GEAR: Langtur på landevej og grus

Søndag cyklede jeg det legendariske VM i Jernbanecykling, 4. udgave. Løbet følger en række nedlagte banestrækninger, bl.a. Bryrupbanen og Den Skæve bane, selve ruten består af ca.40% grus og 60% landevej. De første 100km byder stort set kun på asfalt, og de sidste 120km har en god portion grus. Jeg synes jeg fandt et godt set-up til løbet, men så både MTBs med brede dæk gennemføre, samt landevejscykler på smalle dæk. 

100% flamingo

Jeg cykler pt. på en Specialized Diverge 2021,  som min eneste cykel, og så med 2 hjulsæt til. Et sat op til gravel / off road, og et til landevej. Mit off-road hjulsæt er pt. monteret med 38mm Pathfinder dæk, som jeg synes var til den brede side, med alt det asfalt vi trods alt skulle ud på, mens mit landevejshjulsæt var sat op med 28mm dæk, super til asfalt, knap så ideelle til +80km grus, især fordi de ikke var sat op til tubeless. Så det første jeg gjorde var at finde et andet sæt dæk, og det blev Panaracers 32mm Gravel King Semi Slick (SS), jeg valgte.

Importøren har taget dækket hjem i klassisk sort med brune sider, og så i en lyserød udgave, som de fleste nok vil kalde “pink”, men som Panaracer har valgt at navngive “Flamingo” og er du vimmer de dæk er flamingo. Jeg tror aldrig jeg har fået så mange kommentarer for et sæt dæk, som jeg gjorde i søndags. Ikke overraskende var der mange herrer på +40, der havde det lidt stramt med at jeg udfordrede det sorte paradigme, der stadig præger dansk motionscykling.

Nogle enkelte, inklusive mig selv, synes det var et sjovt indslag, og dækkene gjorde deres arbejde som de skulle. De rullede rigtig godt på asfalten og performede rigtig godt på grus. Jeg mistede lidt luft i baghjulet omkring 80km, men kunne ikke finde noget snask hverken på dæk eller på cykel, så jeg TROR jeg er kørt på en sten, og dækket derfor har “bøvset” lidt luft. Efter en hurtig tur med pumpen, var der ingen problemer resten af løbet. Jeg er super tilfreds med hvordan dækkene performede i weekenden.

Og ærligt… ja jeg synes sgu de er lidt lækre i Flamingo versionen, og jeg snakkede i hvert fald med mange flere mennesker end jeg havde gjort, hvis jeg havde valgt den sorte version, så det var hyggeligt.

En rigtig god pumpe!

Du skal naturligvis have en pumpe med, når du skal ud og cykle. Nogle kører med helt små C02 pumper, andre med smarte hybrider, (pumper der både kan æde en Co2 patron og kan pumpe lidt samtidig), og så er der old-school rytterne, der kører med en klassisk cykelpumpe under overrøret. Den klassiske cykelpumpe har den fordel at den har et stort kammer, og man kan “få rigtigt fat” i den, så man kan pumpe et landevejsdæk rimeligt hårdt op, og ret hurtigt. Der er delte meninger om hvor lirens cykelpumpen under overrøret er, jeg har set Brian Holm køre med sådan én, og så er den debat vel egentlig afsluttet.

Til gravel (måske undtaget smalle 32mm dæk) synes jeg dog nogle gange at både Co2 (selv de store patroner) og håndpumper, kan have den udfordring, at der lige mangler det sidste luft, for at ramme det perfekte dæktryk (Jeg foretrækker 3,5 bar, til mine 90+ kilo).

Lezyne har dog lavet en ret lækker “lille” pumpe, som jeg  for første gang havde med til løb, i denne weekend. Micro Floor Drive kalder de den, og det er en mini udgave af en fodpumpe, og den virker. Jeg kan uden problemer pumpe et dæk helt op til over 6 bar, det er testet, på 2 hjul i træk, og det endda uden at jeg stod med en halvdød arm bagefter, jeg er fan! Til løbet havde jeg den af én gang ,for at pumpe mit baghjul der var ret fladt (under 2 bar) – og jeg pumpede op til 3,7 bar (testet da jeg kom hjem) på 2 minutter, det gik som en leg, nice!

Er du ikke til Co2 pumper, og er du træt af små pumper, hvor man arbejder for evigt, kun for alligevel at måtte rulle hjem på et halvfladt hjul, så prøv den pumpe her, den er fed! Jeg har fundet plads til min på forgaflen, men holderen er lavet til at den også kan sidde under / vedsiden af en flaske holder, jeg synes dog den fyldte lidt meget der, når jeg nu havde en anden mulighed.

12 Speed gear, uden de helt store pandekager bagerst.

Nu har Shimano lige lanceret deres nyeste 12 speed grupper, så denne udfordring og min løsning på udfordringen er faktisk næsten forældet, men dog alligevel aktuel, indtil Shimano rent faktisk kan levere nogle af de nye 12 speed kassetter. Udfordringen for mig var at mit landevejshjulsæt har en klassisk Shimano HG body, men 12 speed kassetter laves ikke til denne hub, eller det gjorde de ikke… eller det gør de, faktisk…

Som en af de få har Rotor nemlig været så flinke at lave en 12 speed kassette, der går på en HG body, så man ikke behøver at køre med en 50er som største plade bag på, men kan nøjes med en 39er, og samtidig som bonus slippe for SRAMS laveste 10er tandhjul, som jeg ikke er fan af, og i stedet have en 11er, som jeg personligt synes ruller bedre, og slides væsentligt langsommere end 10eren.

