GEAR: Den tidligere generation at denne pulsmåler, er den pulsmåler der har fungeret mest upåklageligt for mig, siden jeg købte den i forået, altså lige indtil jeg kom til at vaske den sammen med mit cykeltøj. Faktisk virkede den en uges tid bagefter, men så i går aften, puf. Pludselig døde den. Der er ikke en direkte årsagssammenhæng, men jeg er nu ret sikker på at det var turen i vaskemaskinen der afgjorde pulsmålerens skæbne.
Det betød at jeg skulle ud og have mig en ny pulsmåler, og der var ingen tvivl i mit sind, jeg skulle have en magen til, for den har som sagt fungeret ganske upåklageligt. Den har altid været ekstremt let at parre med mine enheder. Den har været utroligt stabil, og ja, den har simpelthen bare virket, fuldstændigt som den skal. Derfor købte jeg i dag den nyeste model, som jeg netop har afprøvet i 10 minutter på cyklen, og den lader til at virke præcist ligeså godt som den gamle, så hvorfor ikke laven en hurtig anmeldelse, og lige pointere et nyheder, på denne nye, opdaterede model.
Hvis du vil have den ultranørdede gennemgang af enheden, med alt fra præcision til de mest avancerede features, så anbefaler jeg at læse DC Rainmakers review af pulsbæltet, det er på engelsk, men han er ekstremt grundig!
Unboxing the beast
Wahoo Tickr sælges i en appetitlig lille boks, der ikke er overdrevent unødvendig stor, og inde i boksen finder du selve måleren, pulsbæltet og en manual, alt sammen arrangeret på en fin velorganiseret facon. Det er et pulsbælte… så ikke vildt mange overraskelser her. Enheden kommer med batteri installeret, du skal blot åbne dækslet indtil batteriet, pille den lille plasticfilm af batteriet, samle igen, og så er enheden “good to go”. Det vil være synd at sige at indpakningen er ekstremt fancy, men det er jo heller ikke et ekstremt fancy produkt, så der er ingen grund til ekstravagant indpakning.
Den “nye” kommer i 2 versioner, og en almindelig (den jeg har købt) som fåes i to farver, hvid og sort (Wahoo kalder den stealth) og så en Tickr X, der særligt at henvendt til løbere, så den har jeg ikke valgt at købe.
Små ændringer der ikke gør stor forskel
Den største synlige ændring er på selve pulsbæltet, selve enheden er udenpå, stort set identisk med den tidligere generation, der er stadig de to lysdioder på fronten der fortæller dig om der er strøm på enheden, og om den er parret til din enhed, og så videre – de mere specifikke lyskoder kan læses i manualen. Ærligt så fungerer enheden så godt at jeg aldrig har sat mig ind i hvad de forskellige lyssignaler betyder.
Når jeg klikker bæltet på enheden, så lyser dioderne og så har jeg tænkt – bum, hul igennem. Så let er det faktisk du behøver faktisk ikke læse manualen, tag pulsbæltet på, sørg for at dioderne lyser / blinker. Åbn din telefon eller din GPS, søg efter enheder, og bum, du finder din Tickr og parrer den. Yeah, it’s that easy.
Selve pulsbæltet som sagt der hvor du ser den største ændring, hvor det tidligere bælte havde lidt “forhøjninger” inde omkring samlingerne, er dette nye bælte bedre integreret i selve sensoren, hvilket giver en mere jævn og lige overflade. Personligt kan jeg ikke mærke nogen som helst forskel på de to designs, men jeg har læst at det særligt er pga. løbere at denne ændring er lavet – what do I know?
Noget jeg dog kan mærke (hvis jeg virkelig mærker efter) er at selve de to “sensor pads” på bæltet er blevet meget tyndere, og væsentligt mere fleksible, jeg har været glad for de gamle fordi de har været ekstremt holdbare, men de her nye virker nu også ret solide, så svært at vurdere om der er en forskel. De gamle sensorer havde også nogle riller i overfladen, der MÅSKE var med til at holde bæltet på plads, på brystkassen, det virker nu også til at det her nye pulsbælte sidder præcis som det skal, og det er i hvert fald rart at det umiddelbart føles mindre stift.
Lidt mindre bevægelse på omkring sensoren
Den nye mere plane flade ind mod kroppen betyder at bæltet ikke længere kan bevæge sig lidt op og ned i hæftningerne, på min meget korte cykeltur i dag kunne jeg ikke mærke nogen forskel, men måske jeg kan på sigt? Da jeg ikke vil indlevere den gamle sensor på garantien, fordi jeg lidt føler det er min egen skyld den døde, da jeg vaskede den, så betyder det dog at jeg har begge bælter, og de fungerer begge på den nye sensor, så jeg kan altid skifte tilbage til den ældre model hvis jeg bedre kan li hvordan den sidder.
Min erfaring er også, at så længe man IKKE vasker sin pulsmåler i vaskemaskinen, så holder den som regel længere end pulsbæltet, der efter 2 – 3 år godt kan blive noget mølædt, og så gør det jo ikke noget at have et bælte i reserve, der kun er godt et år gammelt. Herunder ses det gamle system, hvor Wahoo altså har valgt at bruge de samme “knapper” til at klikke bæltet på, point for det!
Kan den anbefales?
Absolut. Den bedste pulsmåler jeg har prøvet til dato, og jeg har brugt en del. Som en sidste lille ting, så kan denne pulsmåler også bruges på flere platforme samtidig (med Bluetooth), så hvis du er sådan en nørd der f.eks. kører et dual-system, for at se om der er forskel på data, så er det altså let som en leg med denne nye udgave, der uden problemer håndterer flere enheder samtidig.
Enheden er købt og betalt hos Pulsure.dk, til den nette sum af 375 kroner, hvilket lader til at være den pris enheden sælges til, også på nettet (var forbi butikken, da jeg følte mig nøgen uden fungerende pulsmåler… haha).
Vi ses på landevejen.