Cykelløb på lukkede veje, i midten af en storby, som glad amatør. Det lyder som en drøm, men Velothon sørger for at drømmen kan gå i opfyldelse. Du skal faktisk bare løse billet til én af de indtil videre 6 events de arrangerer. Vi har endda hørt rygter om at det antal snart bliver udvidet, og du behøver ikke pakke passet hvis du skal med…! 

Af Uggi Kaldan | Foto Uggi Kaldan

Hvem kan sove i Berlin?

Enhver seriøs cykelberetning (hvor man ikke er endt på podiet, eller måske i top 10) bør indledes med en undskyldning, således også denne beretning fra Berlin. Det var nu hverken hestehove eller bløde forførende hestemuler der holdt mig vågen i den genforenede tyske hovedstad natten til Søndag, men derimod koldsved og generel utilpashed, forårsaget af en Curry Wurst til frokost, toppet op med en tung gratineret spinat gratin – mit ei – efterfulgt en en solid portion flødepasta til aftensmad. Det var for meget, alt for meget.

Skulle nogen være i tvivl, så er det ikke en optimal “pre-race dinner”. Det smagte godt, men det gjorde ikke noget godt for min nattesøvn, og lidt mere søvn havde bestemt været at foretrække, ligesom gratineret spinat smager knap så godt, når man med puls 182 på løbets første bakke, bliver mindet om hvad det var man udsatte sin mave for aftenen inden… sure opstød, med spinatsmag… det´ ik´ race!

Allerede her, efter godt 30 kilometer, måtte jeg lide den tort at blive sat af min makker Rolf…

Berlin, det er jo lige om hjørnet!

Invitationen tikkede ind i mailboksen om tirsdagen inden løbet, altså med kort varsel, men der var selvfølgelig ingen tvivl, det skulle prøves. Desværre viste det sig hurtigt at direkte fly fra Billund eller Tirstrup var umulige at komme i nærheden af, så jeg måtte afsted i bilen. Heldigvis havde jeg fået tilbudt 2 billetter, så jeg kunne tage en makker med.

Det er en lang køretur, eller nej, det er det faktisk ikke. 6 timer og 20 minutter tog det hver vej, det er jo ingen tid. Det er egentlig overraskende at man ikke besøger en by med så mange tilbud, der ligger så tæt på, lidt oftere! Synes man Velothon lyder fedt, så burde køreturen i hvert fald ikke virke afskrækkende, det er bare om at komme afsted.

Det blev Rolf Dixen der endte med at trække den ekstra start AoC havde fået. Rolf er faktisk ikke skribent på AoC, og vi kender ham kun fra én enkelt cykeltur i år, nemlig vores jyllandstur fra Horsens til Blåvandshug og retur, med Peter Sandholdt. Rolf er et licenssvin der kører D (hehe), så jeg vidste det ville være svært at følge med, men tænkte faktisk vi var nogenlunde på samme niveau, men det skulle vise sig at han alligevel trak det længste strå.

Her står vi i messeområdet, hvor man lige kan skimte målportalen og Brandenburger Tor i baggrunden. Brandenburger Tor er den sidste bevarede byport i Berlin. Under den kolde krig kom den til at stå som symbolet på delingen af Berlin, mellem øst og vest, da Berlinmuren passere lige tæt forbi. Sikke en opløbsstrækning.

Start på første række, ja tak!
Velothon Berlin 2017 Radsport 004

Ikke alene var AoC blevet inviteret med til løbet, vi havde også fået en plads forrest i startblok B, (startblok A var dem der kørte 60km). Det skal man ellers kvalificere sig til, men fortvivl ej, der bliver kørt hurtigt i alle grupper, således blev vi i hvert fald hentet af en god flok fra gruppe C, og langt ned på resultatlisten blev der kørt +39km/t. i snit Det vil de fleste nok synes er ganske hæderligt på 180km.

Løbet er helt oplagt til at nå en målsætning som mange motionister går og har, nemlig at komme gennem et løb, på en længere distance, med +40km/t. Det var også redaktørens målsætning, og det gik, lige med nød og næppe! Faktisk viste min GPS 39,9 da jeg kom i mål, men jeg havde glemt at slukke den på stregen, så det var ret fedt at læse resultatlisten bagefter, hvor gennemsnittet stod noteret til 40,87km/t og en samlet plads som nummer 57.

