De fleste der bor i Aarhus og cykler kender Thomas Bundgard og hans “shop” Velofit. De har indtil nu haft til huse et stort industrielt lokale ude på sydhavnen. Det var fedt, men alligevel synes Thomas ikke det var helt dét. Sydhavnen på 2. sal, det blev bare aldrig et sted for “lige” kom forbi, og hang ud til kaffe. Spol frem til November 2018, drømmen har taget form på Mejlgade 40, og det åbner på Lørdag. 

Af Uggi Kaldan | Foto Uggi Kaldan 

Det hyggelige fællesskab med cykling som omdrejningspunkt

Thomas Bundgaard lagde ud med at lave Bikefit, og har efterhånden etableret sig som én af danmarks ypperste på det punkt. Men Thomas er ikke “bare” bikefitter, han har også i høj grad, skabt sin forretning ved at være en hyggelig fyr at omgåes. Han har sans for kvalitet og de små detaljer, noget dem der har besøgt ham på sydhavnen helt sikkert bemærket. Men der kan godt højt til loftet, selvom man går op i kvalitet, den filosofi er nu flyttet til centrum af Aarhus. 

Velofit Opening Aarhus Denmark 2018 Foto Uggi Kaldan

Inspireret af, som så mange andre steder i verden er det, kultstederne i Girona, “Espresso Mafia”, “La Fabrica”, og “Service Course”, så lægger Velofit i Mejlgade på sin helt egen måde, op til at man skal komme ned med sin cykel, eller på gåben, for at opleve hyggelig, direkte snak, om cykler og lir, over en god kop kaffe, og / eller en lækker sandwich. Kaffen er fra den Aarhusianske kaffepioner Sigfred og sandwiches er der kælet om af Birks køkken – trods den høje kvalitet, er priserne er fair. Det kan godt være lækkert, uden det behøver koste spidsen. Helt i Mejlgades ånd. 

Velofit Opening Aarhus Denmark 2018 Foto Uggi Kaldan

Med fruen som Connaisseur

Velofit anno år 2018 er ikke længere bare Thomas Bundgaard. På kaffe / sandwich fronten er verdens gladeste vært, Thomas Bundgaards hustru, Nicoline trådt ind i butikken og kommer til at sørge for hygge og en sludder i caféen, mens manden laver bikefits og træningsplaner, men Thomas kigger naturligvis også ud, i ny og næ. Kun en lille glasvæg adskiller Bikefit fra resten af caféen, det er hyggeligt, og tæt. 

Velofit Opening Aarhus Denmark 2018 Foto Uggi Kaldan

København har både Veloropa Café og Cranks & Coffee, måske endda flere dedikerede cykelcaféer? – Aarhus har indtil på lørdag “kun” haft La Cabra og Great Coffee, to fantastiske kaffesteder, verdensklasse faktisk! Men her er det kaffen der (helt fair) er i centrum. Hos Velofit er cykling i centrum, og det har Aarhus manglet. Selvfølgelig skal Danmarks næststørste by, have en cykelcafé, endelig får vi én. 

Velofit Opening Aarhus Denmark 2018 Foto Uggi Kaldan

Hvem er Emil? Den nye partner…

Ja, det er et godt spørgsmål. Emil er vist egentlig ejendomsmægler. Thomas mødte ham i Girona, på én af Velofits fine ture. Det var meningen Emils ophold skulle vare en uge, men da den første uge var gået, så tog Emil ikke hjem. Han var forelsket. I Girona, i kulturen, i cyklingen, i hele setuppet. Hvordan det præcis er gået til, det må I selv spørge Thomas eller Emil om på lørdag, til åbningen, men i hvert fald er Emil i dag partner i Velofit.  

Velofit Opening Aarhus Denmark 2018 Foto Uggi Kaldan

Emil var HELT optaget af af hænge Pas Normal kollektion op da vi lige fangede ham foran linsen. Han forsikrede os koncentreret om, at der var styr på sagerne, og at tøj, og de andre varer Velofit udbyder i den lille café, butik, kaffebar, bikefitsted… kommer til at fremstå knivskarpe og lækre på Lørdag når de slår dørene op. Hvad er det så for varer?

Lidt men godt! 

Velofit Opening Aarhus Denmark 2018 Foto Uggi Kaldan

Thomas cykler, som de fleste nok ved, selv en del, og træder faktisk en ret ond mølle! Han gider ikke spilde tiden på produkter der måske er “ok til prisen”. Men bare fordi noget er dyrt, er det ikke nødvendigvis godt, men god kvalitet er trods alt sjældent direkte billigt. Varerne hos Velofit er heller ikke “billige”, men priserne er fair, og kvaliteten, den er noget af det bedste der findes, og godkendt af én der virkelig går op i det, nemlig Thomas Bundgaard.  

Thomas, Nicoline og Emil – tillykke med jeres nye biks. Det ser pisse fedt ud, også selvom I var pressede, her to dage før åbningen, og ikke helt klar endnu – men det bliver I! – Klar til åbning i hvert fald. Aarhus har manglet en cykelcafé. Den åbner I nu, SÅDAN! Vi ses på lørdag. 

Læs mere om åbningen her: VELOFIT GRAND OPENING

Velofit Opening Aarhus Denmark 2018 Foto Uggi Kaldan