rundt efter Uggi (Redaktøren på AltomCykling.dk og arrangør af Ronde van Borum) og lave en ’thumbs up’ selvom jeg led. Jeg var glad for bare at sidde i gruppen!
Da vi drejede om i medvinden lagde jeg mig ned bagved, og det irriterede vist Mads Würtz Schmidt, der kiggede på mig, og sagde, at når jeg kunne rykke, så kunne jeg også tage mine føringer.  Jeg så tilbage på ham, og forklarede at jeg knap vejede 100 kilo, og at jeg næppe ville køre med om sejren alligevel.

Egentlig forstår jeg godt Mads’ reaktion, men omvendt så ville jeg heller ikke køre mig selv i sænk ved at tage føringer som jeg ville gøre at jeg måtte slippe på bakkerne, og samtidig var jeg heller ikke klar til at smide min chance i løbet. Kunne jeg med et ryk, få smidt 1 eller 2 af de andre, så ville jeg derved slutte højere i løbet. Jeg prøvede dog derefter at tage de føringer jeg følte var passende, men hen mod bakkerne, så ville jeg altså ikke føre.

Sidste runde, stilhed før stormen?

Da vi ramte målstregen, for sidste gang, inden opløbet var der en underlig ro i gruppen. Jeg havde faktisk forventet et inferno af angreb, men de udeblev i første omgang. Da vi ramte rutens første bakke, kunne jeg godt mærke at der efterhånden var udsolgt. Så derfor lagde jeg mig lidt ned bagved, dels for at spare mig, og dels fordi jeg faktisk ikke ville være i vejen for dem som havde overskud til et ryk på bakken. Men rykket kom ikke rigtigt, men i stedet lagde Mads Würtz Schmidt sig ud og tog en ordentlig herreføring i vinden, så alle lå som perler på en snor.

Det kostede. Jeg røg af cirka halvvejs på bakken. Jeg eksploderede ikke, men jeg tabte bare mange meter. Få sekunder efter jeg havde sluppet gruppen, røg Michael Larsen også af, og jeg tror han eksploderede for jeg kom relativt hurtigt forbi ham, hvor han ikke gik på hjul af mig På nedkørslen, efter bakken, satsede jeg ikke alt, men samlede kræfter til et sidste forsøg på at lykkedes, og da vi ramte modvindsstykket kom jeg faktisk op igen i et par sekunder, før der blev rykket og der havde jeg slet ikke havde kræfter til at gå med. Jeg accepterede dér, at min rolle nu var udspillet. Mit eneste mål blev at holde Michael Larsen bag mig.

På løbets sidste nedkørsel, gav jeg den god gas, og pludselig ser jeg frontgruppen stå HELT stille. Der er gået taktik i den. Jeg havde én mulighed. Komme med et angreb bagfra. Jeg blæste forbi dem med 60 km/t, hvor de måske kørte 40 km/t, og slog et ret stort hul. Jeg nåede lige at tænke ”Nu kupper jeg fandeme det her løb!” men så ramte jeg bakken, og der var der bare lukket. Lige dér eksploderede jeg fuldstændigt, og måtte smide den ned på lille klinge, og ellers bare padle i mål for mig selv.

Det blev en godkendt 7. plads i et stærkt felt.

Podiet - Ronde van Borum 2015 © Photo: Martin Paldan, GripGrab Media Crew

Podiet, med flotte buketter og præmier fra Black Inc. POC, og 3 liters øl fra De Jyske Bryghuse! – Ronde van Borum 2015 © Photo: Martin Paldan, GripGrab Media Crew

Resultatet blev således:

1. Thomas Bundgaard, Frederikshøj
2. Kasper Würtz Schmidt, Randers CK
3. Rasmus Fjordside, Ridley-Briancon
4. Mads Würtz Schmidt, Team coloQuick
5. Nicolai Jørgensen, Odder CK
6. Kaare Aagaard, Frederikshøj
7. Jeppe Tolbøll, Team AltomCykling.dk
8. Michael ’Loco’ Larsen, Frederikshøj

Jeg synes selv at styrken lover rigtig godt frem mod licensløbene i Hjørring og Aalborg i weekenden. Der kommer naturligvis løbsforventninger dertil. Til selve løbet, så var det rigtig godt arrangeret, og jeg synes Uggi bør være pavestolt over det her arrangement! På intet tidspunkt var man som rytter utryg ved at køre ræs!

Arrangør Uggi Kaldan inden løbsstart © Photo: Martin Paldan, GripGrab Media Crew

Arrangør Uggi Kaldan inden løbsstart, han kan godt være tilfreds, flot løb!  © Photo: Martin Paldan, GripGrab Media Crew