Enkeltstarten dag før Grejsdalsløbet

Enkelstarten under Grejsdalsløbet regi havde sin ilddåb i 2012, så i år var det anden gang den skulle køres. Ruten går ud langs Vejle fjord rundt i en krølle over golfbanen og retur. Altomcykling.dk havde fået muligheden for at teste de 15 km, og det var en mulighed vi ikke kunne sige nej til.

Jeg (Peter Holm Nielsen, H40, Red.) var så heldig at få tjansen, og den takkede jeg ja tak til. Velvidende at enkeltstart er noget man bør træne til og en rigtig enkelstartscykel ville nok også pyntet lidt på tiden, men det havde jeg ikke, så jeg smed et par bøjler på styret, monterede højprofilhjulsættet, og lånte en enkeltstartshjelm af en klubkammerat.

Da jeg nu ikke har trænet i at sidde i bøjlerne, og ikke var sikker på om cyklen var 100% ok til turen, besluttede jeg mig for at komme i god tid, så kunne jeg lige tjekke ruten, og sikre en god og fornuftig indstilling af cyklen. Jeg ankom til Vejle ca. 2 timer før start, det gav lige en mulighed for at teste de 15 km inden start. Først i bil og derefter en træningsrunde på cyklen. Allerede indenfor 1000 meter måtte jeg af og rette sadelen, jeg flyttede den 2 cm frem, og det hjalp på kørestillingen, så tiden var givet godt ud. (Peters træningsrunde, var på rundt regnet 25 minutter… en pænt hæderlig tid synes vi. Red.).

Kort, intens, teknisk rute. Rigtig sjov!

Ruten kan beskrives som hård og teknisk krævende, og da det tilmed havde regnet og den derfor ikke var tør, ville den også være farlig på nedkørslen. Hvis man ikke kørte forsigtigt. Det flade stykke ud til opkørslen mod golfbanen, ville ikke volde problemer, selvfølgelig lige med undtagelse af vinden, men opkørslen virkede næsten uoverskuelig med sine 1,7 km opad, specielt for en rytter på næsten 90 kg.

Når man er forbi golfbanen kommer så et fladt stykke, her var der sidevind, som kunne volde lidt problemer. Derefter drejes til højre ad Munkebjergvej, først lidt nedad, og så går det op! Derefter flader det ud, et optisk bedrag gør at man tror det er fladt, men det er det ikke, det snyder virkelig. Nedkørslen bagefter er en af DK’s flottes, men også farlig hvis du ikke passer på og i regnvejr kan det gå galt. Efter nedkørslen er det med at får snuden ned og trykke max ind mod mål, det er ikke nemt for vinden kan stadigvæk drille.

Efter at have trillet turen rundt på ca. 25 minutter for lige at fornemme ruten, var det tid til at gøre sig klar, drikke lidt væske, spænde skoene og tjekke om alt var ok. Derefter var det op på cyklen igen og trille lidt rundt inden start. Et par minutter før afgang, fik jeg min GEL, så var jeg klar (skulle dog lige tisse et par hundrede gange inden). Selvom jeg normalt ikke kører enkeltstart, har jeg alligevel evnen til at koncentrere og bare ”fyre den aaaf”. Så da jeg var på rampen, var jeg klar til at give max, og da folkene på rampen begyndte at tælle ned med hånden foran mig, blev jeg tændt. Fet var fedt og lugtede af rigtig enkelstart.

5… 4… 3… 2… 1… Køøøøøøør!

