Det er jo på ingen måde første sæson at redaktøren har en CX cykel som vintercykel, og i 2017 – 18 bliver det til endnu én af slagsen. En Specialized CRUX Elite X1, som jeg har været så heldig at låne vinteren over. Stor klasse :D 

Tekst og Foto Uggi Kaldan 

2 Crossløb når jeg nok ud at cykle, måske et enkelt mere, men ellers så bliver det mest offroad og gravel hvor jeg kommer til at give den gas på den her MEGET fine maskine! Naturligvis kommer der også en artikel om en måneds tid med de tekniske specifikationer, samt vores oplevelse af cyklens egenskaber. Aller første indtryk er at cyklen er skide flot… har stadig første tur til gode! 

002 Specialized CRUX 2018 AltomCykling

Inden jeg selv tager ud og cykler Cross, offroad og gravel, så står den på masser af Cross på dansk grund i weekenden, hvor der køres World Cup i Bogense. Det er vist første gang de arrangerer et CX løb i Bogense, men én gang skal jo være den første, og hvorfor så ikke starte helt op i superligaen og arrangere en world cup. Vi håber det bliver en stor succes -“Aim high. You may still miss the target, but at least you won’t shoot your foot off.” – som man siger!? 

Cyclo Cross Bogense 2017

Gravel Gravel gravel

Nå, men med annonceringen af at vi skal ud og teste endnu en crosser – så er der vel heller ikke nogen grund til at holde på en anden hemmlighed længere – nemlig den at AoC har slået sig sammen med en anden løbsarrangør, og skabt et selvstændigt foretagende, der bl.a arrangerer et gravel løb d.14 April 2018. Vi kalder det “the Dirty Jutland” – og det bliver intet mindre end fantastisk (og hårdt!). Det nye firma og de mange nye løb kan du læse meget mere om i den nærmeste tid, på AoC og et nyt sted… :D 

Billetter kommer til salg i løbet af november – hårdt, fede depoter – og et mindre logistik mareridt – så få fat på en buddy der gider droppe dig af i Klitmøller, og hente dig 12 timer senere i Skagen, så venter til gengæld en helt fantastisk smuk oplevelse, ude på den Jyske vestkyst! Meget mere om det, det nærmeste stykke tid på AoC og Facebook. 

The Dirty Jutland