Efterhånden har flere danskere fået øjnene op for etapeløbene Haute Route. Organisationen bag har siden 2011 arrangeret cykelløb til glæde for mange cykelglade amatører. Løbene køres efter et koncept lagt an på et set-up, som minder om de professionelles verden. Det er en slags luksusetapeløb for motionister. Haute Route designer både tredages- og syvdages etapeløb, og i 2021 introducerer de for første gang også et femdages etapeløb. Løbene foregår rundt i en stor del af verden. I 2020 havde jeg egentlig planlagt en tur til Crans-Montana i Schweiz, men som så meget andet, røg den tur i vasken.

Af Søren Kuipers | Foto Haute Route

I sommeren 2021 prøver vi igen; målet er det samme. Et 3-dages arrangement i Schweiz midt i juni. Kalenderen for 2021 er kommet og der er masser af spændende destinationer. Sæsonen 2020 er nærmest gået på hæld før den kom i gang, så jeg har set frem til kalenderen med stor spænding.

Organisationen har forsøgt sig med endnu et nyt tiltag: 5 dages etapeløb. Således kan du nu vælge mellem etapeløb over en forlænget weekend, en lille uges tid og så en 8-9 dages tur alt inklusiv. Der er noget for enhver smag.

3 dages etapeløb

Der er forskellige muligheder rundt om i verden. Allerede i marts måned er der en afdeling i Brasilien, som ser spændende ud. For mig personligt ser jeg supermeget frem til midt i juni. Her er der en afdeling i Schweiz (Crans-Montana) i området nær Sion. Det er mit mål. Hvis du er mere til cykeleventyr senere på sæsonen, så er der både afdelinger i Oman og Mexico i efteråret, og så er der én af Haute Routes klassiske ture – tre dage ved Ventoux første weekend i oktober. Det løb har jeg hørt meget godt om.

Gennemgående for disse tre-dages-løb er den simple logistik. Der er én race-village. Når du kommer frem, så kan du blive der og nyde roen, cyklingen og omgivelserne samme sted. Det fungerer!

Tag konen med: Til tre af disse løb er der desuden mulighed for den fulde distance og en compact-rute. Dette er til for at tilgodese de forskellige niveauer. Eksempelvis kan man tage konen med; lade hende køre den fulde distance og selv nuppe compact-ruten, hvor man springer et par eller to over. Eller omvendt…

5 dages etapeløb

Der er to ekstremt fede løb på menuen i det nye format, hvor der skal køres fem relativt hårde bjergetaper. Har du tid i juli måned, så kan du deltage i etapeløbet i Pyrenæerne fra den 6.-10.juli. For flere som har kørt La Marmotte eller Maratona’en i Italien, med et par hårde træningsdage op til, og efterfølgende tænkt: Det her; det er lige mig! Så kunne jeg forestille mig, at fem dage i Pyrenæerne er sagen. Der er start i Girona, og – som jeg har forstået – vil du skulle køre meget fra A til B hver dag. Der sluttes af i Pau.

Fra den 31. august til 4. september er der dømt  italienerdrøm i Dolomitterne. Med start i Cortina d’Ampezzo og stigninger som Giau, Tre Cime, Sella, Pordoi og Falzarego i visuel afstand er der rig mulighed for at boltre sig der. Afslutningsvist køres der to dage i -og omkring Bormio, hvor Stelvio, Mortirolo og Gavia måske er på menuen. Et råd: gør det!

I løbet af efteråret 2020 vil de nærmere rutebeskrivelser og detaljer komme online på Haute Route, så stay tuned.

7 dages etapeløb

22.-28. august 2021. Haute Route Alps. Organisationens juvel. Efter aflysningerne i 2020 så brander de selv løbet som helt unikt her på 10-året for den første version. Starten går i Megéve, nær Annecy-søen, og slutter en uge senere ved Middelhavet i Nice. På hjemmesiden beskrives løbet således:

THE HIGHEST, THE TOUGHEST AND FOUNDING EVENT IN THE HAUTE ROUTE CYCLING SERIES.

Der meldes dog allerede om udsolgt på denne – og et par andre – destinationer, så der er stor efterspørgsel.

Professionelt set up

Den schweiziske organisation Haute Route har et helt overordnet mål, som de selv beskriver: ”The aim of the Haute Route is to deliver an unparalleled professional experience both on and off the bike for amateur riders.” I 2018 var jeg så heldig at være blevet inviteret derned af organisationen, og jeg var simpelthen blown-away. Det var virkelig en stor oplevelse. En oplevelse for livet. I 2020 inviterede jeg Jens (min mors mand) med, og efter aflysningen af 2020-løbet besluttede vi straks vi så løbskalenderen, at vi havde et udestående med de schweiziske alper, så vi prøver igen.

I løbet af vinteren og foråret vil jeg give lidt indspark til fastholdelse af motivation, træning og forberedelse.

