Efter et fantastisk løb i Köln gik turen for Raketten mod World Cup-løbet i Oostende, der viste sig at blive en stor skuffelse, og så ville skæbnen, efter al den snak om UCI-bøder, at den ”endelig” kom.

Af: Kasper Sørensen // Foto: Jesper Hvalsøe / Uggi Kaldan

En lille ”ting”

Efter det fine resultat i Köln var humøret naturligvis højt hos Raketten. Næste løb, som var World Cuppen, skulle først køres i Oostende i Belgien om fredagen – altså fire dage efter sejren i Köln, hvorfor der var et par dages træning i Köln, der skulle overstås. Til World Cuppen var Raketten, Michael og Kim (begge håndcykler) og Jesper med. Løbet i Köln havde ikke været så hårdt igen, så om mandagen havde Jesper Hvalsøe planlagt en træningstur i det bakkede terræn, og den træningstur var ærlig talt noget hårdere end selve løbet. Både wattmåleren og benene viste dette – især når den står på bakkespurt på hver bakke, og bakker, dem er der rigeligt af omkring Köln. Ud over træning, blev der også tid til et smut til midten af Köln, hvor der befinder sig en stor og berømt domkirke. Omkring domkirken var der masser af caféer, hvor Raketten, Jesper og Michael lige kunne få lidt at drikke og en lille bid mad. Jesper Hvalsøe skulle lige bestille ”lidt at spise”, sådan en lille ”ting”, og tjeneren spurgte Raketten om han også skulle have sådan en lille ”ting”. Jaja, det skulle Raketten, uden rigtig at vide hvad det var. Til Rakettens store overraskelse kom tjeneren med en tatarmad… Raketten var MEGET skeptisk for sådan en mad, men måtte jo smage på det, og helt overraskende så smagte den faktisk meget godt. Det kan klart anbefales at prøve sådan en lille ”ting” – det smagte af roastbeef.

Versteckte Kamera

Dagen efter, om onsdagen, gik turen til Oostende. Men på vej derhen, var det lige tid til et par timers træning i et område lidt uden for Köln. Træning foregik på enkeltstartscyklen for at blive helt fortrolig med den inden enkeltstarten om fredagen i Oostende. Raketten følte at træningen gik fint og var faktisk fortrøstningsfuld inden enkeltstarten om fredagen. Men dagens helt store begivenhed forekom lige da træningen var slut.

På parkeringspladsen stod en forholdsvis ung pige (tysker) og var punkteret i sin bil. Hun spurgte Raketten og Jesper Hvalsøe, om de kunne hjælpe hende med at skifte hjulet. Jesper Hvalsøe, der om nogen er ekspert i sådan noget, fik forklaret hende alt muligt om hvad hun skulle finde osv. mens de fik skiftet om fra cykeltøj, så de kunne hjælpe hende. Det tog ikke meget mere end 5 minutter, så var det hjul skiftet. Men lige idet de skulle til at begive sig videre kom et tysk tv-hold stormede frem – de havde været med i skjult kamera. Den tyske tv-kanal VOX lavede et program, om hvorvidt man ville hjælpe, hvis der var nogle der var punkteret i bil. De skulle også have et interview – auf Deutsch, natürlich. Jesper Hvalsøe, der snakker flydende tysk, fik forklaret en hel masse, og det gik rigtig godt… lige indtil de spurgte Raketten, hvad han ville gøre, hvis han nu var alene. På nogenlunde tysk fik han fremstammet, at han ville hjælpe hende så godt han nu kunne. Derefter skiftede tv-holdet hjulet tilbage og ventede på at de næste skulle hoppe i fælden, og så gik turen ellers videre mod Belgien.

