BMC. Holdet med amerikansk licens og schweiziske penge slog sig i sin tid op på en Galacticos strategi, hvor der blev købt stort og dyrt ind – uden at resultaterne rigtigt matchede budgettet, selv om Cadel Evans leverede med en sejr i Tour de France 2011. 

Af Lars B. Jørgensen

Efter at den inkompetente belgier John Lelangue blev sparket ud, har man med ledende sportsdirektør Alan Peiper i spidsen trimmet både lønside og trup med satsning på hjemmedyrket talent fra eget U23-hold.

Det har været en sund udvikling og BMC er i 2016 et af de mest spændende mandskaber, både hvad angår de velkendte krigsheste og de unge himmelstormere.

Vidundervæddeløberen Greg van Avermaet er for alvor trådt i karakter som en af de mest stabilt præsterende profiler i feltet. Og man må stadig regne landsmand Philippe Gilbert som en faktor i de store klassikere, selv om der begynder af komme pres nedefra på 33-årige “Fast Phil”. Vi vil gerne se den mirakuløst genopstandne Taylor Phinney give Paris-Roubaix et skud snart.

Mest iøjnefaldende nysigning er selvsagt Richie Porte, der skal bøffe holdet op i de store etapeløb og sørge for gardering til det amerikanske evighedstalent Tejay Van Garderen, som momentvis viser klasse, men ligesom den tasmanske kollega har sine udfald i Grand Tour sammenhæng.

Damiano Caruso er er en driftsikker, om end lidt kedelig top 10 type til Giro d’Italia og Rohan Dennis kan i kraft af sine tempoegenskaber lave ravage i mindre etapeløb og byde ind med etapesejre som da han gik i gult i Tour de France på første etape i 2015.

Talentmassen udgøres af navne som Sylvain Dillier, tempojernet Stefan Küng, Dylan Teuns, Tom Bohli og Rick Zabel (søn af Erik, red.), men der er samtidig masser af værdifuld rutine i BMCs trup, der på papiret er blandt de bedste på World Touren.

IND: Richie Porte (Sky), Floris Gerts, Tom Bohli.

UD: Peter Stetina (Trek), Campbell Flakemore (karrierestop), Klaas Lodewyck (karrierestop)