– blev der råbt og jeg trykkede alt hvad jeg kunne, min puls røg helt i top og jeg fløj af sted. Inden opkørslen prøvede jeg at stabilisere lidt, der var lang vej endnu, men synes ikke rigtigt det lykkes for mig. Et stykke før opkørslen (4 km) hentede jeg den første rytter, han prøvede at hænge på opad. Indvendigt tænkte jeg at –  ”han smutter nok forbi dig tykke”, men det gjorde han ikke, og pludselig var han væk. Det var bakken ikke. Den kom igen og igen, som om den ikke havde tænkt sig at stoppe, det gjorde ondt i stængerne. Inden jeg nåede toppen kom den næste rytter til syne, det gav fornyet energi og næsten på toppen var jeg forbi ham. Jeg kastede mig ned i bøjlerne da bakken var slut, frem mod det første farlige sving, hvor der stod en hjælper og holdt trafikken tilbage, det samme i det næste sving – perfekt, jeg kunne virkelig give mig max, velvidende at andre sikrede min færd.

Efter golfbakken var der mandsopdækning på alle trafikpunkter, og jeg kunne køre med alt hvad jeg havde. Jeg kastede mig ind på Munkebjergvej, og fik god fart i cyklen, så jeg kunne komme opad den sidste stigning, der dog snyder, for efter den knækker, og stigningen fortsætter faktisk helt hen til nedkørslen, det er en af disse små stigninger der bare er irriterende, for du kan ikke rigtig se den. Cyklen kører bare ikke som den skal, farten er svær at holde og der kræves ekstra arbejde, man tænker “hvorfor fanden kører jeg så langsomt?”.

Men så kommer nedkørslen, så burde der være fri fyr, men det våde vejr gjorde at selv sving på Munkebjergbakken var glatte, så jeg passede på, tog ingen chancer, hellere miste lidt tid end miste førligheden. Nede ved fjorden fik den til gengæld gas, og jeg trykkede det bedste jeg havde lært. Da jeg kørte over målstregen, vidste jeg ikke hvor jeg lå, men var klar over at det var en okay tid i forhold til 2012 tiderne. Det viste sig at tiden var god nok til en 6. plads og at nr. 4 og 5 lå indenfor 10 sek. Godkendt!

Her er mit race: Endomondo (Bemærk lige tiden på træningsturen i kalenderen inden… lidt kortere distance, men sikke en opvarmning! Red.)

Vi skal helt sikkert køre enkeltstart næste år også!

Konklusionen på enkeltstarten er, at det er super sjovt at køre. Der står tilskuere ved start/mål og hepper, og der var også flere ude på ruten, det er en god oplevelse. Der er bad og toiletter inden for 1 km fra start, og gode parkerings muligheder. Der er  max antal deltagere på 150, og i år var der ca.50 tilmeldte, hvilket er overraskende få, for det var vildt sjovt, og en rigtig god optakt til Grejsdalsløbet dagen efter. Man når ikke at brænde benene helt af på den korte rute, men får alligevel lige trillet lidt kilometer, det gør ikke noget dagen før et løb.  Jeg har sjældent kørt på så sikker en rute, med så mange hjælpere til at sikre rytterne, det var bare super.

Dog var det lidt tyndt, at der efter løbet ikke blev nævnt top 3 placeringer, eller for den sag skyld top 10. Der var mikrofon og højtaler der ellers blev brugt flittigt. Jeg ved godt det “bare” er et motionsløb, men derfor vil man da gerne lige vide hvordan det er gået, også for de andre. Den manglende info betød desværre at  folk  hurtigt forlod området. Jeg manglede lidt hygge, et lille telt hvor der kunne købes en kop kaffe og vi ryttere kunne snakke og fortælle en røverhistorie eller to, samt se de sidste af rytterne komme i mål. Det håber vi på næste år!

Enkeltstarten får 4 C’er med pil op, et godt løb med plads til små forbedringer.

AltomCykling giver løbet 4 Cer

Grejsdalens enkeltstart har det hele, sjov, udfordrende rute, med stor fokus på sikkerheden! Men og kun et enkelt men, der må gerne være lidt mere hygge på drengen – det er jo et motionsløb og det betyder fællesskab og hygge. Giv os placeringerne mens vi venter, og server et stykke kage og et kop kaffe, det ville bare være toppen – Tak for en god dag.