Hvordan arrangerer man det perfekte cykelløb? Er det ruten der afgør det? Måske er det depoterne, der gør forskellen? Eller er det ”efterfesten”, der skal satses på? Uanset kriterie, kandiderer Hansens Cykelløb kraftigt til titlen som Danmarks bedste motionscykelløb. De har virkelig fat i den lange ende. 

Af Kent Langaa | Foto Martin Paldan & Kent Langaa 

Hyggeløb med fart på

Hansens Cykelløb er faktisk en gammel tradition, fra dengang hvor Hansen Flødeis hed Frederiksborg Is. Dengang var det oldefaren, Hans Hansen, til de nuværende ejere, som var en begejstret cykelentusiast, der hver sommer arrangerede cykelløb i Jægerspris. Denne tradition har direktør Rasmus Eibye og hans medarbejdere taget alvorligt, og arrangerer et gravel-cykelløb af meget høj klasse. 

Selv kalder de løbet for Rouleur Cross, hvilket må siges, at være en passende betegnelse, da man skal kunne køre på alle underlag. Underlaget var en del asfalt, meget grusvej, lidt lækkert singletrack med masser af flow, sågar et par meter rockgarden, var der også blevet plads til, og til sidst en enkelt trappe på Beat Brian segmentet. 

Selv om det er et hyggeløb, bliver der alligevel kørt stærkt. Vinderen blev Benjamin Justesen med en hastighed på godt 32 km/t. Det lyder ikke af meget, men i det terræn er det vist ikke helt dårligt. Og selv om man er pensioneret cykelrytter tæt på 50 år, kan man godt køre stærkt. Det beviste Bo Hamburger, da han kommer ind på en 7ende plads, 14 min. efter Justesen.

Flintehelvedet, muren og de lækre cykler

Jeg havde glædet mig voldsomt til dette løb, da det havde ry for at være et virkeligt godt cykelløb.
Løbet starter med godt 20 km på asfalt, hvor mælketankbilen kørte som master. Kort efter løbet er givet frit, drejer vi til venstre ind på det første grusstykke. Og der går ikke mere end 50 meter, før de første ryttere stod i vejkanten for at finde dækjern og ekstra slanger frem. Og dette scenarie udspillede sig langs hele ruten dagen igennem.

Kort før første depot, efter ca. 38 km, kører jeg ved siden af en deltager, der netop var blevet ramt af den 3. punktering. Han klarede det hen til depotet, hvor arrangøren heldigvis havde masser af friske slanger. Apropos punkteringer; dæk er jo altid et kritisk valg, også selv om man blot er middelmådig motionist. Da ruten primært består af grusveje og asfalt, og det havde været tørt længe, satsede jeg på Panaracer Pari-Moto, et par ultra tynde slicks, i 38 mm bredde på en 650B fælg. Det hjalp gevaldigt med at holde farten på landevejen, og de performede også fint på gruset. Og mirakuløst nok slap jeg med 1 enkelt punktering på forhjulet i det flintehelvede, som de danske grusveje jo er.

Frække depoter – mindst lige så fræk rute!

Da man kørte videre fra 1. depot, kørte man gennem United Cyclings nye toplækre showroom, hvor de flotte Argon 18 cykler stod udstillet i glas og ramme.
Herfra gik det direkte over i Lynge grusgrav hvor Múr United ventede. Det er en kort, stejl stigning på op til 22 % i løst grus, som stillede større krav til rytterens tekniske færdigheder end til styrken, hvis ikke man ville strande i det løse grus. Múr United var samtidig et Strava segment, hvor hurtigste mand, Markus Heuer, vandt en flot præmie.

Uden at skulle gå i detaljer med resten af ruten, vil jeg blot konstatere, at denne rute er en af de mest varierede og underholdende ruter, jeg har kørt. 
Og på trods af, at jeg var på rammen i godt og vel 5,5 time, følte jeg på intet tidspunkt, at der var langt til næste depot eller lignende negative tanker. Det var så underholdende en rute, at jeg havde det sjovt fra start til mål.

Med ca. 35 km. til mål kom jeg op og køre med en gruppe, som satte et godt tempo, ført an af et par seje damer, som kunne træde til. Der sad jeg med indtil 6-7 km før mål, så var tanken tømt, og jeg trillede i mål med den der herligt stikkende smerte i lårene, som alle cykelmotionister elsker.

Danmarks bedste efterfest?

Når man så træt og glad triller over målstregen (som Hansens Cykelløb havde lagt langs med ”festpladsen”, således, at dem der var kommet i mål, kunne følge og heppe på de ryttere, der kom over stregen), er der jo ikke noget bedre end en god burger med sprøde fritter og en kold øl. Og så is til dessert.
Så det var der naturligvis sørget for.

Stemningen på pladsen er helt speciel. Det er næsten som en lille festival, med strandstole, kaffebar, isbod, en lille bod, hvor man kunne købe jerseys og accessoires samt en udstilling af lækre gravel cykler, som man i øvrigt kunne låne til løbet. Arrangøren formår at skabe en på samme tid både cool og intim stemning, hvor folk virkelig hygger sig.

Hele konceptet, med jerseys og accessoires, designet til lejligheden af Brian Holm’s tøjmærke 12.16, en lækker hjemmeside som oser af klassiske cykeldyder, lækker mad, godt øl og cremet flødeis, BMW marshalls, som har styr på trafikken og ikke mindst en fed rute og fantastisk stemning bevirker, at man som deltager har svært ved at få armene ned.

Er det pengene værd?

Der er nok mange, der mener, at 600 kr. er en høj pris at betale for et startnummer i et motionscykelløb, men når man én gang har deltaget i et løb, hvor rute, forplejning og ikke mindst stemningen går op i en højere enhed, er beløbet meget rimeligt. Om det er Danmarks bedste vil vi ikke gøre os til dommere over, men det er i hvert fald rigtig godt!

En klokkeklar anbefaling skal lyde herfra AoC, hvor vi er hooked på gravel og flødeis.