I Belgien var hotelstandarden noget højere end i Köln. Det var ikke et værelse Raketten fik – det var en lejlighed med plads til fire personer. Der køkken og hele svineriet. Meget fornemt, da der så var plads til begge cykler i lejligheden. Maden var også en anden. Buffeten var som man kender det på feriehoteller i udlandet, altså at dessertbuffeten er lige så stor som den almindelige mad. Ikke den optimale opskrift på at køre stærkt, især ikke, når man som Raketten, synes at is og kage bare er sagen. Selve kvaliteten af den ”almindelige” mad var dog ikke helt i top. Den smagte meget af storkøkken, men desserten klagede Raketten ikke over.

”Må jeg overhovedet være med?”

Om torsdagen, dagen efter ankomsten til Belgien skulle Raketten klassificeres for at finde ud af hvilken klasse han skulle køre i, da løbet i Oostende var et World Cup løb, altså niveauet over løbet i Köln. To franskmænd (den ene en dame) skulle klassificere ham. Han skulle lave alle mulige øvelser og de tjekkede i hoved og røv, inden de nåede frem til, at han skulle klassificeres af to andre, fordi de ikke var sikre på, hvorvidt han var handicappet nok. Efter denne besked var der lidt nervøsitet i lejren, specielt Raketten var bange for, at han måske ikke måtte være med. Ved det andet klassifikationsteam skulle han hele møllen igennem igen, men heldigvis blev kan klassificeres til at være med, og han kunne roligt tage ud at træne på ruten inden enkeltstarten dagen efter. Ruten var 8,35 km, og de første 3 km blev kørt på relative smalle veje i et boligkompleks med en del sving – 3 tekniske kilometer. Derefter gik resten af ruten på en stor og bred landevej, hvor det bare var ren tons. Umiddelbart var Raketten fortrøstningsfuld med ruten, og efter lidt træning på især den tekniske del af ruten følte han sig godt forberedt til enkeltstarten.

Raketten startede først hen ad eftermiddagen dagen efter, helt præcis kl. 16:43, så der var god tid til at slappe af inden da. Opvarmningen blev taget på ruller, hvor Raketten dog havde lidt problemer med at få wattene helt derop, hvor han gerne ville have dem. Benene var svære at få i gang, men det måtte vise sig om det samme var gældende ude på ruten. 10 min. før starten var han klar ved indgangen, og han følte sig egentlig okay fortrøstningsfuld, lige indtil han opdagede, at der var cykelkontrol… ”Fuck!” Så blev der nervøsitet at spore, da han ikke var helt sikker på, om den nu overholdt kravene fra UCI. Det gjorde den.. IKKE! Sadlen var 0,5 cm for lang fremme, så Jesper Hvalsøe, der holdt i følgebilen (så privilegeret var Raketten at have sådan en med), måtte styrte ud med umbraconøglen, løsne skruen, og så blev sadlen ellers bare smadret tilbage og strammet igen. Op på kontrolstativet igen– cyklen var okay og så op på rampen, hvor der var 25 sekunder til start. Med nød og næppe nåede de det lige og starten gik.

Efter nogle kilometer, da Raketten kom ud på den store vej kunne han godt mærke, at sadlen var for lav. Benene blev ikke strakt ordenligt, og der kom forholdsmæssigt meget syre i det venstre ben, hvilket langt fra var optimalt. Ruten skulle gennemkøres 3 gange, altså ca. 25 km. Men Raketten kunne godt fornemme, at den ikke var helt god, specielt efter at han var blevet hentet af 3 mand efter lidt over halvvejs. Der var ikke andet at gøre end at køre så godt som det nu var muligt og så komme i mål. Tiden sagde næsten 40 min. ved målstregen, og Raketten kunne godt regne ud, at det ikke rigtigt var noget, der var værd at skrive hjem om.

Det viste sig også, at sadlen var blevet tippet til at pege lidt nedad, hvilket Raketten mente var årsagen til syren i benene. Resultatet endte med at blive nr. 13 ud af 18, hvilket langt fra var tilfredsstillende for hverken Raketten eller landstræneren. Om det var et bevist hetz mod Raketten fra UCI med to forsøg på at smide ham væk, eller det bare var rent uheld og dumdristighed, kommer der nok aldrig svar på. Derimod var det meget tilfredsstillende kørt af en af de andre danske ryttere, der var med dernede. Kim Klüver kørte rigtig godt på enkeltstarten, idet han lavede sit bedste World Cup resultat nogensinde med en 5. plads i sin håndcykelklasse.

