I takt med at populariteten for det “amerikanske” gravel-fænomen stiger, så stiger antallet af udbud indenfor genren også. Seneste skud på stammen er “die Ronde van Silkeborg” – arrangeret af ingen ringere end to tidligere danmarksmestre på landevej, Bo Hamburger og Allan Johansen. Allan stod bag logistikken på dagen, Bo var ude og køre stærkt, og han ser skarp ud. Joachim Parbo og Christian Poulsen der begge har vundet DM i CX var også på stregen. Game on!
Af Uggi Kaldan | Foto Die Ronde van Silkeborg / Poul Høgh
Parbo var gravel, inden begrebet overhovedet fandtes i DK
Det er faktisk Joachim Parbo der har introduceret mig for det der med at køre på grus. Tilbage i 2012, da jeg startede med at cykle var der ikke noget der hed “gravel”. Som uspoleret begynder var jeg frisk på at prøve det hele, så jeg var med på det værste Joachim kunne diske op med. Mr. Parbo har altid være en fremragende ambassadør for Cykel Cross, så det var sindsygt spændende da han viste mig rundt i sit univers. CX blev dog aldrig min kop te. Joachims sommertræningsture derimod, det var noget jeg virkelig synes var fedt.
For dem der ikke ved hvad en sommertræningstur med Joachim indbefatter, så kan det kort opsummeres sådan her. Du tager afsted på din landevejscykel, med forventning om at køre en klassisk tur på asfalt, men pludselig råber Parbo… “drej til højre her”, og leder dig ud på de mest fantastiske grus(om)veje, nogle gange uden selv at ane hvor de fører hen. Livsglæde og eventyrlyst, på 2 hjul.
På det tidspunkt var det ikke ret mange der så lyset i at tage sin dyre landevejsracer ud og blive straffet på grus, men jeg har altid synes det var en helt fantastisk måde at bruge sin cykel og krop på, hvorfor lade sig begrænse?.
Spol hurtigt frem til 2018 og “gravel” eller grusvejscykling er eksploderet i popularitet. Folk synes ikke længere man er idiot hvis man foreslår en afstikker på grus, i hvert fald ikke hvis man kører på sin moderne “gravelbike”. En del synes stadig man er lidt skør hvis man foreslår det på racercyklen, meeeen folk er ved at lære at det altså ikke er så farligt.
Der er heller ikke noget at frygte, med mindre man altså, som de friske drenge fra Squadra Molteni gjorde i søndags, vælger dæk fra Challenge, der virkelig ikke er lavet til danske forhold. Læs i øvrigt deres fantastisk underholdende beretning her: Squadra Molteni til De ronde van Silkeborg. En anbefaling til næste tur på grus drenge: Specialized Roubaix 28mm som jeg har på min Tarmac herover, dem har jeg testet på mere end 1000 kilometer dansk grus, og de virker!
Må dog indrømme at jeg til løbet kørte på min Specialized Diverge, som altså er en “rigtig” gravel bike, med affjedring i styret, tubeless og brede dæk. Bare fordi løbet uden problemer kunne have været kørt på min almindelige racer, betyder det jo ikke at den er det smarteste værktøj til opgaven. En gravelcykel har sine fordele, både hvad angår greb, men absolut også hvad angår komfort.
Hvad sker der for Bo Hamburger, er der et comeback på vej?
Allan Johansen stod for logistikken på dagen, og så var det Bo´s opgave at cykle stærkt. Han ser da også umådeligt skarp ud for tiden, og det er der faktisk en grund til. Vores lokale motionscykelhelt fra Aarhus, Thomas Bundgaard (Velofit) har de sidste par år kørt rigtig stærkt i La Marmotte, og efter at have set super skarp ud til Cape Epic tidligere på året, så er det lidt en offentlig hemmelighed at han går efter podiet til Marmotte i år. Gerne øverste trin hvis det hele spiller på dagen.
Det har Bo fået nys om, og han synes ikke Bundgaard skal ned og cykle, uden at have lidt konkurrence (selvom konkurrencen nu plejer at være hård nok) Derfor er Bo i løbstrim og der er dermed lagt op til en vaskeægte danskerkamp i danskerløbet Marmotte. Hvem der kommer først af de to er umuligt at spå om, og jeg skal heller ikke kloge mig på om nogen af dem har en chance for at komme øverst på podiet, men det bliver helt sikkert sjovt at følge med i.
Spørgsmålet er om man kan tillade sig ikke at vinde, når man kører i guldsko der ville gøre selv Peter Sagan misundelig?
