Årets sidste løbsweekend på Sjælland bød på masser af drama. En fyr ved navn Knud satte i hvert fald sit præg på løbene, der blev nogle af de mest vindblæste i sæsonen. Lørdag teamede jeg op med holdkammerat Sander til Sjællandsmesterskaberne i parløb. Det var med store forventninger, og et løb vi havde forberedt os på længe. Desværre endte det i et voldsomt og uønsket exit, da Sander bogstavelig talt blev blæst af vejen. Til søndagens løb i Hillerød blev fiaskoen dog for mit vedkommende fulgt op med gode ben og succes. Igen måtte jeg dog se mig snydt for en plads helt oppe på podiet.

Af Mathias Matz | Foto: Peter Stenberg & Morten Møller Thomsen

SM i Partidskørsel (30 km, 282 højdemeter)

– Udkonkurreret af psykopatvind

Jeg ankom til startområdet i Værløse 1,5 time før start efter blot 10 minutter i bil. Det virkede lidt absurd at tage bilen derhen, når nu der ikke var mere end små 7 kilometer, men med et pladehjul med lukket ring syntes jeg det var lidt for risikabelt. Derudover ønskede jeg også en ordentlig opvarmning på hometrainer. Jeg vidste godt, at der ventede 30 hårde kilometer.

Sander og jeg var klar. Suited op i vores ABC Castelli tempodragter, sad vi head to head og varmede op på hometrainere. Jeg kan godt sige jer, at den tempodragt er svær at få på, og det er i hvert fald ikke noget man har lyst til at gøre hjemmefra. For når først det endelig lykkes at få klemt sig i den, så er det umuligt at stå oprejst.
Men det er vel også sådan det skal være. Aero is everything, right?

Sander og jeg var måske ikke det mest homogene par. Det er tæt på, at vi hver især udgør A-feltets mindste og største rytter. Jeg selv, som den store af os, vidste godt, at der ikke ville være meget læ af finde bag min partner., men det vilkår kendte vi jo på forhånd. Vi havde planlagt føringsarbejdet temmelig nøje. Overordnet var planen at Sander skulle tage lidt længere føringer end mig, fordi jeg ville få lidt mindre læ bag ham, end han ville bag mig. Vi skulle selvfølgelig justere efter styrkeforholdet på dagen, men jeg regnede sådan set kun med at det ville bunde ud i, at Sander ville få endnu mere vind på næsen i forhold til vores træning. For jeg kender Sander, og jeg var godt klar over, at når først han får nummer på ryggen, så stiger hans niveau lige 10%.

Vores forventninger var, at vi kunne køre med om topplaceringerne. Alt efter hvordan man lige definerer topplacering, var det måske heller ikke så svært, for der var kun 5 tilmeldte hold i A-klassen. Julius Johansen og Rasmus Bøgh Wallin (ColoQuick), som i øvrigt startede 1 minut efter os, ville blive svære af slå, men resten af holdene, som var udgjort af ryttere fra de to DCU-teams; WasteApp og Integra Advokater, håbede vi på, at kunne slå.

Vi kom godt afsted, men kørte nok lidt for konservativt

Vi kom godt afsted og fulgte planen fra start. Sander startede ud i front, jeg tog over hen til bunden af den første bakke og så tog Sander en lang føring henover.
Dog var vores udlæg måske lige konservativt nok. Jeg tror begge vi var lidt bange for at brænde ud alt for tidligt, men set i bakspejlet smed vi nok lidt for mange sekunder på de første kilometer. Det betød også, til min store overraskelse, at vi allerede efter omkring 10km blev hentet af ColoQuick duoen Johansen og Wallin. Vi havde måske regnet med, at det ville ske, de kører bare stærkt, men det var lige tidligt nok at have smidt et helt minut. Det var heller ikke noget, der var særlig godt for moralen, men jeg prøvede at ignorere det. 2. pladsen var stadig mulig.

Halvvejs på ruten gik man fra mindre lukkede veje til at komme ud på nogle stykker, der var langt mere åbne. Først kørte man i piv modvind, hvorefter man drejede ud i sidevinden. Her kunne jeg allerede godt mærke, at vinden rev godt i cyklen, det var faktisk lidt en kamp bare at holde cyklen oprejst. 

