Verdensmester Annemiek van Vleuten har sammen med herrerne på Mitchelton-SCOTT holdet, været på træninglejr på Sicilien – det er der kommet en lille historie ud af.

Af Thomas Opstrup | Foto: Black Road Cycling

Træning med herrerne

Efter at have afsluttet mit år godt med een måneders træningslejr i Colombia, startede jeg også 2020 på en god måde. For andet år i træk er jeg blevet inviteret til at deltage i mændenes Mitchelton-Scott træningslejr hvor vi kører fra sted til sted med start på Sicilien.

Sidste år var jeg usikker på, om at det var en god ide at træne med mændende, fordi jeg lige var kommet tilbage fra min knæskade. Men det viste sig at være en god oplevelse, så i år slutter jeg mig til lejren med meget mere selvtillid og er klar til at nyde deres selskab og træne med dem.

En stor del af resten af holdet er i Australien, og til de nationale mesterskaber. Så for mig er dette en fantastisk måde at træne på. Jeg er vant til at træne stor volumen, så jeg vil også er i stand til at gennemføre denne træningslejr på en god måde.

Når jeg skal på en træningslejr, hvor jeg skal køre mange kilometer hver dag, så er det afgørende at man har trænet mange kilometer – eller stor volume, som vi siger – gennem flere år. Man kan ikke bare løfte antallet af daglige kørte kilometer voldsomt over kort tid, det skal ske langsomt over længere tid. Jeg har heldigvis gennem flere år opbygget kilometerne, år efter år.

På denne træningslejr med mændene, træner jeg meget af tiden udenfor min komfortzone. Normalt er jeg en af de stærkeste i en træningslejr, når vi træner med pigerne. Her er jeg helt klart den svageste af flokken. Den fysiske forskel mellem mænd og kvinder er virkelig stor i cykling. Så selv med en måneds træningslejr fra Columbia i benene, så er jeg den svageste her. Det sikrer, at jeg konstant træner lidt uden for min komfortzone.

I forhold til træningslejren i Columbia, som var ren udholdenhedstræning, så kører jeg mere intensivt her på Sicilien, men sørger hele tiden for ikke at komme over min syregrænse.

Ekstra Motivation

På stigningerne på Sicilien prøver jeg at hænge på mændende så længe jeg kan. Hvis mænd som Andrey Zeits, Adam Yates eller Jack Haig sidder i front af gruppen, er det en ekstra motivation for mig.

I det øjeblik jeg ikke kan følge fyrene, og er nødt til at give slip, så har jeg heldigvis vores teamchef for dameholdet Alejandro som følger og støtter mig fra hans bil bagved. I år har jeg været i stand til at sidde med mange flere timer end sidste år, så det er virkelig opløftende for mig. Sidste år havde jeg flere dage, hvor jeg trænede 7-8 timer alene.

Siciliansk Frokost

Ca. halvejs gennem dagens træning tur har vi frokost stop. Vi får her en stor Siciliansk frokost, som allerede er bestilt og klar når vi ankommer til den planlagte restaurant.

Frokost stoppet har også en mental funktion for mig. Når man om morgenen ser 240 kilometer foran sig, så hjælper det mentalt at opdele turen i to dele – een indtil frokost, og een efter. Det fungerer i hvertfald for mig sådan. Jeg gør faktisk det samme med hver stigning. Når jeg ser der er 400 meter til toppen, så tænker jeg “ah, det er kun Cauberg fire gange”. Så jeg er blevet rigtig god til at opdele min træning i mindre håndterbare stykker.

I år har vi kun een hviledag. Sidste år kørte vi ni dage, men vi havde to hviledage. Nu har Sportsdirektørene besluttet at gøre det endnu hårdere. Fredag havde vi hviledagen. I morgen starter vi med en fire-dages træningsblok, hvor vi kører fra Sicilien til fastlandet og endelig afslutter i Bari og derfra flyver jeg hjem.

Gruppen er mere eller mindre den samme som sidste år, bortset fra at der er kommet nogle få nye ryttere, men det er stadig en meget international gruppe mennesker, sådan som jeg virkelig kan lide det.

Mænd og kvinder er forskellige

Jeg har bemærket, at samtalerne ved bordet med mændene er anderledes end med kvinderne. Lejlighedsvis bliver der talt om f.eks. Biler. Det ville aldrig ske ved kvindebordet. Vi har allerede haft samtaler om politik og om historiske ting, som vi ser undervejs her på Sicilien. Jeg researcher meget på Internettet for at vide mere om disse historiske steder. Sicilien er et fantastisk sted at cykle – naturen, kulturen, historien og ikke mindst maden.

Her til aften gik ryttere og personale ud til middag hver for sig. Selvom jeg er eneste kvinde i rytterflokken, føler jeg mig godt tilpas og inkluderet i herregruppen. Jeg får ingen særbehandling, så jeg er bare en af rytterne. Det eneste tidspunkt hvor jeg får lidt særbehandling er hvis jeg skal tisse ude på landevejen, så venter de tålmodigt på mig, mens jeg sidder bag en busk.

Efter denne træningslejr tager jeg et par fri for træning der hjemme. Så skal jeg på endnu en træningslejr, og derefter starter sæsonen med Omloop Het Nieuwsblad og Strade Bianche.

Skal du også cykle på Sicilien?

Kunne du tænke dig, ligesom Verdensmester Annemiek van Vleuten og hendes Mitchelton-SCOTT hold, at cykle på Sicilien, så er du meget velkommen til at kontakte vores skribent Thomas Opstrup, som driver cykelrejse bureauet Black Road Cycling på Sicilien.

blackroadcycling.com
thomas.opstrup@blackroadcycling.com
Mobil: +39 349 5947679