Cykelløbet De Ronde van Silkeborg
Det var en flot målzone der var disket op med til Ronde van Silkeborg, hvor friluftsscenen satte en smuk ramme om starten, og der var en god flok ryttere til start i alle aldersklasser. Stemningen var ret afslappet v. starten og jeg havde en fornemmelse af at størstedelen var ude for at få en fin dag på rammen, i smukke omgivelser.
Der var også en gruppe der var til start for at køre stærkt, og det er helt fint, der skal være plads til begge dele i motionscykelløb. Når ruten er så kort som i Silkeborg (85km) så kan det heller ikke undgåes at der bliver kørt max lige fra start. Jeg havde faktisk besluttet mig for at køre stille og roligt, men det hele gik nu lige lovligt stille og roligt, selv for mig. Efter de første 15km master, var klokken allerede 11:15, her kunne man godt stramme lidt op næste år fra arrangørens side.
Da jeg havde en barnepige derhjemme blev planen ændret fra hygge til at der skulle lidt tempo på. Vidste dog godt at jeg ikke kunne følge med de forreste, så det gad jeg ikke engang forsøge. I stedet kom jeg fornuftigt afsted, uden at ryge ret meget i rød zone, og da vi nærmede os Silkeborg lå jeg vist omkring 20 – 25 stykker, i en gruppe der var eksploderet lidt, men som jeg egentlig havde forventning om ville finde samling på rutens sidste loop, i nogenlunde fin fart.
På billedet herunder er vi ca.35km inde på ruten, og som det kan ses er der lidt splittelse, men rytteren bagved var faktisk stærkere end mig og min gule følgesvend opad (det er mig i grønt). Vi havde fået ham sat på nedkørslen inden, hvor han ikke turde køre helt så stærkt, men han var til gengæld stærkere end os opad! Det lignede det kunne blive en fin gruppe, lige indtil vi begyndte at køre forkert.
Hverken GPS eller skilte var til megen hjælp
Det gik desværre helt galt lige udenfor Silkeborg hvor man enten skulle i mål eller videre ud på 85km ruten. Vi blev sendt rundt i et loop, og da vi endelig fandt rette vej (troede vi) kom der pludselig ryttere imod os. De mente de skulle den vej vi lige var kommet fra (hvor vi kørte rundt i ring)!? Her overtog irritationen og tidspresset pga. barnepigen, og jeg valgte at cykle til mål.
Havde jeg ikke haft en bagkant havde jeg naturligvis forsøgt at finde igennem løbet. Det er ikke let at få skilte og rute til at spille 100% første år, det ved jeg udmærket, da jeg selv har arrangeret et par cykelløb efterhånden, så jeg er sikker på at den del er bedre i De ronde van Silkeborg 2.0, i 2019. Løbet fortjener helt klart at blive afholdt igen.
De hurtige drenge i front kunne i øvrigt godt finde vej lader det til. Bo Hamburger vandt i øvrigt ikke, trods guldsko, men blev henvist til 2. pladsen af Jakob Lindsel. Jakob kom i øvrigt også først til Dirty Jutland, i samme tid som Thomas Bundgaard, tidligere i år. Det kan man helt sikkert ikke udlede ret meget af i forhold til Marmotte… eller kan man? Vi får se! Som Aarhusdreng hepper jeg naturligvis på Bundgaard i den konkurrence.
Et godt cykelløb, i den dyre ende.
De ronde van Silkeborg er et rigtig godt arrangement og en god idé. Det er sjovt at cykle på grus, og vejene og stigningerne omkring Silkeborg er både hårde og udfordrende. Målzonen var også top klasse med placeringen på Silkeborgs ikoniske friluftsscene.
Med en pris på 4-500 kroner for 85 kilometer, skal organisationen stå skarpere, end den gjorde, men det er fair alt ikke spiller, når det er første år. Burgeren i mål var helt i top, og jeg lader mig fortælle at depotet ude på ruten også var lækkert.
AoC tager 100% sikkert revanche i 2019, og der tager jeg ruten med på GPSen. Det er desværre blevet mere reglen end undtagelsen, at “sjove sjæle” fjerner rutemarkeringer til div. cykelløb. Det betyder at det efterhånden er et stort sats at tage afsted, uden at have ruten med på cykelcomputeren. Den del kan arrangøren ikke gøre så meget ved, andet end at opfordre alle til at have ruten med på GPS. Det er nok desværre nødvendigt.
VI SES I 2019.
Den mest lirens Danmarksmester på dagen var i øvrigt Christian Poulsen med sin Henrik Djernis CX replika… feeeee cykel Christian :)