Siden 2011 har Haute Route forsøgt at give motionister unikke oplevelser, og som rytter og deltager i løbet er man stillet meget i udsigt. Jeg vil her kort forsøge at skitsere hvad dette, blandt meget andet, indebærer.

Som så mange andre motionsløb i både ind- og udland bliver der taget tid på alle etaper. Tiden bliver dog neutraliseret på udvalgte nedkørsler, hvilket faktisk er meget godt valgt. Mange af jer kender det fra La Marmotte, hvor turen ned fra Glandon også er uden tid. Der kåres daglige vindere, og der er generelt bare tænkt på det hele. Det er fedt.

I Haute Route regi køres der desuden med unikke førertrøjer og slutteligt kåres en samlet vinder i flere kategorier. Man kan stille op i løbet på forskellig vis: solo mand, solo kvinde, duo mænd, duo kvinder og duo mix. Endeligt kåres der også en daglig ’Coup de Coeur du Jour’, som gives til en rytter, der har udvist en særlig ånd eller hjulpet uselvisk i løbet af dagen. Der køres med agterlanterner, og man føler et stort fællesskab i dagene omkring løbet.

Hver etape inkluderer blandt andet

  • Marshals søger for fri højre kørebane for rytterne
  • Adskillelige sikkerheds-, medicinsk-, og pressemotorcykler vil følge feltet
  • Løbsdirektørbil som vil lede fronten af løbet
  • Yderligere to officielle løbsbiler i feltet samt ef fejeblad
  • To ambulancer
  • Medicinsk personale tilknyttet
  • Et massørhold står standby efter hver etape (de skal nok få noget at se til)
  • 4-5 bemandede depoter med mad og drikke
  • Fire Mavic køretøjer, som yder mekanisk assistance ved større defekter

Noget som jeg igen ser meget frem til er de mange marshals og hjælpere, som bl.a. sikrer, at man i højre spor har forkørselsret på alle etaper. Det adskiller sig meget fra mange motionsløb i Danmark. Sidst jeg var afsted fik jeg brug for assistance flere gange. Det kan bl.a. læse mere om de oplevelser her.

To generationer på tur

Det tre-dages korte etapeløb har en opbygning, som de fleste kan overskue. Vi skal køre to rimelig hårde bjergetaper og så en afsluttende bjergenkeltstart. 

I 2018 kørte jeg Haute Route i Dolomitterne (Italien). Og jeg har siden haft et brændende ønske om deltage igen. At min mors mand, Jens, også er med på den, gør kun oplevelsen og forventningen endnu større.

Dolomitterne 2018: Bjergenkeltstart få kilometer fra toppen ad Alpe di Pampeago

Vi hører til to forskellige generationer; vi har to vidt forskellige hverdagsliv, to forskellige måder at cykle på, men fælles har vi den stærke passion for cykling; det samme mind-set om man vil. Vi har tidligere været i Dolomitterne flere gange, og vi har kørt i Harzens skove og fælles cykeloplevelser på Mallorca er det også blevet til. 

Jens er årgang 1946. Han er pensionist (rent erhversmæssigt), men supermotionist i hans aldersklasse (i cykling). Han er sej som få. Jens kører mindst 50km hver eneste dag fordelt på 2x25km, og når solen skinner og nedbøren siger 0mm nærmer triptælleren sig ofte 80-100km pr. dag.

Jeg selv er 38 år, har to børn i børnehavealderen, har fuldtidsarbejde og generelt et typisk 2020-liv. Vi kan sagtens følges på solide træningsture i det danske terræn, men vi vil primært dele alle cykelrejsens øvrige facetter, når vi er på tur – og så køre vores eget løb, når starten går den første fredag morgen en forhåbentlig solskinsmorgen i de schweiziske alper.

Jeg selv har et mål om at nå at cykle 4-6 timer ugentligt. Det skal gerne udmønte sig i 150km om ugen startende fra januar. Og så vil jeg sætte en 20-30km mere på pr. måned. Så ved jeg, at jeg kan stille i en rimelig god forfatning. Jens sigter nok nærmere efter det dobbelte.

Erfaringsmæssigt har jeg efterhånden også kørt en del i bjerge med starter i både det franske La Marmotte og det italienske Gran Fondo La Fausto Coppi. Jens og jeg har haft cykelferier hvor både Stelvio, Mortirolo, Fedaia, Pordoi og mange andre pas er forceret, så efter danske forhold må vi vel betragtes som værende rimeligt rutinerede i bjergrigt terræn. Jens har aldrig tidligere kørt et etapeløb, hvor der skal præsteres hver dag, men vi er vant til bjergkørsel en 4-6 dage i træk. Det bliver en stor oplevelse og formentlig én af vores største  udfordringer til dato. 

Følg med på på AltomCykling.dk, hvor jeg vil lave lidt updates i løbet af vinteren og foråret.

Nyd efteråret og ride on!

**// Disclaimer – AoC har fået én start stillet til rådighed til Søren, vi har ikke modtaget betaling for Sørens artikler og beretninger fra eventet.