Dagen efter var det hviledag, hvor Raketten ikke skulle køre, han skulle bare slappe af, mens Kim og Michael skulle køre deres linjeløb. Det blev kørt på præcis den samme rute som enkeltstarten. Kim lavede et endnu bedre resultat end dagen før, idet han blev nr. 4, mens Michael også lavede et meget fint resultat ved at blive nr. 9 i samme klasse. Så var der lidt pres på Raketten til dagen efter, hvor han skulle køre 83,5 km linjeløb. Vejrudsigten var ikke god, den sagde regn, hvilket ikke var særligt motiverende.

Det var da også bare noget lort

Dagen efter var det tidligt op, idet linjeløbet startede kl. 0900. Kl. 0600 ringede vækkeuret. Vejene var våde, men det regnede ikke, så det var sådan nogenlunde fint. Efter lidt havregryn og en let opvarmning på enkeltstartscyklen, for ikke at risikere punkteringer, var Raketten klar til start. De så godt nok professionelle ud de andre, selvom både C5 og C4 klassen skulle køre i samme felt. Raketten følte det som om, at han som eneste ”D-rytter” var kommet i selskab med hele A-klassen. Lidt nervøs var han i hvert fald, specielt da verdensmesteren stod lige ved siden af.

Starten gik og efter bare 300 meter kom det første styrt, som dog var bag Raketten. Der blev givet gas, men Raketten sad med, selvom det dog var lidt hårdt. Efter 6 km kom der et større styrt, som var næsten lige foran Raketten, hvilket gjorde, at Raketten blev tvunget ud i rabatten for at undgå at ryge med ned. Resten af feltet fortsatte ufortrødent med samme høje fart som før, så nu skulle der jagtes, hvis Raketten ville med. Missionen lykkedes desværre ikke. Feltet kørte længere og længere væk, og humøret røg længere og længere ned – det hele var noget lort. Der var dog ikke andet at gøre end at fortsætte. Benene kunne ikke præstere så mange watt, så mutters alene fortsatte Raketten med hvad han nu havde.

Efter lidt over halvdelen af løbet kunne Raketten ane, at feltet var ved at komme bagfra på den store hovedvej. Raketten var af den tro, at man ikke måtte ligge på hjul af feltet, da han var bange for UCI’s mange bøder, som Jesper Hvalsøe i Köln havde lavet sjov med. Derudover havde Kim Klüver dagen inden fortalt om, at man udgik, hvis man blev overhalet med en omgang, og hvis man ikke gjorde det, så var der bøde. Lidt senere kom feltet og overhalede Raketten – et rigtigt lorte løb. Raketten kørte ind til siden kort før målstregen, mens det fra Jesper lød: ”Man stopper fandeme ikke i et World Cup-løb”. Så måtte Raketten køre videre og gennemføre på en ikke så god plads, der var nede omkring de sidste ud af de 20 mand der var med.

En skuffet og irriteret Raket tog hjem på hotellet, hvor der blev pakket sammen, og så gik turen ellers hjem mod Danmark og Haderslev. Nu var det bare at se fremad mod enkeltstarten i Haderslev næste fredag, som senere viste sig at give en 3. plads, under 1 sekunder fra 2. pladsen.

Så var der lige den bøde der…

MEN, lige inden Raketten skulle til at gå i seng om aftenen tikkede der en besked ind fra Jesper Hvalsøe. Kronen på værket på en rigtig træls dag. Raketten havde fået en UCI-bøde på 50 CHF for ikke at stoppe, da han var blevet hentet med en omgang… Ja, hvad skal man sige til det? Det var trods alt bedre end at have glemt at tage verdensmestertrøjen på, det koster nemlig 2500 CHF, som det ses (ca. 15.000 kroner) – av!