Vinden udviklede sig midtvejs til slemt uvejr. Regnen begyndte silede ned og vinden tog til. Det skete selvfølgelig lige i takt med, at vi kørte ud i sidevinden på en åben vej med dårlig asfalt.
Jeg kom hurtigt op af bøjlen og blev nød til at holde ude i grebene for bare at have nogen kontrol over cyklen. Alligevel var den næsten helt ustyrlig og jeg sad helt sidelæns. Det var godt nok noget af det vildeste jeg har prøvet…

60kg og og højprofil i uvejr, er en dårlig kombination

Der gik heller ikke længe, før jeg hørte et brag bag mig. Jeg kiggede mig tilbage, og der lå Sander så i asfalten. Hans lille 60kg krop kom ham ikke til fordel i sådan en vind, der nok nærmede sig de 20 sekundmeter i det pludselige uvejr, og på en cykel med pladehjul og 80mm højprofil forhjul, så blev det bare for meget. Den dårlige vejbelægning gjorde det heller ikke nemmere, da forhjulet nemt kunne komme op og flyve lidt i luften, hvor det virkelig kunne blive taget af vinden.

Jeg havde faktisk også selv overvejet at køre med Zipp 808 forhjul, men havde droppet det til fordel for et mindre højt Mavic Cosmic SLS hjul pga. vinden. Set i bakspejlet skulle Sander nok have fulgt den idé…

Men det var jo for sent nu, og jeg fik hurtigt vendt cyklen, for at køre tilbage mod min slagne holdkammerat. Han var hurtigt på benene igen, hvilket var et godt tegn, men det var tydeligt både på hjelm og i hans pande, at han havde taget et slag til hovedet. Der var heldigvis en sød bilist, som stoppede og holdte ind, og vi fik ringet efter Sanders far. I ventetiden virkede Sander noget groggy og udtrykte også han var lidt svimmel. Jeg syntes ikke det var gode tegn, men han havde dog overskud til at spørge mig, om jeg ikke lige ville tjekke hans cykel. Klassisk cykelrytter: Tænker altid på sit udstyr i stedet for sit eget helbred.

Sander blev hentet af farmand og de kørte hjem, Sander er ok. Det blev en DNF (Did not finish) til os i dag (det var vi dog ikke alene om), mens ColoQuick duoen tog en forventet sejr med over 1 minut til nr. 2.
Da jeg snakkede med Sander senere på dagen meldte han ud at han regnede med at stille til start ved søndagens løb i Hillerød. Det syntes jeg godt nok var en stærk udmelding efter sådan en tur.

Resultat SM i partidskørsel:

 

CC Hillerød (6 omgange, 126 km, 1083 højdemeter)

– Fuld knald på fra start til mål

Til årets sidste licensløb på Sjælland havde vi forstærket ABC mandskabet og var hele 4 ryttere til start. Christian Axelsen skulle køre sit første løb i A-klassen efter oprykning fra B, og derudover var Andreas Lund, Sander og jeg selv til start.

Med sine 126km var løbet et af de korteste i sæsonen, men det betød på ingen måde, at det ville blive en nem dag. Vinden havde lagt sig en lille smule i forhold til den foregående dag, men ikke desto mindre var der stadig tale om en hård vind. Der var altså, foruden de mange bakker på de åbne landeveje omkring Arresø, lagt an til en god omgangs sidevindstons.

Feltet var også et af de stærkere slagsen. Med sine små 40 mand var det ikke et af de største A-felter, men det talte til gengæld, som i sidste weekend, en World Tour rytter i form af Matti Breschel (EF Education) og derudover flere kontinentalryttere. Blandt andre de to tidligere juniorverdensmestre Julius Johansen (ColoQuick) og Jakob Egholm (Waoo).

Full gas lige ud af boksen

Der blev trykket til den direkte ud af startboksen og allerede kort efter første sving var feltet godt strukket ud. Den forventede sidevindstons var sat i værk, men den kom godt nok lidt tidligere end jeg havde regnet med. Jeg troede faktisk, at der ville være modvind på det første stykke, og jeg havde på den baggrund placeret mig selv et stykke tilbage i feltet. Det var dog mere sidemodvind end modvind, og det afholdte derfor ikke mine konkurrenter fra at trykke den af i fronten.

