Jeg har “unfinished business” med Race Around Denmark, 800km, som jeg deltog i sidste år, på et 4 mands hold. Vi måtte kapitulere, 640km nåede vi. I år vil jeg i mål. Solo. Der er dog et par umiddelbare udfordringer, men også nogle fordele, forbundet med mit andet forsøg. 

Tekst og foto Uggi Kaldan 

Den mest umiddelbare udfordring er at det i dag er d.2. Maj, og min Strava total, står på knap 2000km. Kilometer der primært blev cyklet i januar og februar måned. Jeg er med andre ord en smule bagud træningsmæssigt, ca. 2000 – 3000 kilometer faktisk.

Men der er også nogle fordele. Sidste år, på 4 mands holdet, var vi mildest talt ikke forberedt ret godt, vores eneste reelle forberedelse bestod faktisk i at Frej havde skaffet os 4 sæt ens tøj. Det gav en del frustrationer, da mørket faldt på, og trætheden begyndte at spille ind. Personligt troede jeg simpelthen også jeg var bedre til det der langdistance, end jeg reelt var. Lesson learned!

Revanche tid: planlægning er vejen til succes.

Nå men… jeg har gået og tygget lidt på nederlaget fra 2018, og har besluttet mig for at give det et skud mere. Denne gang, bedre forberedt (på planlægningsfronten) – i væsentligt dårligere form, men alligevel mere optimistisk.

Den første og vigtigste forskel fra 2018 er, at som solo unsupported rytter har jeg 48 timer til at cykle de 800km. Som 4 mands hold havde vi 32 timer. Udsigten til at cykle ind i natten, og skulle ankomme klokken 01 om morgenen fredag, knækkede vores i forvejen lidt slidte moral som hold, sidste år.

En anden vigtig faktor er at jeg har erkendt at jeg simpelthen ikke “bare lige” hopper på cyklen og tager 400km i et hug. Nogle gør det, nogle tager lige 800km, nogle endnu mere. Det kan jeg ikke. Jeg har besluttet at jeg vil udnytte den tid jeg har, til fulde! Så løbet er blevet inddelt i 3 etaper for mig.

1. etape – Horsens – Aalborg – 200km (AVG SPEED 22,5 km/t)
Afgang, onsdag kl.17,  stop torsdag mellem kl.01 – 02 på Aalborg vandrehjem, bad, sove, spise, morgenmad!

2. etape – Aalborg – Slettestrand – Esbjerg – 400km (AVG SPEED 21 km/t)
Afgang, torsdag 06:30, stop fredag mellem 02 – 03 på Esbjerg vandrehjem, bad, sove, spise, morgenmad!

3. etape – Esbjerg – Kolding – Horsens – 200km (AVG SPEED 20 km/t)
Afgang, fredag 06:00, MÅL fredag kl.16.00 – 17.00

Det ser jo, i hvert fald på papiret, overkommeligt ud, forudsat vejret ikke er ekstremt dårligt, og jeg kan holde moralen, samt ikke mindst at min røv kan holde til at køre en del langsommere tempo, end jeg er vant til, og min krop ikke stejler pga. de mange timer på cyklen. Jeg tror på det kan lykkedes, men er også afklaret med at min fysiske forberedelse er i underkanten, så det bliver en stor, stor mundfuld, måske har jeg brug for ENDNU mere hjælp?

Jeg har ringet til en livline, mr. magic hands!

Følgere af bloggen har set jeg de sidste år har været ude og fotografere GP Herning. Ud over det er et fedt cykelløb, så har jeg også bemærket en massør, der er særligt vellidt blandt ryttere og atleter, både piger og drenge. Rasmus Kragh Nielsen hedder han.

Kan du se den gule trøje i baggrunden, på billedet herunder? Det er Kasper Asgreens førertrøje fra Tour de l’Avenir, med personlig tak på. Den slags trøjer hænger der en del af, hjemme hos Rasmus.

Han er mit hemmelige våben til at få revanchen i hus til Race Around Denmark 2019. God massage kan nemlig noget magisk. Det gør du restituerer hurtigere. Forhåbentlig betyder det at jeg kan træne en lille smule længere, og mere effektivt, fra nu og frem til race start, 28. Maj, end jeg havde kunne uden massage.

Ugen op til start, forsøger vi også i fællesskab at sørge for at jeg møder op til løbet i bedst mulig form, og med de mest afslappede, klare muskler, til den store udfordring. Indtil start vil jeg ugentlig fortælle lidt om hvordan det føles at bruge en massør på ugentlig basis, som optakt til et stort mål.

Første massage var i dag, og efter en hård omgang bakkeløbet i søndags, og et par ok intensive træningspas tirsdag og onsdag, så kan jeg kun sige at det var en smertefuld omgang. Jeg er tilbage på briksen næste uge, hvor weekenden efter i øvrigt byder på Grejsdalen 220… der skal jo nogle kilometer i stængerne, forud for udfordringen sidst på måneden!

GAME ON – RIDE OR DIE!