Hvad gør man når chancen for at køre et “cykelløb” pludselig byder sig? Man takker selvfølgelig ja, pakker cyklen i bilen og tager turen fra København til Vejle. Overvejelserne omkring at køre havde da været oppe og vende, men pga. et forår med sygdom og konstateringen af sarkoidose, har overskuddet, ydeevnen og formen været yderst begrænset – og hermed også begrænset lysten til “at få nummer på” og køre cykelløb. Heldigvis er det gået fremad, kroppen er begyndt at arte sig og lysten til at køre lidt om kap vendt tilbage. 

Af Jakob Lindsel | Foto Grejsdalsløbet & Thomas Bundgaard

Stille og rolig start, heldigvis

Grejsdal Gravel løbet blev kørt for første gang i 2019 hvor undertegnede også havde fornøjelsen af at deltage. 2020 udgaven blev aflyst pga corona, og rykket til sensommeren i år – i forhold til Grejsdalsløbets normale forårs termin. Løbet er knap 75km og der bliver kørt efter GPS rute, så man skal selv “finde vej”. Setuppet er meget uformelt og blev i år kørt med mindre startgrupper, der blev sendt afsted med et par minutters mellemrum.

Starter i 2. gruppe 2-3 minutter efter den første. De første 5 km af løbet bliver mere eller mindre kørt på noget stisystem ud af Vejle – der blev dog kørt super fornuftigt og givet tegn til bagvedkørende ryttere så det forløb fint. Her kunne man ellers nemt frygte at den sædvanlige ”kamp” om pladserne kunne skabe farlige situationer. Der bliver skruet lidt op for gassen da gruset rammes første gang, og ballet åbnes for alvor da den første stigning rammes, en hård omgang på ujævnt græs hvor der skal trædes i pedalerne for at holde gang i cyklen og få greb i underlaget.

Efter dette stræk er gruppen mere eller mindre splittet helt ad, og der rulles lidt da vi kommer ud på asfalten igen og en mindre frontgruppe på 5-10 mand dannes. Farten bliver holdt stabil, men freden holder ikke længe da en lang og teknisk opkørsel rammes (vi indhenter lige præcis her også fronten af 1. gruppe, så det er en kaotisk opkørsel hvor der køres slalom mellem rytterne). Efter denne omgang sidder vi nu 3 mand tilbage, Rasmus Højsgaard, Thomas Bundgaard og jeg. Flere stigninger rammes hvor der hver gang bliver trådt godt igennem, og jeg må til sidst indse at der skal køres lidt mere konservativt for ikke at eksplodere fuldstændigt. Dette betyder at Thomas sejler væk og jeg ender selv på mellemhånd med Rasmus lidt bagved. Efter 10 kilometers tid indser jeg at det giver mest mening at være 2 frem for at kæmpe solo på de åbne strækninger. Så trådet bliver slækket og efter lidt tid får jeg selskab. Farten bliver holdt godt og

Rasmus tager det tunge læs på de lange grus strækninger og åbne landeveje, og jeg prøver at gøre lidt af arbejdet ind imellem og primært på de mere tekniske passager. Hvis man ikke har kørt i området omkring Vejle før kan dette virkelig anbefales, utroligt smukt, udfordrende og på dejligt varierende underlag (masser af grus). Efter 2 timer og 20 minutters hård kørsel lander vi atter i Vejle – og satte pris på at vi kun sad to mand og ikke i en gruppe hvor der måske ville blive kørt lidt om pladserne til sidst! For det var samme lidt kringlede cykelsti med bumme mm. fra starten, som der også blev afsluttet på! Selvom arrangementet på papiret ikke er et cykelløb med placeringer, ja så bliver mange grebet af stemningen når der køres med/mod andre – og så kan det nemt gå galt med sådan en afslutning.

Alt i alt en rigtig fin, og hård, dag på en utroligt varieret rute i det midtjyske, der var bedre end sidste gang AoC kørte Grejsdal Gravel.

Til udstyrsnørderne

Der bliver snakket utroligt meget udstyr og ikke mindst dæktryk når snakken falder på Gravelløb/gruskørsel. Jeg kører selv på en Cannondale SuperX (ja, det er en crosscykel – og de gør det faktisk også rigtigt godt på grusvejene..) Et sæt Rebel Rusty hjul (ikke dem på billedet herunder) som er deres bud på et dedikeret gravel hjulsæt, monteret op tubeless med Hutchinson BlackMamba CX i 38mm. Dæktrykket blev sat til 1.7 bar og det var tæt på optimalt (med en vægt på 68kg): Det gav virkeligt godt greb og kontrol på de ujævne stykker, god fart og komfort på gruset – og ruller stadigt hæderligt på landevejen! Mange fokusere kun på hvor hurtigt det ruller på hårdt/jævnt underlag når det går lige ud, men glemmer hvor meget der tabes når underlaget bliver ujævnt, der skal drejes i det løse, findes greb opad og komforten til rytteren.