AoC har været i sydtyskland, nærmere betegnet Schwarzwald, for at deltage i Votec Gravel Fondo 2018. Det er 3. år løbet afvikles, hvert år på nye ruter. I år, har vi ladet os fortælle, var den hårdeste rute i løbets 3 årige historie. Det behøver ikke blive hårdere i 2019. Vi var 4 mand afsted, der kørte på nogenlunde samme niveau, og vi fik kamp til stregen.  

Af Uggi Kaldan | Foto Uggi Kaldan (Huawei MATE pro)

Good bye kids – far skal på grus

Votec Gravel Fondo 2018

Det var det 3. gravel event AoC fik besøgt i udlandet i 2018. Tre meget forskellige events. Land Run 100 i USA, tilbage i Marts. Land Run er med sine over 1000 deltagere, på Oklahomas lange lige grusveje, og med små amerikanske byer, der er helt på den anden ende, det største og det vildeste. En nærmest filmisk oplevelse. Dead Raven i Sverige,  latterligt stejle, kortere stigninger, der suger kræfterne ud af én. 10 deltagere, 180 opslidende kilometer. Vildt og utæmmet. 

Og nu, i sæsonens efterår, en tur til det smukke Schwarzwald, som jeg aldrig har besøgt før, men som jeg helt bestemt godt kunne finde på at besøge igen. Med 2 små børn derhjemme holdes turene så korte så muligt, en anden gang skulle de bare med. Afgang torsdag aften, og ankomst fredag. Lille rulletur, og Gravel Fondo lørdag. Herefter “hangover ride” søndag og så hjem igen natten til mandag. Quick and dirty som man siger. Læs om turen derned og første dag her.

Race Day – vi er alle lemminger

Jeg havde egentlig forstået det som en form for etapeløb, men det var det ikke. Der var én “rigtig” race day, og så et løst organiseret “hangover ride” dagen derpå. Den tur egnede sig dog overhovedet ikke til tømmermænd, eller recovery for den sags skyld. Jo, for supermand, måske.

Der var en virkelig hyggelig og afslappet stemning i målområdet, hvor starten var sat til kl.10.00. Organisatorerne opfordrede de langsomste til at starte klokken 10, og dem der følte sig hurtige til at starte omkring 10:30. Umiddelbart ved at kigge rundt, tænkte vi at vi lå solidt placeret i midterfeltet. Det skulle vise sig at holde nogenlunde stik. Der var åbenbart ingen der følte sig særligt langsomme, for der var ikke nogen der startede klokken 10, da løbet blev givet frit. 

Sikkert delvist fordi vi var en del, der var fanget i køen til gratis kaffe. Men hvorfor også have travlt, når man har hele dagen og der ikke er nogen tidstagning? Ja, hvorfor egentlig!? Vi havde i hvert fald ikke travlt, og det virkede det faktisk heller ikke til, at der var ret mange der havde. Klokken er præcis 9.50 på billedet herunder. Stress inden race start? Ikke i Tyskland. 

Votec Gravel Fondo 2018

Klokken 10:15 tog fanden dog ved deltagerne, og alle (inklusive os) tænkte pludselig, at nu måtte vi hellere komme afsted. Det resulterede i lidt trafikprop, de første 10km på ruten. Utroligt man ikke er klogere, men vi er åbenbart ret meget flokdyr, når det kommer til stykket. 

Jeg nåede lige en enkelt selfie med eventspeakeren og stifteren af Rock n Roller cykelfællesskabet fra Frankfurt – Guilty 76 inden start. Florian er på en eller anden måde involveret i løbet, men forstod aldrig helt hvordan. Han er i øvrigt også PR manager for en tysk World Tour rytter, som jeg har glemt navnet på, lost in translation, som man siger. Èn ting står dog klart, hvis jeg var World Tour rytter, så skulle min PR manager også hedde Florian, og have et rock n´ roller cykelhold i Frankfurt. 

Votec Gravel Fondo 2018

Som en henrettelses peloton skød Votec Gravel Fondo deltagernes lår i stumper og stykker

Afsted kom vi, og som det er typisk for gravel / grus baserede løb, så blev grupperne splittet i atomer, nærmest med det samme. Altså bortset fra de første 10km, hvor der opstod lidt flaskehalse på ruten. Det var dog ingen andre end vores egen skyld, at vi endte i den fadæse. 

2 ruter tilbyder Votec Gravel Fondo. 86km og 2600 højdemeter, eller 56km og 1800 højdemeter. De fleste kan nok regne ud, at selv den korte rute, med så mange højdemeter, var en hård omgang. Der gives ingen nåde til deltagerne, hverken på kort eller lang rute. Votec Gravel Fondo tager ingen gidsler, men tilbyder kun død ved pedaltråd. På den korte rute så vi deltagere i joggingsko og “cowbøjder shorts” spytte blod ud på deres utilstrækkelige skos snuder (næsten i hvert fald…), mens de krampede op ad rutens sidste (men ikke eneste), 30%s stigning på grus.

