Mer´ sprint på programmet, de andre prøver og Marcel Kittel vinder til sidst, selvom det ligner hans Lead Out tog ikke fungerer (men det gør det så nok lidt alligevel). 

Af: Uggi Kaldan 

Dagens rute går fra Troyes til Nuits-Saint-Georges, og er 213,5 km lang, endnu en laaaang etape. Der er lidt bakker på dagens etape, men intet som på papiret burde forhindre en massespurt. Godt være etaperne er lange i år, men heldigvis er de så også sindsygt kedelige. Det eneste spændende der sker i dag er at feltet kører gennem Gevrey-Chambertin, et verdenskendt vinområde. Det vil Leth nok kunne snakke om de sidste 50 kilometer, og tak for det, for cykelløbet bliver ikke ret spændende at snakke om.

Det bliver en massespurt!(igen)

Igen er der mange kandidater sejr i dag, på spurtsiden af Touren virkelig stærkt besat. Selvfølgelig har vi Kittel, hvis topfart der ikke er mange der kan matche det har han allerede bevist. Hans leadout er dog ikke det bedste. Greipel er måske ikke helt så hurtig på de helt flade afslutninger som han har været, men med den rigtige position kan han stadig slå de fleste. Hans leadout tog fungerer, og dagens finale kunne godt være skåret lidt præcis til ham.

Andre kandidater er Dylan Groenewegen der også har set stærk ud indtil videre, ligesom den franske mester  Arnaud Demare helt sikkert også gerne vil vinde i dag, ved løbets første afslutning i Frankrig. Nacer Bouhanni kører nok også med i front i dag.

Gæt én vinder!

Det oplagte bud i dag er Kittel, han så sindsygt stærk ud den anden dag, og er uden tvivl feltets hurtigste, vi tror sgu han napper den igen i dag. Hvis du vil være med i konkurrencen så skal du smide dit gæt på vores Facebookside. Du kan læse mere om konkurrencen og se stillingen : HER.

Vores vinder i dag: Marcel Kittel