Sæsonen er startet for det danske U19 junior-hold, Team Mascot Workwear, der har kørt det norske Tour Te Fjells, hvor holdet præsterede flot i et barskt terræn, der bød på både grusveje og lange stigninger. To af holdets ryttere beretter fra Norge. Løbet bestod af fire etaper, hvoraf en var en bjergenkeltstart, to var meget kuperede linjeløb og sidste etape var et hurtigt kriterium.

Af Mads-Emil Hougaard & Christian Mørck Spang Kjeldsen – Team Mascot Workwear

1. etape – en fantastisk start i Norge

Vi stillede op med 8 ud af holdets 9 ryttere: Mads-Emil Dupont, Dennis Lock, Magnus Nielsen, Christian Kjeldsen, Morten Nørtoft, Oliver Søndergaard og Simon Dalby

Inden første etape, vidste vi godt at alle ryttere var i god form men i løbet af denne lange løbs pause har det været svært at vurdere konkurrenternes form. Derfor kom det også som lidt af en overraskelse at det gik så godt. Etapen var en bjergenkeltstart der skulle køres på grusveje! Det er heldigvis ikke noget problem når man køres på cykler fra Belgiske Ridley.

Simon Dalby og Dennis Lock kørte ind i fantomtiden 9:59, hvor kun få hundrededele af et sekund skilte dem ad, hvilket rakte til en 3. og 4. plads.
Simon Dalby sagde efter løbet: “Det var meget hårdt til sidste meter. Jeg havde håbet på en top 10, men havde ikke regnet med at komme på podiet i dag. Nu kører jeg efter førertrøjen i morgen”. Holdet endte med 7 ud af 8 mand i top 50, en suveræn præstation når man kigger på de andre hold i feltet.

2. etape – alt er åbent

Inden 2. etape havde Dennis Lock et erklæret mål om at gå efter bjergtrøjen, mens Oliver Søndergaard ville forsøge at tage pointtrøjen, alt imens teamet selvfølgelig stadig gik efter førertrøjen og etapesejren, med andre ord, vi var klar på at køre race på alle fronter, efter den flotte start.

Men cykelløb er uforudsigeligt, det fik holdet i den grad at mærke på 2. etape. Morten Nørtoft som ville ud og tage revanche fra en defekt på prologen, punkterede i starten og måtte på grund af et styrt ud i en hæsblæsende jagt sammen med Mads-Emil Dupont for at komme frem til feltet igen. Det lykkedes lige akkurat ved pointspurten, som lå i bunden af dagens første stigning.

Desværre var et udbrud kørt afsted så Oliver Søndergaard fik ikke nogle point i spurten. Morten var så uheldig at blive involveret i et styrt lige umiddelbart efter spurten, som sendte ham ud på endnu en lang jagt. En jagt som kom til at vare resten af etapen. Oliver blev også fanget i det styrt. Mads-Emil eksploderede op ad stigningen efter den lange jagt på feltet, og så ikke holdkammeraterne mere den etape.

Oliver og Morten derimod, indledte jagten for at nå helt frem igen, alt imens Dennis, Simon, Lukas, Magnus og Christian pressede på, i front af feltet. Det lykkes Dennis at vinde bjergspurten og dermed kom han tættere på sit mål om at få bjergtrøjen. Dennis og Simon lå efter første stigning i en 10-mands gruppe forrest i løbet, mens resten af rytterne kom i grupper lige efter. På etapens anden stigning satte Dennis igen fart på og fik splittet frontgruppen yderligere, samtidig med han tog dagens anden, og sidste, bjergspurt.

Længere bagved var Morten, Oliver og Magnus efter hårdt arbejde tæt på at lukke hullet til Lukas og Christians gruppe, men nåede det lige akkurat ikke inden stigningen, og nåede dermed aldrig at få lukket de sidste meter.

På vej ind mod mål sad Simon og Dennis stadigvæk godt med i frontgruppen, som nu var blevet til en 6-mands gruppe. De var dog begge to trætte i spurten og kom ind på en 4. og 6. plads, hvilket betød de begge rykkede op i klassementet og nu lå 2 og 3 i løbet.

Bagved var Lukas rykket fra sin gruppe og kom ind på en stærk 15. plads med Christian lige bag sig på en 18. plads. Oliver og Morten havde begge kæmpet videre og placerede sig godt i spurten som nr. 37 og 40, mens Magnus efterlod de sidste kræfter i forsøget på at hjælpe Oliver og Morten frem til næste gruppe. Herefter måtte han kæmpe sig i mål, men stadig på en godkendt placering som nr. 54. Mads-Emil kommer ind som nummer 76.

