Vinderne, Monte Serra og fortræning til Marselis!

Efter et par ugers stilstand på bloggen er vi klar til at tage hul på efterårssæsonen, med cykling, træning, sjove historier, og meget mere.

Allerførst og med helt urimelig forsinkelse (vi ved det godt) kommer her vinderne af 2 x 2 billetter til kongeetapen! Som sædvanlig har vi ultra retfærdigt trukket lod blandt deltagerne, og vinderne kommer her :

Carsten B. Sørensen – du har vundet 2 billetter.
Ole Spoonholtz – du har vundet 2 billetter.

Som det ses på billedet har redaktøren været et smut i Pisa på ferie, og selvom det mest var hygge, så blev det dog til en enkelt eftermiddagstur op ad Monte Serra, og en morgentur med hele 2 opstigninger, på trods af at have lejet verdens måske tungeste cykel (den eneste ledige med kort varsel) så synes jeg faktisk det gik rigtigt godt.

Kom op ad det berygtede 6 kilometers “test segment” på 29:43 – hvilket giver en snitfart på 12 km/t – til sammenligning kørte Basso i sine velmagtsdage på 16 minutter… der er plads til forbedring :D – men jeg synes nu det gik godt – hvor hurtigt har I kørt? Hvis I altså har prøvet?

Ferien slut – back to training

Marselis Fortræning 2013

Ferien er også slut på andre måder – i går blev der taget hul på fortræning til det klassiske Marselis løb i Aarhus. Træningen og løbet arrangeres af Aarhus 1900 og  er kendt for at her stiller ikke kun “motionister” op. Det er selvfølgelig meget forskelligt hvordan man definerer motionister, men en del licensryttere stille i hvert fald op til løbet (og til træning) – så forvent at der bliver kørt rigtigt cykelløb, hvis du forsøger at hænge på de forreste.

Træningen i går var en mega våd omgang, men det gik alligevel fint, kom hjem med ca.36 i snit i forreste gruppe, det var rart at føle at formen var til at sidde med rundt, tage et par føringer og lukke et par huller.

På fredag står den så på Kongeetapen, det glæder jeg mig rigtigt meget til!

Endnu engang tillykke til vinderne af billetter, vi ses i Sønderborg… hvor det i øvrigt er temmeligt besværligt at komme til start… er der tilfældigvis nogen der har arrangeret transport, der måske har plads til en flink redaktør?