Cykling handler ikke kun om at køre stærkt, det er en livsstil!

AltomCykling.dk er venner med en fantastisk opstartsvirksomhed, nemlig Urban Greenhouse. De har designet et lille drivhus på hjul. her man kan dyrke lidt grønt på sin tagterrasse, i sin lille gård, ude i sin have, eller faktisk alle steder, hvor man gerne vil stille en lille grøn designperle! Når redaktøren flytter til et sted med have (Hvilket bliver når bloggen her bliver børsnoteret, og ryger direkte ind på C20 indexet), så skal jeg have et Urban Greenhouse, også før jeg skal have et legehus, og mon ikke Redacteur junior (på billedet ovenfor) kan få lige så meget sjov ud af det, faktisk meget mere, end et klassisk legehus? Jo for fanden!

Det var faktisk sådan Urban Greenhouse opstod, som et grønt projekt til stifteren Line Grüners to unger – det viste sig dog hurtigt at der var stor interesse for de små drivhuse, så mens drengene stadig venter på at få deres hjemme i privaten, så har mor droppet fuldtidsjobbet, og satset hele biksen på projektet her. Hvor er det fantastisk når nogen finder på en god idé, tror på den, og så går all in på at realisere den. We like!

Men hvad er meningen med et samarbejde mellem en virksomhed der har skabt mobilt drivhus, og en cykelblog med fokus på livsstil i sadlen? Svaret ligger ligefor, cykling ér livsstil, og Urban Gardening er også en livsstil. Begge dele udspringer af et ønske om at gøre noget anderledes, at ændre noget. At lave sin egen lille have, midt i byens rum, at tage cyklen i stedet for bilen, for at tabe sig, for at spare luften for forurening, for at vise at man kan cykle 180 kilometer, eller hvad ens motivation nu er, til at træde lidt ud af hverdagens stress, og gøre noget lidt anderledes.

Det er det Urban Greenhouse og AltomCykling.dk skal lave sammen, træde lidt ud af rammerne og lave nogle sjove projekter sammen, der omhandler cykling, bæredygtighed, hjemmedyrkede tomater, dansk design, hygge og fest!

Hold øjnene åbne, pludselig står Urban Greenhouse og Nutriz.dk ude til dit løb, og deler ud af lidt frisk frugt, energibarer og gels fra vores (næsten) helt eget lille mobile klub drivhus!

Vi ses på landevejen!