I København bor en skør dansker, som jeg er heldig at kunne kalde min ven. Michael Knudsen hedder han. Mange danskere kender efterhånden hans navn, for selvom Michael dyrker nichesporten “ultracykling”, der ikke får voldsomt meget medieomtale, så formår den skøre sjællænder alligevel, gang på gang, at placere sig selv i rampelyset.

Ikke uden grund, for selvom hans indfald (ofte) er skøre, så kan ingen tage fra Michael, at han efterhånden har gennemført en utrolig række af bedrifter, der simpelthen ikke kan afstedkomme andet end respekt. Udendørs har han som eneste dansker gennemført, en af verdens absolut hårdeste etapeløbsudfordringer, Red Bull Trans Siberia Extreme, på en 2. plads! (9150km og 70.000hm, 15 etaper.)

I 2019 gennemførte han RAAM indendørs (5000km på hjemmetræner, på på 10 døgn) og nu har han så, helt spontant, fyret en anden vild bedrift af, en Everesting KOM på Alpe du Zwift.

Nogle planlægger – andre kaster sig ud i det…

Det er naturligvis ikke uden risiko at kaste sig ud i krævende fysiske projekter, uden at planlægge det minutiøst på forhånd. At påstå Michael ikke har forberedt til rekordforsøget han netop har udført, vil også være forkert at påstå, han har trods alt logget over 1000 træningstimer de seneste 12 måneder.

Men man kan vel heller ikke ligefrem kalde det minutiøs planlægning, når man i søndags (d.3. Januar Red), tilfældigvis så nordmanden Tom Ove Kaland nappe KOMen i tiden 7t 28min 40sek, og spontant tænker, den kan jeg godt slå, og gør forsøget om onsdagen, i øvrigt succesfuldt, med tiden 7t 17min 56sek! Lidt over 40 minutter opad Alpen, 8,5 gange i streg!

Hvor mange watt skal man så træde for at slå den rekord tænker du måske? En del! 282W avg, eller 315W normalized, i 7 timer. Fy for en ond omgang og som én af de mange kommentarer Michael har modtaget på Strava lyder… “AV, det gør ondt i øjnene, at se de tal der“… jeg er enig. Jeg får ondt over hele kroppen af at tænke på at træde de watt, så længe. Uopnåeligt for de fleste, simpelthen.

Men, det er jo “bare” på Zwift?

Ja, det er på Zwift, og Michael der har kørt en Everest før, udendørs, er da heller ikke bleg for at erkende, at der er nogle ting der er anderledes online. F.eks. er vejret altid godt på Zwift, noget man ikke kan sige det var, da Michael gennemførte everesting på Pøt Mølle, hvor der var omkring 0 grader, samt sne og slud. Det var i øvrigt som del af et projekt hvor han kørte en everesting, 5 dage i træk!?

Jeg var ude og cykle med ham den dag, og der blev faktisk gjort nogle erfaringer, blandt andet, selvom Pøt Mølle er stejl (hvilket er godt og effektivt), så slår den også et sving, der tager lidt af hastigheden nedad, især hvis det er vådt og glat.

Det problem har man naturligvis ikke i Zwift, hvor alle er lige dygtige til at køre nedad (stort set) og det mere eller mindre bare handler om hvad du vejer, og om du er heldig at fange en gruppe nedad, eller ikke. Du styrter aldrig, og du kører altid RET hurtigt gennem alle svingene. Selv hvis du står af cyklen, så fortsætter din virtuelle rytter nedad, ikke i optimal fart… men din avatar fortsætter.

Det udnyttede Michael til bl.a. lige at få fyldt dunke, træde af på naturens vegne, samt tæske en begyndende krampe ud af lårene, på sidste nedkørsel. Er det snyd? Nej, men det er heller ikke ligesom ude i virkeligheden, og derfor skal man bare lade være med at sammenligne de to ting direkte. Èn ting er dog ens for en everesting, både udendørs og indendørs. Det er en SVÆR udfordring – og at gennemføre på lidt over 7 timer, er afsindigt stærkt – også indendørs.

Du kan jo selv hoppe på hjemmetræneren, og køre Alpen på 43 minutter (hvis du kan) – og så spekulere over hvor langt du er fra at gøre de 8 gange mere, de næste 6 timer. Min egen PR. er 56 minutter for en opkørsel, hvilket jeg er ganske tilfreds med at have klaret, jeg kommer aldrig i nærheden af at kunne køre 8 gange i træk, hverken fysisk eller mentalt.

Hvad skulle der til?

Selvom Michael var hurtigt af cyklen nogle gange, blev der ikke holdt nogle deciderede pauser, han var stort set på cyklen hele tiden. På grund af lock-down var han næsten løbet tør for gels, som han ellers godt kunne have kørt på i 7 timer, i stedet blev det til hvad der lige var i skabene.

4 gels, 1 energibar, 3 pakker sportsvingummier, alle fra danske Pure Power, derudover et rosenbrød og en syltetøjssandwich. Der blev drukket 3ltr elektrolyt (6 tabs), 2ltr topform, og 1,5 liter energidrik.

Michael mener det var rimeligt perfekt energi-indtag, med en forbrænding på næsten 7000 kalorier, kunne han dog godt mærke sulten komme snigende ud på aftenen, Michael skulle nemlig på nattevagt samme dag klokken 22, præcis 12 timer efter han startede og gennemførte sit forsøg, eller blot 5 timer efter han “kom i mål”. Hård banan siger jeg bare!!??

Forbedringer?

Ikke mange. En hjælper der kunne sørge for dunke, og forplejning ville naturligvis have optimeret forsøget en lille smule, ligesom krampen til sidst, sandsynligvis skyldtes saltmangel, og derfor skulle han måske have indtaget et par salttabletter. De første 3 gange opad Alpen kørte han omkring 40 minutter, de sidste opstigninger på omkring 43 minutter. Et lidt roligere udlæg kunne MÅSKE havde vundet et par minutter eller 3 samlet, vurderer Michael.

Han vurderer han kan køre det endnu hurtigere udendørs, særligt fordi man højest kører nedad med omkring 70km/t på Alpen i Zwift, ligesom der heller ikke er stejl nok til at man kan køre helt effektivt opad. Finder man derimod den rigtige stigning, og den rigtige dag, udendørs, bør der kunne vindes en del tid på både op og nedkørsel. Hvilket den nuværende udendørst verdensrekord også bekræfter, den lyder på 6t 59min 38sek!

Så det KAN gøres hurtigere, hvilket Michael også har tænkt sig at forsøge. Det glæder vi os til at skrive om! Der er lidt mere planlægning involveret, end en spontan indskydelse en søndag aften, kan vi godt afsløre.

Tak til sponsorerne

Michael vil rigtig gerne sige tak til de danske sponsorerer, der støtter ham i hans eventyr.

NORTEC – NOCCO – CERAMICSPEED  – WAHOO – AH CYKLER – PO AUTO – RAPHA