Alt i alt en god 2. etape for Team Mascot Workwear hvor holdet stadig stod med alle kort på hånden for at vinde løbet inden den 3. og afgørende etape.

3. etape – en godkendt (gen)-start på sæsonen!

Det var vigtigt for holdet at de tog kontrollen på 3. etape og kunne vise de andre hold at det var dem der skulle styre slagets gang, og det gjorde vi sgu!

Vi sad konstant forrest, og satte farten, og efter den første stigning, sad der ca. 40 mand tilbage, hvoraf samtlige 8 ryttere fra Mascot Workwear sad med. Desværre blev feltet mere eller mindre samlet igen inden dagens eneste pointspurt, som lå i bunden af en stigning. Oliver fik en 3. plads i pointspurten, mens resten af teamet sad godt fremme da stigningen startede lige efter. Dennis vandt den efterfølgende bjergspurt og dermed så det efterhånden godt ud i forhold til bjergtrøjen. Nu skulle han bare gøre det færdigt på dagens sidste stigning.

Selvom der var sket en stor udskilning i feltet, sad der stadig fem Mascot Workwear ryttere i feltet; Lukas, Morten, Simon, Christian og Dennis. Magnus og Oliver havde begge leveret en god præstation i første del af løbet, hvor de havde holdt kaptajnerne ude af vinden og problemer. Mads-Emil gjorde senere de fem ryttere i front selskab, efter at han fik lukket hullet op til feltet. Han gik direkte i front og sørgede for de andre ryttere ramte dagens 30 kilometers grusstykke først. Derefter sagde han “tak for i dag” og faldt tilbage til gruppen, med Oliver og Magnus.

Foran pressede Mascot Workwear-rytterne stadig på for at skille flere fra. Selvom flere og flere faldt fra så holdets ryttere stadig sidder godt med. Morten Nørtoft var desværre uheldig igen, med at styrte efter stigningen. Denne gang slog han sig noget mere og kan ikke fortsætte i løbet. Holdet var bange for at han havde brækket tommelfingeren, men han slap med skrækken og en masse overfladiske skrammer.

Lige inden det hele skulle afgøres styrter Dennis også, da han ramte noget løst grus i bunden af dagens sidste stigning. Dennis tabte desværre ret meget tid på styrtet og så ikke fronten  af feltet mere den dag. Lukas ramte muren på sidste stigning og fik kæmpet sig ind på en hæderlig placering som nummer 36. Imens Dennis fik reduceret tidstabet til 1,5 minut.

Simon prøvede alt hvad han kunne, men kunne ikke få sat førertrøjen, som til sidst fik slået et hul på fem sekunder til ham. Dermed kørte Simon ind på 2. plads på etapen hvilket er samme placering som han lå i det samlede klassement efter 3. etape. Christian kom i mål på en 13. plads og rykkede også op i klassementet. Oliver vandt spurten i sin gruppe og kom ind som nummer 40, mens Magnus blev nummer 60. Begge ryttere havde tidligere på etapen ofret deres egne vinderchancer for at hjælpe holdkammerater. Mads-Emil fik defekt i bunden af sidste stigning og måtte tage stigningen i gearet 52×16. Det blev en hård kamp bare for at komme op, men han kom ind som nummer 70.

3. etape var en etape hvor alt længe så godt ud, men uheld i finalen var medvirkende til at holdet ikke kom hjem med det ønskede resultat. Alle ryttere gjorde dog deres bedste og kørte virkelig et flot cykelløb. Det så dog noget sværere ud nu at vriste førertrøjen fra den stærke nordmand Per Strand Haugenes, som nu både havde vundet 1. og 3. etape. Vi ville dog stadig forsøge vores bedste, for Simon og Dennis lå henholdsvis 2 og 5 samlet, udover det ville vi forsøge at få den etapesejr det endnu ikke var lykkedes med at få.

4. etape – Finalen

Taktikken var klar, vi skulle ligge langt fremme, være repræsenteret i alt, holde klassementet og køre efter etapesejren.

Der var ingen masterstart, Men 54 kilometer lige på og hårdt, det blev lynhurtigt klart at det var vigtigt at være klar i startboksen, så langt fremme som muligt. Ruten var teknisk og hurtig, noget der passede flere af holdets ryttere godt, men vi havde på fornemmelsen der sikkert ville ske styrt. Det gjorde der også, masser af styrt, da feltet var ekstremt uroligt. Mange af de tungere ryttere der havde haft det svært i bjergene, ville gerne sidde fremme, når vi nåede Norges svar af Champs Elysees, hvor det med stor sandsynlighed ville ende i en massespurt.

