Søndag den 22. november ramte Kong Vinter Danmark. Et pudsigt sammentræf, da Xterra afholdte Off-Road Duathlon ved Moesgaard strand, Aarhus, selvsamme dag.

Af: Søren Kuipers

De fleste har nok hørt om Xterra-konkurrencen fra DR1. Kanalen har de sidste par år vist programserien ”Rigtige mænd”. Jeg har tidligere deltaget i netop sommerudgaven af Xterra, hvor distancerne rigtignok er noget længere, men de rigtige mænd (og kvinder), det var nu dem, der mødte op denne vinterhidsige søndag formiddag.

En sløj optakt

Søndag; klokken er 05:11. Min lille søn dikterer, at det er morgen. Det er meget tidlig morgen. Det er november; det er bælgmørkt – og dog – det er en anelse lysere uden for end de forrige morgener. Jeg slår det hen og tænker, at det må være gårsdagens feber, der stadig spiller mig et pus. Feber? Ja, lillemanden begyndte i vuggestue mandagen inden. Onsdag nat lå han bræksyg. Fredag og lørdag var det min tur, opkast og feber – føj for en omgang – føj for en optakt.

En tiltrængt kop rygende varm kaffe løfter mine øjenlåg yderligere et par millimeter, og så ser jeg det. Det sner. Nej, det sner ikke. Der er snestorm. Jeg farer ud på altanen: der er bidende koldt, vinden pisker mig i ansigtet og sneen står horisontalt ind fra øst.

En hidtil overkommelig menu

Dagens menu har indtil videre forekommet mig rimelig overkommelig: 5km trailrun – 15km mtb – 5km trailrun. Pludselig synes den netop overståede sygdom og ikke mindst det vanvittige vejr at gøre hele projektet noget mere uoverskueligt.

”Dyt – dyt”. Mit lift venter nede på den snehvide gade, og jeg smider lige et par ekstra handsker, en hue og min langærmede cykeltrøje i tasken og suser ud af døren. Next stop: Moesgaard strand.

Kaos og nervøsitet

Velankommet på sommerdækkene stiger vi ud af bilen, mens vi nærmest blæses bagover af den stride østenvind, som sammen med skumsprøjt, slud og blade fylder luften. Ind i bilen igen. Min kammerat Kasper og jeg kigger på hinanden og griner fjoget, mens vi justerer dagens påklædning og dagens målsætning, som nu lyder: gennemførsel.

Vi triller ned mod skiftezonen med vores mountainbikes, og området flyder med poser, cykler, hegn, pæle, hjelme og overtrækstøj. Vejret rusker godt rundt i det hele, og vi mærker tydeligt den anspændte stemning, der hersker blandt de fremmødte deltagere (der var en del, som ikke stillede til start). På grund af vejret blev start- og målområdet flyttet kort inden startskuddet, og der kom også et par mindre ruteændringer. Der er forvirring, men Xterra-crewet navigerer fint i det og starten går planmæssigt kl. 10:00.

Løbets gang

Off-road duathlon er et fedt koncept, hvor man både skal løbe og cykle i naturens forskellige elementer: mudder, sand, grus, løse blade, vandpytter, mudderhuller, træstammer og store sten. Giber Å skulle sågar passeres enten over en væltet træstamme, eller som en ægte kriger igennem den i vand til livet. Denne søndag ekstra krydret med den stærke blæst og det heftige snefald.

De første 5km trail forløber ganske godt. Mudderskrænter, moderat tempo og lav sigtbarhed er nøgleord; der er god stemning hele vejen rundt, og der bliver heppet flot af de få entusiastiske tilskuere, som står iklædt polarlignende ekspeditionstøj.

Jeg løber tværs igennem Giber Å efter ca. 4km – den er kold her sidst i november. Frem mod første skift løbes der nordpå langs vandet. Vinden står lige ind i ansigtet, og jeg fryder mig over den ekstra hue jeg smed i tasken kort inden afgang.

Skiftezone til MTB

Der er poser der flyder rundt, min hjelm er halvfyldt med sne, og jeg har kun sommerhandsker på. Af sted på cyklen – sporet er fedtet, smørret, hvidt, mudret, sløret og utydeligt. Det er fedt. Det er Xterra! Kendte forceringer som Kamelen er i dag nærmest et umuligt projekt – mine meddeltagere ser jeg trække op, jeg følger trop – helt indhyllet i sne. Jeg har dog generelt flow og efter det helt store eftersyn, i ugen op til løbet, kører alurammen upåklageligt, og jeg har godt bid efter at have lukket en ekstra halv bar ud af slangerne få timer forinden. Det kører. Jeg overhaler udelukkende. 11km er kørt, der mangler 4km, og fingrene er pivfrosne, men jeg kører på og når skiftezonen af samme vej, som på den første løbetur – fortsat i strid modvind.

002 Xterra 2015 © Foto: Xterra 2015

Det var sgu fedt og flot derude, og hårdt! © Foto: Xterra Nordic

Skiftezone til løb

Et fåtal cykler i skiftezonen står parkeret. Enkelte deltagere går sanseløst rundt og kan hverken finde deres plads eller skiftesko. Jeg får gravet mine i forvejen drivvåde og iskolde løbesko frem igen. To fingre ned i hælkappen og så bare træd til – jeg kan alligevel ikke mærke mine forfrosne hænder – på er de. Så indtræffer dagens største lykke: et par ekstra (og endnu tørre) handsker. Jeg skifter dem og løber ud på de sidste 5km trail.

Men hvad er det? Krampe efter 400meter. Jeg gearer tempoet ned og fokuserer på ruten. Jeg kender den, da den er identisk med sommerens Xterra. Jeg kommer ned omkring stranden; vandet står helt op til skoven. Jeg når trappen. Jeg fokuserer på små skridt. Oppe. Nu skal benene vise sit sande værd; og sandelig ja – kramperne er forsvundet. Det giver fornyet energi.

001 Xterra 2015

Trappen: Endnu er der 3km til mål. På min vej så jeg ingen, der løb hele vejen op © Foto: Xterra Nordic

Jeg løber de sidste tre kilometer på ren adrenalin og stolthed. Jeg ved, at jeg gennemfører, hvilket mange på denne dag ikke gjorde, og jeg er stolt og tilfreds, da jeg efter godt og vel syv kvarters anstrengelse, i et vejrlig jeg sjældent har oplevet mere intenst, kommer i mål som nummer 17. Præcis 12 uger efter at min ene lunge spontant punkterede under et cykelløb, føler jeg, at jeg er på rette vej – på vej tilbage mod tidligere styrke.

Wrap up

Til interesserede skal lyde AltomCykling.dk’s anbefalinger til dette koncept, som Xterra står bag. Der har i dagene efter været lidt kritik af visse forhold; og nok var der denne søndag ikke helt styr på, hvor medaljerne lå; nok var depoterne ikke ekstremt tydeligt markeret og ja; der var kun én kok, men maden var ej heller det mindste fordærvet.

Xterra leverer efter min mening unikke oplevelser i smukke omgivelser og om solen står højt, om vandet er 15 grader, om der er snestorm, om der er glat som bare f…, så aflyser de ikke. Det var mit andet Xterra-stævne, og til juni er jeg klar til endnu en tørn til vands, til lands og på to hjul.