De havde vist glemt at kigge indgående på ruteprofilen inden start, ligesom alle os andre. De havde blot skimmet den, og tænkt; “yes, yes, hvor hårdt kan det blive!?”. Hårdt, skulle det vise sig. Man fornemmede duften af den ikoniske Schwarzwald Skinke, emme fra deltagernes brændte overlår, når deres muskler blev grillet, ubønhørligt og uden nåde, i kampen mod utilgivende hårde tyskerstignigsprocenter.  

Mine egne lår blev også grillet, og jeg kan faktisk overhovedet ikke forestille mig at deltage uden klikpedaler og på moderne cykel, det må have været en ubamhjertig oplevelse. 44 / 42 havde jeg monteret hjemmefra. En grov overvurdering af egne evner, og en ditto undervurdering af rutens udfordringer, skulle det vise sig.

90kg, masser af stigninger på over 15%, flere passager på +20%, endda et par enkelte sektioner på over30%. Sjældent har jeg haft så lav puls efter et “cykelløb”, samtidig med SÅ ømme lår. Men nøj hvor var der flot, og hvor var stigningerne fede, og udfordrende! 

Votec Gravel Fondo 2018 Votec Gravel Fondo 2018

De 4 musketerer fulgtes ad, som man nu gør, i et bjergløb

Det er skide svært at følges ad på ruter med lange stigninger. I hvert fald synes jeg at det er meget, meget svært at køre f.eks. 10% under mit “marchtempo”, så hellere lidt over det man tror man kan, eller væsentligt under. Vi havde alle 4 kriser på forskellige tidspunkter af dagen. I starten havde jeg super ben og kom derfor ofte et godt stykke foran de andre, selvom jeg synes jeg kørte meget jævnt. I slutningen var jeg kogt og havde mit et hyr med at hænge på. Trods lidt spredning ude på ruten, hvor vi fik samling ved at vente på hinanden, på forskellige steder, så endte vi alligevel med at køre samlet i mål. Alle 4 lige trætte, tror jeg faktisk. 

Votec Gravel Fondo 2018

Jeg har ingen anelse om vores placering. Ud af omkring ca.100 deltagere på den lange rute, tror jeg vi endte omkring nr.40, men der var ingen af os der rigtig gik op i resultatet. Vi blev overhalet bagfra en enkelt gang, men oplevede på intet tidspunkt at møde nogen, der så ud som om de kørte løb, på nogen som helst facon. Vi kørte heller ikke selv løb, men vi kørte med alt hvad vi havde i piberne, men ærlig talt, det gik ikke specielt stærkt. Til gengæld var det pisse fedt. 

3 lækre, men minimale, “food stops”

Votec Gravel Fondo 2018

Der var ikke voldsomme depoter til Votec Gravel Fondo, i stedet mindre stop, med et lille udvalg, af gode sager. Jeg kan egentlig godt li at den del ikke er overgjort til de her gravel events. Det er rart der er vand og en snack, mere behøver man faktisk ikke. Det må gerne være lidt råt, men helt unsupported, det gider jeg heller ikke. Man er vel 40, og lidt magelig? Ikke. 

Saltkringler i første depot, lokal ost og pølse i næste, og alkoholfri Weiss Radler v. sidste stop, satte det lokale præg på de 3 stop. Jeg gik naturligvis ombord i alle herlighederne. Bananerne med logo på var derudover et særligt raffineret touch. Ost og pølse ovarraskende godt, selvom man var midt i en cykeludfordring. Saltkringlerne var også gode, selvom de lå lige lovlig tungt i maven. Weiss Radler kan ikke anbefales med 20km og 800 højdemeter igen. Kulsyren var i hvert fald hård ved mig, når pulsen kom op. Øllen skulle jeg nok have gemt til efter målgang. 

Men det var faktisk dejligt at drikke den, i solen, mens man tog en slapper… så jeg fortryder det ikke. Er målet at gennemføre så hurtigt som muligt, så kan jeg dog ikke anbefale øl / radler. Enkelte deltagere udnyttede den afslappede stemning og det gode vejr, til en lur ved ølstoppet. Hvorfor ikke. Vi skulle jo ikke nå noget, ømme ben fik alle vi vist alle sammen, uanset. 

Votec Gravel Fondo 2018 Votec Gravel Fondo 2018Votec Gravel Fondo 2018

Sig mig, kan jeg overhovedet blive beruset?

Vi kom i mål i samlet flok, og det efter overordnet set, skide god dag. Direkte i mål fik man serveret den lokale specialitet, “Swartzwald Kirschtorte”, efterfulgt af happy hour på fadøl, ensbetydende med gratis lokal fadøl, det kan man ikke sætte en finger på. Senere bød løbet på en fantastisk buffet, med kød på grill og lækre gemüse. Rigtig fed stemning, og mulighed for at snakke med de mange andre deltagere. Alt det man som landevejsrotte nogle gange er lidt misundelig på at MTBerne har, det får man til gravelløb. Ja tak, og meget mere af det! 

Det var bare fedt. Gode ben (det meste af vejen) – og ingen alvorlige kriser. Intet mindre end perfekt vejr, med en snit temperatur omkring de 18 grader og høj sol hele dagen.
Man er heldig når man rammer sådan en weekend i oktober.

