AltomCykling.dks store watttest 2013
Morten, Martin og Redaktøren sveder på Daniel Foders SRM cykel @ Photo: Uggi Kaldan 2013

Watt Watt Watt – den store watt-test! Skal du være med?

Den store watt-test er veloverstået, nu skal der trænes!

Redaktøren er gået på sommerferie (sådan da) og besluttede i den forbindelse at sommerferien 2013 skulle bruges på et eksperiment – at komme i form. Den bedste måde at motivere sig selv på at at have et mål, gerne en konkurrence… du skal have mulighed for at vinde, men det skal heller ikke være for let. Idéen blev til i samarbejde med Daniel Foder, der har cyklet siden han var knægt, og i dag cykler for Team Blue Water… med andre ord, han kan holde kæden stram…

Ham skal jeg helt sikker IKKE konkurrere imod, men mindre kan heldigvis gøre det, så jeg har fundet to tidligere A ryttere, der i øjeblikket har sat ambitionsniveauet lidt ned og pt. kører i C. De ved altså at de bestemt kan køre hurtigere end de gør nu, ligesom undertegnede, der dog aldrig kørt licens, men faktisk bare er startet med at cykle for ca. 1 år siden, der er altså plads til forbedring for os alle, på hvert vores niveau, men da konkurrencen jo er i % ja så tror jeg faktisk vi har lige muligheder.

Kom i bedst mulig form på ca. 1 måned.

Selve udfordringen består i at vi i dag, som det ses ovenfor, har givet den maks gas på Daniel Foders SRM cykel, og fået vores laktat tal og Watt tal at vide, nu kigger Daniel på vores tal i weekenden og giver os så et bud på hvordan han mener vi bør træne de næste 5 uger, for at forbedre formen mest muligt. Den der i procent forbedrer sig mest, har vundet.

Som du kan se på Lambert, er det hård kost! Der skal gives gas!

Lambart giver den hundrede procent til laktattest © Photo: Uggi Kaldan

 

Hvad med redaktørens tal fra i dag!

I dag blev redaktøren slået af både Lambert og Wang i Watttesten, hvilket ikke var overraskende, det er en trappe øvelse hvor man starter med at træde 175 watt i 3 minutter, og så får man taget laktattal, herefter 200 watt i 3 minutter og så laktattest og så videre… på et tidspunkt knækker filmen og ens laktattal tager et stort spring opad (musklerne kan ikke længere nå at skille sig af med den laktat der bliver produceret). For mit vedkommende skete det ved 300 Watt – det sidste interval jeg lavede var på 309 watt i 3 minutter.

Mit Watt pr. kilo tal blev herefter udregnet af Daniel til at være 3.19 Watt pr. kilo – altså ikke vildt imponerende. Til sammenligning trådte Martin Wang 3,77 og Morten Lambert endte på 3,92. For mange motionister er målet at nå 4 watt pr. kilo, kontinental ryttere og profferne starter ved 5 og så ellers opefter.

Nu handler det om hvem der procentvis kan forbedre sig mest de næste 5 uger, så nu skal der trænes, og til det giver Daniel mig (og dig?) et program med de pulszoner / watt-zoner du skal starte med at træne i, intervaller osv… med andre ord, GAME ON!

**Daniel Foder er IKKE uddannet træner, men uddannet i at lave laktattesten, hans råd er derfor vejledende, og kommer fra hans egne erfaringer som cykelrytter. Den største del af arbejdet skal du altså stadig gøre selv, men vi har lavet den her konkurrence, fordi vi selv (her på redaktionen) aldrig rigtig har fået vejledning i cykeltræning, og gerne vil forsøge os med at træne LIDT som  en pro… gør det virkelig en forskel? Vi tror det… men udsteder altså ingen garantier, mest af alt handler det om at have det sjovt!

Det gik anderledes godt for redaktøren til Peak Watt testen!

Martin Wang var ellers rimeligt selvsikker da han imponerede Daniel Foder med 1355 Watt i Peak, men der var ikke meget i forhold til Redaktøren der pressede hele 1480 Watt ud af køllerne, som det ses på billedet herunder! BUM! Wang kan dog ikke være helt trist, for han er faktisk også ham der har skudt højest i vores konkurrenc på facebook, og dermed vinder af 10 gels.

Redaktionen synes dog det lidt kommer til at lugte af aftalt spil, at en af deltagerne (og ven af redaktøren) vinder konkurrencen, så derfor uddeler vi også 10 gels til næsthøjeste bud, Brian Duborg Ebbesen, der skød på1376 Watt! Tillykke med Gels Brian!

Kaplawww AltomCykling.dks redaktør træder 1480 watt