Den smule modvind, der nu var, holdte dog til min fordel sammen på feltet, og på et kort lukket stykke, hvor feltet gik en smule i stå, fik jeg kørt mig frem. Det var noget nemmere at sidde fremme, og jeg følte mig faktisk så godt kørende, at jeg stak afsted ved den næste stilstand i feltet. Med direkte på hjul fik jeg Jesper Kofod Andreasen (BHS-Almeborg), hvorefter flere ryttere kom op bagfra.

Vi trykkede den godt af henover en hård bakke, hvorefter vi igen kørte ud i sidevinden. Her kunne jeg konstatere, at jeg sad og kørte rundt med stort set alle kontinentalrytterne og gjorde det onde på de andre ryttere nede bagved. Det resulterede også i, at vi var sluppet fri i en gruppe bestående af 11 ryttere, da vi drejede væk fra sidevinden.

De 10 ryttere i gruppen udover mig selv var fra ColoQuick: Julius Johansen og Rasmus Bøgh Wallin, fra BHS-Almeborg Bornholm: Morten Hulgaard, Jesper Kofod Andreasen og Christoffer Lisson, fra Riwal Ceramicspeed: Peter Haslund og Jonas Aaen, fra Team Waoo: Jakob Egholm og derudover de 2 svenske ryttere Christoffer Wall (Halmstad CK) og Johan Svensson (CK Bure).
I gruppen var der bred enighed for at komme derudaf og vi fandt hurtigt ind i et fint samarbejde. De næste mange omgange gik med rulleskift, hvor vi holdte os fri fra et jagtende felt, der nok blev ført an af Team WasteApp og Matti Breschel.

11 mands gruppen forbi målstregen, mens jeg lige snupper en gel fra baglommen. Man skulle jo nødigt gå sukkerkold (Foto: Peter Stenberg)

Godt man har benene, når man opdager man skal med i front!

Med 1,5 omgang igen, da vi drejede til højre ind på en stigning i medvind, startede løjerne. Riwal ville have tyndet ud i gruppen og fyrede den af i front.
Da det sker, sidder jeg som en af de bagerste i gruppen, men på trods af at jeg lige måtte et smut uden om de 2 svenskere, der ikke kunne holde hjul, fandt jeg på intet tidspunkt situationen særlig kritisk. Der var godt skud i stængerne, og jeg var i kontrol.

På toppen af bakken blev der slået kontra på fremstødet og 3 mand rev sig løs, mens resten af gruppen gik i stå. Jeg opfattede hurtigt, at de 3 mand var udgjort af en rytter fra hver af kontinentalholdene (undtagen Waoo, da Egholm var punkteret), og jeg tænkte bare: Mathias du skal med her!

Til min fordel kom jeg med svung på bagerst i gruppen, og da jeg rykkede var der ingen reaktion fra de andre ryttere. De 3 i front havde dog også godt luret, at de var kommet afsted, så det var ikke helt sjovt at lukke hullet op til dem. Jeg kom dog op, og efter en lille puster begyndte jeg også at deltage i føringsarbejdet. I front var vi: Christoffer Lisson (BHS-Almeborg), Julius Johansen (ColoQuick), Peter Haslund (Riwal) og mig selv.
Vi fik hurtigt et stort forspring, som lød på 1 minut og 40 sekunder, da vi var gået ud på sidste omgang.

Finalen blev sat i gang da Haslund lukkede op på den selv samme bakke, hvor det hele var startet den foregående omgang. Jeg kørte kontra på hans angreb, men de andre var vågne, og jeg fik blot en flyvende Lisson lige i nakken. Han slog faktisk et lille hul og holdte den godt stram, mens vi andre lå 1 og 1 bag ham og prøvede at lukke hullet. Jeg fik fanget Johansens hjul og blev derfor kørt “gratis” tilbage. Derfor skulle jeg nok også have lavet et nyt kontraangreb på Lissons fremstød, men jeg følte bare at alle 3 sad og kiggede tilbage på mig, så den ide blev droppet.

