Navn: Thomas Mikkelsen, 24 år

Det er egentlig utroligt Thomas Mikkelsen er på holdet, for det første kører han meget hurtigere end redaktøren, for det andet så var det første jeg nogensinde skrev om Thomas egentlig ikke så pænt, selvom han faktisk var en stor hjælp på dagen!

Men det viser bare at selvom man mødes under omstændigheder der ikke normalt fører til venskab, så kan alt ske på landevejen!

Velkommen på Team AoC Thomas!

Vi har stillet Thomas et par hurtige spørgsmål:

Cykler
Har en del “Carbon/alu” heste i stalden. De to hurtige der krøller folk om sommeren er begge fra Specialized, En S-works venge til de flade hurtige løb herhjemme, og en S-works tarmac sl4 til cykelferier bjerge og den slags, begge udstyret med hva jeg synes er det fedeste grej, i form af s-works dele og Sram red gear. så har jeg til slut os en Specialized mtb, en Scott CR1 vintercykel og en TT’er fra Canyon.

Gad godt eje:
Hmmm er ret godt tilfreds med alle mine cykler, men slet ik så meget at jeg ik sidder hver aften og kigger på nyt grej.
min ordenssans synes egentlig bedst om hvis jeg kunne have top cyklen fra Specialized både indenfor race,mtc,tt og cross! men der mangler lige lidt kapital!

Træning helst alene eller sammen med andre?
Er klart mest til at køre sammen med andre, og gerne en god flok, så der rigtigt kan blive kørt om kap hen mod byskiltene og op af bakkerne! Der er ik noget bedre end at tro man skal ud på en stille ruller, og så ender det med at man kommer til at køre Tirsdags VM! og alle kører sig selv helt i hegnet for at vise deres styrke, og selvfølgelig snakkes der samtidig om gear og grej til cyklen, men man lader som om at man kører medio (- mens man sidder lige under max).

Værste oplevelse:
kan ik komme på en virkelig træls oplevelse, men kørte licens løb i Rødekro sidste år, og det starter godt ud og der er kongeben, jeg kommer med i udbruddet og kan kan mærke at blandt de 10 vi sidder, der er jeg klart blandt de stærkeste den dag. Jeg er så ivrig i mine føringer at de andre blir nødt til at sige jeg skal tage det med ro. Men ca midt i løbet, lige 1 km efter målstregen, punkterer jeg og må så løbe tilbage efter et nyt hjul i bilen, og samtidig med jeg sætter det på kan jeg høre B feltet køre forbi, jeg tænker hmm dem kører jeg da bare ind! – ud på cyklen igen, og fuld skrald! Jeg får kørt en runde i godt tempo og kommer så til en rundkørsel lige inden mål, og skal hele vejen rundt i den (3 afkørsel) og hamrer bare afsted og styrter så, smadrer lidt cykel og lidt Thomas (mig selv), men kan godt trille derfra. Ca. der opgav jeg sgu det løb, rullede alligevel den sidste runde færdig, man er vel en viking!

Bedste oplevelse
Har rigtig mange gode oplevelser, både cykel ferier og motionsløb licensløb træningspas. men en god oplevelse kunne være da jeg var i Frankrig sidste år og køre motionsløbet La Marmotte sammen med nogle klubkammerater! Det gik bedre end forventet, der var god fart i benene op af bjergene, der var godt vejr, glade mennesker og ingen problemer med cyklen! Det var ret fedt sådan at gå helt ind i sig selv og så bare træde nogle watt!

Hvad skal du køre i 2015:
Der er 2 store mål! Klubmesterskab i Brædstrup Cykelklub og så er der La marmotte.  Forventer egentlig uden de store problemer at løbe med sejren i begge løb. Får nok det største problem til klubmesterskabet i Brædstrup, da der er nogle rigtig skarpe konkurrenter. I Frankrig passer terrænet mig lidt bedre, med mine ca 87 kg er jeg jo den fødte bjergrytter.