YAY, så starter Tour de France, og vi har glæder os helt vildt her på AoC. Vi vil hver dag komme med en lille Tour optakt og et bud på hvem der vinder dagens etape. Vi har ikke noget bud på hvem der vinder touren, vi kan blot konstatere at feltet er skarpt og det her inden starten ser meget åbent ud med mange potentielle kandidater. Der er lagt op til en mega spændende Tour! 

Af Uggi Kaldan 

Dagens problog er 14 kilometer lang og starter i Düsselforf. Holdende er netop blevet præsenteret af en super frisk Jens Voigt, som i øvrigt viste sig at tage Spansk, Fransk, Tysk og Engelsk, ganske glimrende! Han har mange talenter det gamle lokomotiv.
Netop starten i det tyske er selvfølgelig og en glimrende optakt til dagens etape, for der er særligt én rytter der rigtigt gerne vil vinde i dag – den tyske enkeltstartsspecialist, Tony Martin.

Det er dog slet ikke sikkert han får lov til at vinde den gule trøje i hjemlandet, for en anden specialist ligner i den grad én der også er klar på at køre sig i gult i dag. Primoz Roglic (LottoNL-Jumbo) – skihopperen der har kørt helt fænomenale tidskørsler i år, og vundet 3 ud af de sidste 4 tidskørsler han er stillet op i, det var Ster ZLM, Romandiet Rundt og Vuelta a País Vasco.

Kun andet år på World Touren

Roglic er 27 år, men har kun kørt World Tour siden 2016, alligevel er han en af de største favoritter til at køre sig i gult i dag, i Düsseldorf, det bliver dog en hård kamp. Verdensmesteren Tony Martin vil uden tvivl også meget gerne vinde dagens prolog, ligesom Richey Porte og Jos van Emden også forventes at køre rigtigt stærkt!

Sloveneren der af mange er udnævnt til favorit, gør dog ikke selv meget for at tale sig op som favorit. Han har udtalt at han bare regner med at køre så godt han kan, og så håber han at det er nok til et godt resulatat. Det bliver spændende at følge!

Han vil dog gerne indrømme at han drømmer om den gule trøje, og at tidskørslen i dag er en oplagt mulighed for at få den drøm til at gå i opfyldelse. Samtidig pointerer han dog at den flade rute ikke umiddelbart er til hans fordel, mens han ikke mener at den korte distance betyder så meget… så skal man bare lide lidt kortere som han siger.

Det bliver spændende at se! Blandt dem der skal kæmpe om sejren i dag tænker vi at det bliver  Tony Martin, Marcel Kittel, Jos van Emden, Stefan Küng og altså Roglic. Vasil Kiryienka er et godt bud på en outsider der kan overraske.

Vi skal komme med et bud på en vinder af dagens etape, og det bliver Tony Martin – han drager fordel af hjemmebanen og kører den hjem! (tror vi) – men lad os nu se! Det er virkelig et skarpt felt at hurtige herrer der er til start, og muligheden for den gule trøje motiverer alle til at yde deres absolut bedste i dag!