I morgen køres et af sæsonens smukkeste cykelløb når Strade Bianche fyres af i Toscana, løbet har på rekord tid opnået klassiker status, og med god grund. Det er en fantatisk smuk rute, der samtidig danner rammer for et intenst væddeløb. Intet tyder på det skulle blive anderledes i morgen, Sagan er manden der skal slåes, men heldigvis er der mange der bejler! 

Af: Uggi Kaldan 

Vi kalder det en klassiker, men trods de historiske rammer og det absolut oplagte i at afholde et cykelløb i det bakkede landskab omkring Siena, ja så var det altså først i 2007 Strade Bianche blev afholdt for første gang. Emil Axelgaard på feltet.dk har begået en glimrende optakt hvor løbets historie kan læses – se link i bunden af artiklen her. 

Rastløse ben, det er der råd for. 

Jeksen Cup køres også i sommerpausen, her en CK Aarhus rytter i udbrud © Foto: Uggi Kaldan / AltomCykling.dk

Jeksen Cup køres også i sommerpausen, her en CK Aarhus rytter i udbrud © Foto: Uggi Kaldan / AltomCykling.dk

Jeg får altid rastløse ben når jeg ser cykelløb i fjernsynet (eller på nettet er det jo efterhånden) – hvis der er noget der giver mig lyst til at komme ud på rammen, så er det at se et godt klassisk cykelløb, men samtidig vil man jo ikke gå glip af løbet, så hvad gør man? Man tager selvfølgelig ud og brænder benene rigtigt godt og grundigt af, inden man sætter sig i sofaen med øl, vafler og god samvittighed. 

Desværre er motionsløbssæsonen knapt startet i DK her i start marts, men så er det jo heldigt at den lokale cykelløb CK Aaarhus arrangerer løbssimulations-tons i den nærliggende flække Jeksen. Arrangementet er også kendt som Jeksen CUP – en totalt misvisende titel, for der holdes på ingen måde øje med hverken samlet stilling eller point.

Man kan dog vinde æren af at tage de længste føringer hjem, hvis man har været stærk på dagen. Jeg sidder altid på hjul hjem! Måske skriver jeg en lille løbsberetning, mens jeg ser rigtigt cykelløb i morgen. 

Sagan vinder Strade Bianche

Flere andre medier laver både hele og halve garderinger når de skal spå om resultatet i morgen, men eftersom vi ikke er eksperter her på AoC, så er der slet ikke nogen grund til at vi begynder at kloge os på alle mulige outsideres muligheder. Som altid udpeger vi én favorit, og i klassiker sammenhæng har det været let arbejde de sidste par år, for det er altid Sagan.

Hvis du gerne vil læse andre mediers bud på hvem der ikke vinder over Sagan i morgen, så kan du f.eks. læse nedenstående (i øvrigt glimrende!!) artikel på feltet.dk, der også giver en rigtigt god indsigt i Strade Bianches korte og fantastiske historie.  

Optakt til Strade Bianche ved Emil Axelgaard

Hav en rigtig super cykellørdag i morgen, uanset om du kommer ud på rammen eller ej.