Derfor har jeg det sidste års tid kørt med den her Rotor 12 speed 11 – 39 kassette, og den har været fremragende. Prisen er derimod lidt i den høje ende, men holdbarheden har været i top, så det er ok. Bemærk kæde og tandhjul efter 220km cykelløb, herunder 80km grus… det hverken peb eller knirkede, perfekt smurt hvis du spørger mig.

XTR pedaler med kort aksel

Jeg kører med XTR pedaler der kommer i en version med 3mm kortere aksel, hvilket stemmer meget godt overens med afstanden til kranksættet, når jeg kører med mine landevejspedaler (også Shimano), hvor den klassiske lidt længere aksellængde på disse MTB-pedaler, gør at foden er lidt længere væk fra akslen. Jeg bilder mig ind at det føles mere naturligt med denne lidt kortere pedal for mig, der skifter meget mellem de to pedaltyper, men om det er reelt eller bare psykologisk, det ved jeg sku ikke helt.

Pedalen er under alle omstændigheder uovertruffen og har nu fragtet mig mere end 3000km på grus og blandet underlag uden at volde mig problemer, overhovedet. Aksel, lejer, klikmekanisme og så videre kører stadig som da pedalen var ny. En glimrende pedal.

Styrbånd med farver – naturligvis

Hvis man da kan kalde grå for en farve. Jeg er stor fan af styrbåndet fra Supacaz, dels fåes det i en stor variation af farver, så man altid kan lire lidt med sin cykel, dels er det super behageligt at holde på, med et virkelig godt greb og en fornuftig “affjedring”, hvis man ønsker det.

Når jeg skriver “hvis man ønsker det” er det fordi man kan vælge at rulle det på, uden at trække hårdt i båndet hele vejen rundt, og så får man et dejligt blødt styrbånd, noget jeg foretrak til dette løb, da jeg ikke har trænet så meget i år, og i øvrigt stadig har 10 sting i hånden efter et styrt i April… og derfor vidste det ville komme til at gøre ondt i mine hænder til sidst, hvilket det gjorde – men det bløde styrbånd hjalp gevaldigt er jeg sikker på.

Omvendt, hvis man vil have det til at se super race ud, eller bare ikke kan li den bløde følelse under hænderne, men foretrækker stramt og tyndt styrbånd, så trækker man bare godt og grundigt i det her bånd ved montering, indtil man opnår den ønskede “tykkelse”.

Jeg synes farven står godt til den røde cykel, uden det stikker helt af, men det er naturligvis allerede stukket lidt af med de lyserøde dæk… undskyld Flamingo farvede ;)

De sidste pakkenelliker

Ud over dæk, styrbånd, cykelpumpe osv. har man naturligvis ofte lidt småting med på cyklen, eller har forberedt sig med nogle ting som er værd lige at nævne, fordi jeg synes de fungerer godt. Der er findes fine alternativer til mine valg, så det er ikke en facitliste, men her er nogle ting jeg har prøvet, som virker, og som jeg derfor uden forbehold kan anbefale.

Til montering af TL dæk bruger jeg en Airshot, jeg vil ikke påstå at monteringen aldrig driller, for det gør den, men Airshot er det bedste værktøj til montering derhjemme, jeg har prøvet, hvis man ikke lige har adgang til en kompressor. Som sealant tester jeg i øjeblikket Orange Seal Endurance, det skulle bevare sine lappe-evner i længere tid, end nogle af sine konkurrenter. Jeg har kun lige fyldt det i, så jeg kan ikke vurdere den del, men indtil videre fungerer det, og lappede måske, måske ikke, et mindre hul i søndags? (Hvis det gjorde var det utroligt effektivt og svinede helt utroligt lidt).

Til kæden bruger jeg Smoove, kæden blev renset og smurt aftenen inden, og der opstod ikke behov for at smøre under løbet, hverken kæde eller tandhjul gav den mindste lyd fra sig, og var (se ovenfor), ret pæne efterfølgende, 220 tørre og støvede kilometer taget i betragtning. Jeg medbragte en Smoove sample flaske og en vådserviet i en zip-pose, vådservietten er genial til lige at rense det værste skidt af en kæde, inden man evt. skal give den lidt ekstra smøring.

Til plugs bruger jeg Ryder Slug Plugs, de er møgbillige og har virket for mig. Mit multitool er fra MaXalami, og har indbygget det lille værktøj der bruges til at få plugs i dækket, smart. Skulle jeg havde behov for at reparere et dæk eller sætte slanger i, og måske endda lappe en slange, har jeg en fin lille metal-æske fra Lezyne, med en dæk-patch og quick-lapper. Ofte brugt på længere landevejsture, men aldrig haft behov for at bruge den på gravel / tubeless, synes alligevel det er smart at have med.

Det sidste jeg vil nævne er Chamois Buttr, AKA Røvcreme. Mærket virker super, og så kommer det ikke i en sexet dåse, som nogle “røv-cremer” gør, hvor man så stikker sine fingre ned i (ikke fan) men i stedet i en tube, hvor man kan trykke indholdet ud på fingrene (fan).

Det var lidt grej fra turen, læs beretning fra løbet, senere i aften! Herunder cyklen, af ting der ikke lige er beskrevet ovenfor, som der kommer artikler om på bloggen kan nævnes Wahoo Bolt v.2, Specialized S-Works Power Mirror saddel, og frække drikkedunke for Spurcycles.