Føler jeg havde muligheder for podiet, men det lykkedes bare ikke helt

De andre 3 gik derefter i gang med at samarbejde og køre rundt. Jeg prøvede at spille lidt på min klubrytter status og sad over, men det var de ikke tilfredse med. Der blev råbt af mig, og jeg fik af vide af Haslund, at jeg i hvert fald ikke skulle køre spurten, hvis jeg ikke kørte med rundt. Det fik mig godt nok frem til 2 alibi føringer, men ærlig talt lod jeg det bare gå ind af det ene øre og ud af det andet. Efter de 2 føringer begyndte jeg nemlig at sidde over igen. Jeg var jo slet ikke interesseret i en spurt og skulle derfor også ødelægge samarbejdet.

Det lykkedes også for mig, for midt i utilfredsheden over min passivitet i føringsarbejdet angreb Lisson igen. Det var perfekt for mig, for de andre gik efter og igen blev jeg kørt ”gratis” tilbage. Denne gang kørte jeg kontra på Lissons kraftfulde ryk, men ligesom før kørte han direkte efter mig og fik mig lukket ned. Han virkede godt nok stærk…
Jeg prøvede lige en ekstra gang fra front, da Lisson kiggede tilbage efter de andre, men igen nåede jeg ikke at få mange meter før jeg blev lukket.

Det ville nok have hjuplet lidt, hvis enten Haslund eller Johansen ville have leget med og var kommet med et nyt ryk. For jeg kunne jo ikke bare sidde og køre fra front. Jeg formåede dog at finde ned til gruppens bagende, og så prøvede jeg endnu en gang. Denne gang kom det lidt mere overraskende og jeg fik faktisk et lille hul. Igen var det dog Lisson, som kom først tilbage i mit baghjul. Dog stadig med hul til de to andre der lå 1 og 1.
Set i bakspejlet skulle jeg nok bare have holdt på her og kørt efter podiet, for både Haslund og Johansen var nok mulige at knække. Lisson ville bare ikke gå forbi og det tog ligesom brodden af det hele…
De to andre kom derfor op, men blev siddende bagerst i gruppen, hvilket også er en indikation på, at de nok var lidt stegte. Umiddelbart vidste vi nemlig alle, at Lisson var den hurtigste, i hvert fald på papiret.

Vi var kørt forbi 1000 meter mærket, og jeg havde fået de andre forbi, så jeg nu igen sad bagerst. Jeg overvejede stærkt at rykke endnu en gang, men jeg havde bare ikke haft særligt meget held med tidlige spurter i de foregående løb. Jeg valgte derfor at vente og håbede på, at jeg bare kunne slå en af dem.
Det kunne jeg dog godt glemme alt om, for da spurten blev åbnet tabte jeg hurtigt meter og havde på ingen måde den samme power, som de 3 andre. Det der spurt halløj er vist noget jeg må hjem og træne…

Spurten blev som forventet vundet af Lisson, men det lignede et tæt opgør mellem ham og Johansen, der snuppede 2. pladsen. Haslund tog sig af det nederste trin på skamlen, og jeg måtte igen tage til takke med en af de 4. pladser, som jeg samler på.

Spurten om sejren. Jeg selv kan anes slagen i baggrunden.. (Foto: Martin Møller Thomsen)

Podiet i Hillerød. Trods alt nogle stærke drenge, jeg står ved siden af (Foto: Lars Nielsen)

Top 10 – Hillerød:

I så stærkt et felt, er en 4. plads et rigtig stærkt resultat for mig. Det er dog bare aldrig rigtigt en placering, man bliver særligt glad for. Da jeg havde ramt 4 mands gruppen håbede jeg virkelig på, at det skulle være dagen, hvor jeg endelig kom op på skamlen. Derfor er jeg også en smule skuffet over, at jeg ikke fik fuldført det mål. Specielt fordi jeg var så stærkt kørende og rent faktisk godt kan se, nu hvor jeg kigger tilbage på det, hvor jeg potentielt kunne have sluppet af med Haslund eller Johansen, måske dem begge.
Men ja, det er jo altid så nemt at være bagklog, og jeg kan ikke bebrejde mig selv for ikke at forsøge. Alt andet lige var det var jo også nogle rimelig stærke navne, som jeg sad og kørte finale med.

Selvtilliden er i hvert fald helt i top nu, og jeg ser frem mod sæsonens sidste 2 løb i Tønder og Sønderborg i den kommende weekend.