Vi sprang den ekstremt kedelige 7. etape over, og springer direkte til 8. etape der bød på meget mere sjov og ballade! I front er touren stadig helt åben, vi har fået meget få svar… et svar fik vi dog, Geraint Thomas, han er i form, og det ligner det også Fuglsang er.

Af Uggi Kaldan

7. etape, næsten en skændsel…

2 mand kom afsted i udbrud… 2 mand. Spephane Rossetto og Yoann Offredo fik lov til at sidde i front nærmest hele etapen. Men feltet gav dem aldrig mere end 3 minutter, dermed vidste man hele dagen at det ville ende i en sprint. Det gjorde man lidt alligevel, men nogle gange sidder man da lige og håber, når en udbrydergrupper har fået 10 minutter.

Til sidste på etapen blev det helt latterligt, da de to mand sad, fuldstændigt kogte, og fik lov at sidde med 30-40 sekunder ned til feltet i over 20 km, moderne cykelløb når det er allermest kedeligt.

Nå men det tager ikke noget fra at Dylan Groenewegen, der fik timet en perfekt spurt og vundet etapen. Han fik dog en del røg online følgende, for ikke at tage hjelmen af, inden div. tv interview hehe.

8. etape, Thomas de Gents store nummer

Anderledes eksplosiv blev 8. etape, hvor Thomas de Gent, igen, igen kom afsted i udbrud, og denne gang gjorde han nummeret færdigt, helt fantastisk kørt, det må man bare give ham. 4 ryttere sled han op i udbruddet, og kørte til sidste solo til mål. Han formåede endda at hive absolut alt energi ud af Di Marchi, der til det sidste troede han kunne slå de Gent, lige indtil han blev plantet nok så eftertrykkeligt! Så mange watt skal der til for at vinde en Tour Etape :)

Ellers var det store drama at Geraint Thomas styrtede og knækkede en cykel, men herefter lavede en helt fænomenal opkørsel, og i øvrigt lykkedes med at lave fænomenal “damage control”, da han elegant nærmest hoppede af cyklen, og dermed ikke fik en eneste skramme! Han er i form.

På stedet hvor alle forventede det, kørte Alaphilippe, for at vinde trøjen, og måske nogle sekunder. Jakob Fuglsang sad egentlig ok, (selvom han selv sagde han sad for langt fremme) – men han kom ikke med, og klagede bagefter over motorcykelpace til de forreste. Det var der ikke så meget format over. De kørte væk, helt reelt, og han skulle “bare” have siddet med, men den missede han. Det med motorcyklen er da også udeladt i Astanas eget tweet om etapen… forståeligt nok.