Kan det være et succeskriterie at gennemføre?
Efter sidste weekend, har jeg besluttet at træne møghamrende hårdt indtil Sønderborg-løbet, som for alvor er den første rute som passer perfekt til mig. Jeg har været sur og skuffet over mig selv. At jeg ikke kunne følge med er én ting, men at jeg slet ikke havde moral til at gennemføre løbene var nok mindst lige så surt.
Derfor har jeg besluttet mig for at jeg kører begge løb igennem i weekenden, uanset om jeg kører med hvor det er sjovt, eller kører bagerst.
Jeg kommer ikke med nogle grundige forventninger til hvert løb, som jeg gjorde sidste uge, for målet med disse løb, er at få nogle løbskilometer i benene. Hjørring-ruten passer ikke mig ret godt da det går op og ned. Sidste år var jeg tilskuer pga. styrt i Aalborg dagen før. I år er det så Hjørring først, og Aalborg dagen efter.
Aalborg-ruten passer mig bedre – men jeg nåede kun ca. 14 kilometer af den sidste år, før jeg røg ned. Der var vi lige kommet over Skomagerbakken, og et øjebliks koncentrationssvigt, gjorde at jeg ramte forankørendes baghjul.
Jeg ved ikke hvordan jeg vil gribe nogle af løbene an, og det begyder egentlig heller ikke det store. Ikke denne weekend.
Kort indlæg i dag, I know, men når der ikke er mere at sige, så gider jeg ikke blive ved med at sige og skrive en masse bavl. ;)