På det her tidspunkt var det gået op for mig, at der ikke var noget decideret event dagen efter, men dog kaffe fra morgenstunden, og så en frivillig “hangover / recovery ride” på 36 eller 56km. 

Man deltager vel ikke i et “hangover ride”, uden at have lidt hangovers, så jeg gik benhårdt efter at opnå lidt hovedpine søndag morgen. Det virkede bare ikke (heldigvis!!).
Efter en heroisk indsats på 7 fadøl, ville mine rejsekumpaner hjem til hotellet, men jeg følte mig slet ikke beruset?? Det skulle dog vise sig at den offensive strategi med øldrikning, slet ikke passede til de udfordringer der ventede Søndag, så jeg er ret glad for at mine rejsekumpaner hev mig med hjem! 

Votec Gravel Fondo 2018 Votec Gravel Fondo 2018 Votec Gravel Fondo 2018

Verdens hårdeste hangover / recovery ride!?

Endnu engang varmede Black Bird kaffe deltagerne op med kaffe fra morgenstunden, men ellers var man overladt til sig selv på søndagens 2 udfordringer. Da vi kom i mål var der lukket og slukket, så det var vitterligt bare “en hyggelig søndagstur”. Man kunne sagtens fra arrangørens side gøre lidt mere ud af søndagen, uden det behøvede at koste mange kræfter, så det håber jeg de gør næste år. Der var alligevel mindst 50 der startede søndag, så “why not?”. 

Votec Gravel Fondo 2018

Man kunne også overveje at gøre ruten lidt mere human søndag, når det nu var annonceret som et “recovery / hangover ride” – 56kms ruten var mere eller mindre bare Gravel Fondoens korte rute, bagfra. 1622hm på 55km talte min Wahoo Bolt. De sidste 15 kilometer afstedkom ret meget piveri fra min side, imens var min følgesvend Lars mere rolig, men han var vist bare indebrændt. 

Da vi endelig fik kæmpet os i mål, var vi rørende enige om at 500 meters “walk a bike” på 26%s grus / kampestensstigning, inklusive elhegn der skulle forceres, med 10km til mål, var en unødvendig udfordring, på et recovery ride. 

Dag to blev en meget hård dag på kontoret. Mit råd til arrangøren, enten gå all in, og lav det til en mere formel del af Gravel Fondoen, så er det helt ok med en sygt hård søndag. Fastholdes idéen om at der er tale om et recovery / hangover ride… så bør rutes laves noget mindre udfordrende, synes jeg. 

Man havde faktisk flere steder indtryk af, at store dele af ruten måske var udforsket på en eBike eller MTB, med meget lave gear. I hvert fald ikke på en klassisk Gravel Cykel med 42 / 42 eller tilsvarende gearing. Mit indtryk var at der var masser af muligheder for grusstier med procenter under 17% – 20%, der ville få os de samme steder hen, nemlig på de flotte toppe, men uden at være helt så brutale. Det er naturligvis en smagssag, men man skal passe på det ikke kommer til ligne MTB for meget. Gravel Fondo er og skal være noget andet. 

Nedkørslerne derimod var super sjove, lange, og ikke så tekniske, igen. Dog enkelte steder med længere passsager med mere end 20%s hældning. Der bliver 40mm dæk, og (næsten) ingen affjedring, hurtigt en anspændt oplevelse. Keld og jeg var ret glade for vores Diverge. 20mm affjedring gør vitterligt en verden til forskel, og vi kunne køre næsten 10km/t hurtigere nedad end, vores to rejsekammerater, der ikke havde affjedring.

Det skyldes måske til dels “ungdommeligt overmod” – men jeg tilskriver bestemt også de 20mms vandring, en stor del af vores overlegenhed på nedkørslerne.  

Votec Gravel Fondo 2018 Votec Gravel Fondo 2018

Votec – det er rejsen værd 

Vi kom i mål samlet på dag to også, og var enige om at 2. dagen godt kunne have været lidt mindre udfordrende, uden at at nogen af os havde synes oplevelsen blev for vattet. Vi var også alle enige om at en lavere gearing helt sikkert vil være at finde på alle vores cykler, skulle vi finde på at vende tilbage. Jeg kørte med højeste gearing 44 / 42, Lars kørte med gruppens laveste gearing på 40 / 42, de to andre kørte 42 – 42. En 34er foran havde været mere passende til udfordringen. 

Vi oplevede en del trafik ned gennem Tyskland, så vi valgte at køre gennem natten Søndag til Mandag, det gjorde turen ret hurtig hjem, men man er sgu lidt smadret efter en hel nat i en bil, også selvom vi var 4 til at køre. 

Vi kan 100% anbefale Votec Gravel Fondo, og området er så flot og lækkert at man også sagtens kan tage familien med derned, og f.eks. bruge resten af ugen på familieefterårsferie, efter far og / eller mor, har smadret benene de første par dage.

Det er ikke sidste gang vi besøger Votec Gravel Fondo, det var stor klasse. 

Votec Gravel Fondo 2018

Votec Gravel Fondo 2018

Votec Gravel Fondo 2018