Danske Professionelle Cyklisters Klub, eller bare DPCC er tilbage med opfølgeren til deres fantastiske bog, Sort kaffe & Hvide Strømper. Lede hunde og Kolde kameler hedder den nye bog. Den oprindelige bog var gul som førertrøjen i Touren, verdens største cykelløb. Nr. 2 er lyserød som siderne i La Gazzetta dello Sport. Desværre er 2eren ikke så god som den første bog. 

Af Uggi Kaldan | Foto AltomCykling.dk

Den svære 2er…

“If it works, don’t fix it”, lyder et amerikansk ordsprog. Jeg ville ønske der var nogen der havde sagt det til forfatterne.

Lede hunde og Kolde kameler fortsætter desværre ikke, hvor Sort Kaffe og Hvide Strømper sluttede. Titlen er sjov, men også lidt søgt, og sådan virker emnerne i kapitlerne også med titler som; “Moderne tider“, “De værste styrt“, “Sprinteres skæbne“. Der var en stringens i etteren, og en naturlig emneopdeling, som desværre ikke går igen, i opfølgeren.

Den dobbelte titel, “Lede hunde og Kolde kameler – Sort kaffe & Hvide strømper 2“, tyder på en hvis tvivl hos forfatterne omkring retningen for toeren. Den nye bog forsøger at tage et spring ind i nutiden. Ja den er faktisk virkelig aktuel, med masser af kommentarer på 2019 sæsonen, og spritnye billeder fra både touren og andre løb.

Men det er ikke i analyserne af nutiden, at den nye bog står stærkest. Her har de deltagende gamle cykelryttere, simpelthen ikke mod eller viden nok, til for alvor at gå i kødet på de udfordringer, cykelsporten står overfor. Det bliver højest til en halvhjertet kommentar fra Riis om at dem der tager i dag doping er dumme, og Bausager der får sagt at sporten skal passe på ikke at ende som Formel 1.

Når sådanne holdninger ikke bliver udfordret mere, kommer kapitlet “Moderne Tider” desværre til at fremstå meget tyndt, hvorimod der er mere bid i holdningerne, når man når til “Den sidste patron“. Her der bliver åbnet for anekdote posen, hvem var egentlig patron, og særligt, hvem var ikke!,

Der bliver også, meget inddirekte, bliver åbnet lidt for pandoras æske, når Rolf Sørensen nærmer sig dopingspøgelset fra den tid og siger at Armstrong vandt i en lige felt… og Jørgen Marcussen får sagt at Armstrong godt nok var indelukket og egoistisk, men han var alligevel en slags patron.

Bogen forbliver på det hyggelige plan, og der bliver ikke boret mere i de holdninger, men det er rart at høre Rolf og Jørgen gå i rette med den mere polerede version af cykelhistorien, som andre gerne vil promovere.

Det er historierne der står stærkest

Som i den første bog, er det, det tilsyneladende uendelige arsenal af røverhistorier, der står stærkest, som når Michael Sandstød f.eks, fortæller om hvordan han snød i et cykelløb og hoppede ombord på en bondemands bil, i bidende regnvejr, kun for senere at blive sat af igen, og fortsætte i løbet.

Han var lidt bange for at de andre ryttere ville opdage han havde snydt, da hans sokker stadig var hvide og tørre, men angsten for skideballen, fra sportsdirektøren, hvis han stod af, vejede mere, og så gennemførte han etapen. Se det er en røverhistorie om gamle dage, man får et smil på læben af.

Desværre er der færre af dem, og heller ikke de ordforklaringer og rytterintroduktioner der gav læseren støtte og afbræk i første bog. Det er en ærgelig udeladelse, der gør at holdningerne fra rytterne skal bære mere af bogen alene, og her har forfatterne Søren Reetz og Tonny Vorm altså ikke været skarpe nok.

Jeg bliver aldrig træt af røverhistorier

Der er masser af gode historier i bogen, og de fleste vil være rigtig godt underholdt, det var jeg sådan set også, og det tog ikke lang tid at tygge bogen igennem. Desværre var der bare for lidt man kunne tage med videre, der manglede noget bid og noget struktur. Jeg sidder lidt tilbage med oplevelsen af at forfatterne har ladet de gamle cykelkoryfæer have det for let.

Heldigvis har vi Vueltaen til gode, den røde 3er, mon ikke der kommen sådan en også?
Vueltaen er den nok mest uforudsigelige Grand Tour af dem alle. Lad os få nogle flere holdninger med bid i, mindre kaffebordssnak, og lidt flere udfordringer. Holm, Riis og Sørensen mf. blev jo heller ikke gode cykelryttere, i tidernes morgen, af at få lov til at springe over hvor gærdet var lavest, så hvorfor lade dem slippe afsted med det nu? Giv dem nogle udfordringer!

Jeg ved ikke hvad medlemskravet er, i klubben af tidligere danske proffer, men kommer der en 3er, så kunne det være sjovt med et par tilføjelser på interviewlisten. F.eks. Michael Rasmussen og Bo Hamburger, de kunne nok skabe lidt af den ravage og uforudsigelighed, der kendetegner cykelsporten, og som man savner lidt i den her bog.

Uanset bogen ikke helt leverer på alle fronter, så er min vurdering at den vil bringe stor glæde hos rigtig mange cykelinteresserede, og være en glimrende gaveidé, og bestemt også et julegaveemne.

Bogen udkommer 24. september, den er 272 sider

Den koster 299,- kroner