Jeg var træt af at jeg ikke fik røven op over bakken i starten, men havde man spurgt mig inden løbet om jeg havde været tilfreds med at blive nr.57 og køre +40 i snit, så havde svaret været et rungende ja, så jeg er tilfreds! Jeg er faktisk glad, det var en fed oplevelse.

Tjek i øvrigt den fine Canyon CF SLX di2 som jeg havde fået lov at låne i weekenden, den kommer der et lille skriv om senere på ugen! Jeg fandt i øvrigt også en lille cykelkasket der matcher vores 2017 teamkit som ENZO har leveret perfekt – ja tak!

Motionsløb som i “gode gamle dage”…

Gode gamle dage… det lyder som 1950erne, men i motionsløbsoptik skal man ikke længere tilbage end til 2012 – 2013 da AltomCykling.dk blev grundlagt for at blive nostalgisk. Dengang blev motionsløbene i Østjylland kørt som “rigtige” motionscykelløb, det vil sige lidt dumt, (ud fra en cykeltaktisk perspektiv) – til gengæld sjovt for mange.

I dag bliver de fleste danske motionscykelløb (- i hvert fald i de hurtige grupper) kørt taktisk og med masser af ryk. Det kan gøre det svært for gennemsnitsmotionisten ( – og sådan én er skribenten af denne artikel) at sidde med. Man bliver siet fra, og ender ofte i en gruppe hvor benene måske er til lidt mere, men dog ikke stærke nok til at man kan køre væk.

Den slags dikkedarer kæmper man ikke med i Berlin. Her var der rigeligt stærke folk, der var klar til at tage en tørn i front og holde tempoet højt. Der var heller ingen der forsøgte at splitte det hele ad konstant. Det vil nogen selvfølgelig synes er kedeligt, men det var faktisk befriende at køre et motionscykelløb, hvor det handlede om en hyggelig (hurtig) dag på rammen!

Et løb hvor man kunne tage en god solid føring i front, og vide at man kunne sidde og få pusten nede i feltet bagefter, og at der ikke 110%s sikkerhed ville blive kørt kontra når man slog ud. Man blev dog også mindet om hvor højt niveuet faktisk er blevet i mange danske motionscykelløb. Således var det overraskende at opleve hvor ufatteligt dårlige folk var til at svinge, på trods af helt lukkede veje, og store veje med masser af plads, så formåede folk alligevel at flagre rundt til højre og venstre når de skulle dreje. Man kan ikke få det hele.

Rolf fik som bekendt sin røv med op over bakkerne i starten, og han fik også slæbt den med hjem til stregen, faktisk endte han som samlet 9er, sindsygt flot!

Store vinger bagud til Velothon Berlin.

Ruten i Berlin er lækker og varieret, med lidt bakker i starten, næsten criterium lignende inde i byen, med masser af sving i høj fart, og så et godt stykke på en motorvej, samt en passage ind over en lufthavn! Ligeså kedeligt som profferne sikkert synes det er med transportstykker på en motorvej, ligeså sjovt er det som amatør, at få lov til at prøve. Løbet byder på MASSER af officials og flagvagter, fuldstændigt som et prof. løb, så man føler virkelig man er i gode hænder hele vejen rundt.

Eneste anke ved løbet er at deltagerne på 180 km (start B) endte med at indhente mange af de startende på 60 km (start A). Jeg ved ikke om det kan gøres anderledes, men det skabte en del opbrud i vores gruppe når vi skulle overhale, jeg tænker dog at det er noget der er tænkt over, og det nok bare logistisk ikke kan laves anderledes, og heldigvis er det jo også bare for sjov!

Det er simpelthen en kæmpe oplevelse at køre rundt inde i midt i en storby som Berlin, på store brede veje. Går du med en drøm om at gennemføre et motionsløb på 120 eller 180 km med +40km/t, så er det her løb et rigtigt godt bud. Vejene brede, felterne er store og der er rigeligt med folk i front der gider at køre jævnt og hurtigt!

Hvis ellers kalenderen tillader det, så skal AoC tilbage til Berlin i 2018! – kom og kør med.