Derfor var positionskampen hektisk, og dem der ikke turde at skubbe blev sorteret fra. Efter halvanden omgang i et 180 graders sving svejede en nordmand ud i Christians forhjul, som mistede 2 eger, og så stod Christian i venstre side af vejen og så resten af feltet suse forbi ham, med nød og næppe fik han fat i team bilen. Der blev sat et nyt forhjul på og nu begyndte jagten på feltet, der allerede havde fået over 2 minutters forspring.

Christian Spang fortæller om situationen: “Jeg har lært at holde hovedet koldt i sådanne situationer, jeg vidste hvis jeg stressede omkring det ville det ikke gavne mit løb eller mit hold. Jeg fik hjulet på, accelerede stille op og kontrollerede bilen i min jagt efter feltet. Modsat mange andre sagde jeg én ned til bilen, jeg vidste feltet ikke ville køre med mere end 55 km/t på grund af gearingen, så hvorfor skulle jeg spilde de kræfter?

Jeg kunne da ligeså godt nyde opkørslen og få det bedste ud af det. Bilen accelerere frem i alle sving sådan jeg kunne køre dem med fuld gas, det gjorde jeg også. Jeg tror det var der jeg hentede mest tid på feltet. Efter 12 km på smækken var jeg oppe ved feltet ude på den store hovedvej, i det sekund jeg slår ud fra bilen og kører op til feltet sker der et gigantisk massestyrt, som jeg heldigvis undgik.”

Men det styrt undgik Magnus Nielsen og Oliver Søndergaard fra holdet ikke. Magnus slap uden skade, men Oliver var derimod blevet revet hårdt op og kunne ikke fortsætte, hvilket var rigtig ærgerligt for Oliver er en fantastisk dygtig sprinter, tekniker og er rigtig stærk i en positionskamp. Heldigvis er han okay, trods omstændighederne.

Det var ved at være langt henne i løbet, og Christian Spang havde fået kørt sig helt frem i feltet igen, hvor han kørte hjælperytter for Simon Dalby og sørgede for han kunne få sit klassement kørt sikkert i hus.

Simon Dalby sagde følgende om etapen: “På 4. Etape var drengene fantastiske til at holde mig ude af problemer, og sørge for at 2. Pladsen blev forsvaret.”

Hen mod løbets afslutning var podiet i hus for Simon og han sagde til Christian “Jeg skal ikke køre spurten Spang, kør ud og vind!”.

Christian tog ordene til sig og slog soldaterknappen til, og satte sig frem. I opløbssvinget sad Christian i anden position, i en sandwich mellem det andet danske hold Team NPV Carl Ras Roskildes store kanoner Kasper Andersen og Tobias Lund.

Christian fortæller dette om situationen: “Det var en stressende afslutning, der var mange der ikke kunne finde ud af positionskampen, så jeg kørte på deres fejl, og lige pludselig så lå jeg bare helt fremme, jeg tænkte det var lige godt satans, jeg følte mig udødelig. Så blev spurten åbnet, den passede mig skidt, da det var en spurt der handlede om topfart og slipstream, og ikke meget om power. Jeg foretrækker noget der går lidt op af, da jeg kan peake godt over de 20 w/kg i 5 sekunder.

Kasper Andersen slog ud, og nu var det min tur til at styre ballet med 200 meter igen. Jeg har aldrig haft så meget adrenalin i kroppen, nu var det fandme min tur til at vinde, men med lidt over 120 meter igen kommer der et orange missil ved navn Tobias Lund indenom mig i spurten, han hæver armene over hovedet og jeg var bitter. Så tæt på. Jeg måtte bruge 10 minutter på at rase af og slå en masse i jorden. Men det var okay, sejren skal nok snart komme, det er jeg ikke i tvivl om.”

Taget i betragtning af at Christian lå med helt fremme i bjergene og stadig kørte så god en spurt, kunne han vist være meget tilfreds.

Dermed endte Team Mascot Workwear med 3 mand i top 10, med en 2., 5. og 9. plads. Podieplaceringer på 3 ud af 4 etaper. Alt dette har kun kunne lade sig gøre på grund af fantastisk holdarbejde fra alle 8 ryttere