I weekenden står den på de åbne jysk/fynske mesterskaber, hvor der lørdag køres enkeltstart i Snejbjerg og søndag køres linjeløb i Give. Da jeg ikke desværre har enkeltstartscykel mere, springer jeg lørdag over, og satser på søndag, som bliver mit sidste løb i B-klassen.

AF JEPPE TOLBØLL

 

GIVE, 7. OMGANGE, 128,1 KILOMETER, 1155 HØJDEMETER

Et hurtigt kig på profilen siger mig, at løbet ikke er så slemt, da den kun har 3,4 % som værste sted mht. stigningsgraderne, men efter lidt mere nørderi snyder profilen nok i forhold til “nemhed.” Med hele 165 højdemeter per omgang, og 1155 i alt, så betyder det nok også, at der næppe er noget øjeblik på ruten hvor der er “stille.”

Op løbet siger ud til at stige, hvilket heller ikke er helt optimalt, men det må jeg bedømme når jeg lige kører ruten i bil i morgen, før start.

Lige pt. ser det ud til at vejret tager et temperaturdyk i morgen fra de 25 grader vi efterhånden er blevet forvandt med, til 20 grader, hvilket er min fordel. Vindmæssigt bliver det lidt svært at forudsige. 5 m/s og stød op til 10 m/s kan gøre at sidevinden får en rolle, hvilket jeg da håber på.

5 CK Aarhus-ryttere stiller til start med mange stærke ryttere, men specielt Ole Emil Andersen, Lasse Eland og Jes Steengaard er folk der skal holdes ekstra øjne på, samt hjemmebanemanden Thomas Gjødsbøl. Ud over disse er Frederik Uhre, Esbjerg en lille outsider der efter Frederikshøj viste at han HAR fundet fodfæste i B-klassen. Thomas Bilde fra Hammel ligner også en der har fundet formen, og Asbjørn Hellemose, også Hammel, har næsten for at ramme udbruddet.

Jeg har selv Christian Wilkens med som klubkammerat, og vi skal se om vi ikke kan hjælpe hinanden.

Jeg forventer at jeg skal blande mig i finalen. En top 3 er drømmen, mens jeg vil blive skuffet hvis jeg ikke battler om top 5. Allerhelst ville jeg naturligvis gerne slutte mit B-sæson af med at vinde igen, men dertil skal der falde mange rigtige brikker på plads. Jeg tænker dog, at favoritterne må komme fra CK Aarhus :)