Når du har overstået Ronde van Borum, så skriger din krop på noget energi, så vi har sørget for øl og fritter, men da vi jo ved at Ronden bliver besat af lige dele livsnydere og lige dele ambitiøse sportsmænd (de fleste i en eller anden kombination) – så har vi sørget for at der også er lidt godt til at smøre de gamle led med.

Af: Uggi Kaldan

Biosym leverer goodiebags og vareprøver af EPA-GLA+ og nej, det er ikke beslægtet med EPO.

EPA-GLA+ er kosttilskud bestående af essentielle olier, som mange atleter tager for at styrke kroppen, samt styrke optaget af andre næringsstoffer. Om EPA-GLA+ fungerer særligt godt sammen med pomfritter og øl er der desværre ikke foretaget seriøse studier udi, dog er der foretaget studier der viser indtag af øl og pomfritter efter cykelløb er rimeligt fornuftigt… (særligt som motionist)…

Der er også en del studier der påviser at kosttilskud som EPA-GLA+ skulle være ret godt, der er dog ikke helt enighed mellem de to lejre om hvad der nu er smartest at indtage – så vi har valgt kompromisset – du får lidt af begge dele! Det må da være dobbelt så godt?

Biosym sponsorer #TeamAoC og nu også Ronde van Borum

Biosym står bag en bred vifte af kosttilskud og sponsorer bl.a. TeamAoC i år med et flot startpakke af produkter. Til Ronde van Borum har de doneret en goodiebag til samtlige deltagere + en lille vareprøve – men der bliver naturligvis også smidt en håndfuld andre godter i posen – bl.a. én gel fra SIS, en proteinsnack fra Rawsnacks, en sandwich, en øl og nogle gode tilbud! For 150 kroner, whats not to like?

Vi ses til Ronden!