Forventninger til Copenhagen Gran Fondo

 

Det var ellers ikke meningen at jeg ville komme med forventninger til Copenhagen Gran Fondo, men med en dag på job hvor der ikke sker det helt store, så kan man ligeså godt fordrive tiden med lidt skrivning mens man ser Giroens enkeltstart.

150 kilometer ca., venter med omkring 950 højdemeter fra København til Helsingør. Jeg føler at jeg har ramt topformen lige præcis omkring nu så derfor vælger jeg at satse højt.

I går kørte jeg, lige som mange andre af Danmarks skarpeste licensryttere (fra A-, B- og C-klassen, samt en del veteraner), Danmarks Højeste Motionsløb i Skanderborg. Benene var helt forrygende, og det var først efter 125 kilometer ud af 140 kilometer, at jeg måtte give op da vi ramte Bjergvej, som af navnet indeholder nogle ret træls stigningsprocenter.
Jeg fik kørt relativt aggressivt, ramte det “rigtige” udbrud (hvor vi dog kørte forkert og blev hentet), og fik imponeret mig selv ret godt. Ruten indeholdte 1500 højdemeter, altså små 550 metere end Gran Fondo, og ingen af bakkerne på ruten indeholder stigningsprocenter i nærheden af Bjergvej.

I det hele taget er der ingen superbakker, så vidt jeg kan se, og de få der er skal jeg nok få klemt mig med henover.
Der kommer en del licensryttere fra hele Danmark, så konkurrencen skal nok blive hård. Men når man tænker på at der ca. 1500 ryttere til start, så udgør licenserne en ret lille del.

Kigger man hurtigt på listen, så kan jeg nævne at Bjarne Olsen (H50’er fra Silkeborg) stiller op. Bjarne er måske en ældre herre, men han kører ikke desto mindre meget stærkt, og har en taktisk fornemmelse som de flere ville misunde.
Jimmi Purkær fra Aalborg stiller også op. Han er A-rytter, hvilket i sig selv betyder at han kan træde en cykel. I skrivende stund har han kørt enkeltstarten med 47,28 km/t i snit, og han må derfor være favorit i løbet.
Nils Eigil Bradtberg, en sjællandsk B-rytter der har startet sæsonen rigtig godt ud, og klarede sig godt sidste år til Gran Fondo.

Men det er nok de navne jeg umiddelbart vil holde øje med. Og sidst, men ikke mindst, er der udlændinge-faktoren. For vi ved jo ikke noget om dem og hvad de kan, men der kommer en del til start.

Nå, men hvad er forventningen eller målet? Jeg forventer at kunne køre i top 5, og målet er en sejr. Jeg ved at når jeg efterhånden er ved at ramme den form jeg har nu, så kan jeg følge de fleste, og samtidig har jeg en spurt som også kan matche de fleste.

Så nu er målet ud, og så må vi se om jeg kommer til at ligne en idiot på søndag – den tager vi derefter :)