OK det er vist noget med at haren falder i søvn i det famøse eventyr og så vinder skildpadden, det skete ikke i Frankrig, på den afsluttende enkeltstart opad Alpe d’Huez, hvor Søren kørte en samlet 14.plads hjem, i selskab med ryttere der for nyligt havde kørt på kontinental niveau, og vejede både 10 og 15 kilo mindre, han er en hurtig mand, undertegnede tog sig af én af de bagerste placeringer, med højt humør.

Af Uggi Kaldan | AltomCykling.dk

På rutinen… “sidst” på den sidste enkeltstart

Som tidligere nævnt så var min træning op til dette event mildest talt mangelfuld, men efter at have overlevet første dag, og haft en helt hæderlig dag to, så var der ingen tvivl om at en sidste enkeltstart opad Alpe d’Huez, det kunne jeg sagtens klare, spørgsmålet var bare hvor langsomt det ville gå.

Søren forsøgte inden starten at gejle mig lidt op, med at sige at jeg skulle give den alt hvad jeg havde, men træerne vokser bare ikke ind i himlen, og man må bare erkende at der findes ikke “rutine” i cykling, hvis du ikke træner, ganske enkelt.  Jeg forsøgte undervejs opad Alpen at forcere lidt, men der var ikke noget “ekstra gear” – der var rugbrødstempo, nichts weiter.

Mentalt var det derfor en lidt underlig fornemmelse at køre “enkeltstart” på dag 3. Inden afgang var jeg i tvivl om jeg overhovedet kunne gennemføre etaperne, men efter den første dag følte jeg mig ret sikker på jeg nok skulle klare mig igennem, det gik ikke hurtigt, men det gik egentlig fint nok.

Jeg kan jo godt cykle lidt hurtigere…

Dag 2 nød jeg totalt, vejret var godt, og jeg ventede sågar på Col de Sarenne for at få et billede af Søren på vej op, totalt overskud. Alpe d’Huez er naturligvis en legendarisk stigning, men 4. gang på 4 dage, så bliver selv Alpen en slags rutine, og så var der tid til at reflektere lidt.

Ud af 215 finishers (16 DNF undervejs) blev jeg nr. 200, ikke sidst, men det føltes lidt sådan mentalt. Forstå mig ret, det var mega fedt at være afsted på cyklen, og mega fedt at jeg kunne, trods mange, mange udfordringer dette forår, særligt på træningsfronten, men alligevel havde jeg det lidt sådan, at jeg burde kunne gøre noget bedre.

Der er ikke andet for at at komme ud på cyklen og få nogle sjove cykelture ind i programmet, jeg kalder det med vilje ikke træningsture, for jeg er måske nået dertil at det er oplevelserne på cyklen der driver lysten hos mig – naturligvis kræver nogle cykeloplevelser træning, men med det netop overståede Haute Route in mente, så behøver man ikke vilde træningsprogrammer og sure intervaller, hvis det at gennemføre og have en god oplevelse er målet.

Der skal dog nogle kilometer på cyklen, og dem havde jeg for lidt af, 2 – 3 ture, nærmest uanset længde, og med bare en smule intensitet, havde uden tvivl gjort underværker for min oplevelse i Frankrig, moralen må være, lad være med at slå dig selv i hovedet med at du ikke når “xx” og “xx” træningspas / intervaller, bevares, hvis du vil vinde cykelløb, så er der ingen vej udenom.

Men – vil du bare som mig, have en god oplevelse, så er nogle gode solide cykelture, mindst et par gange om ugen, langt bedre end ingen cykelture overhovedet – så sæt igang – kom ud på cyklen, nyd sommeren, det er nemlig fedt at cykle, også selvom man aldrig bliver ligeså hurtig som Søren.

Haute Route – det er ikke sidste gang!

Afslutningsvis skal der lyde kæmpe tak til Haute Route for en fed oplevelse! Det er ikke billigt at deltage i løbet, en billet koster 5400,- kroner,  for det får du glimrende forplejning alle dage, mekaniker-service på ruten, masser af følgemotorcykler, læger der følger rytterne rundt, fejeblad, gode depoter, og et max antal deltagere på 400 sikrer at der altid er plads på ruten, på nedkørslerne, i depoterne, og tid til at fikse din cykel, hvis du har defekt, og ikke mindst massage til alle deltagere efter hver etape.

5400,- kroner for billetten, og en tur til Frankrig, det er mange penge, men dyrt er det altså ikke. Du får hvad du betaler for, og det er en oplevelse, hvor der er tænkt på alle detaljer, glemte jeg at nævne der også er en top-kvalitets Haute Route jersey + strømper, samt en taske med i købet, samt man får et flot film at se allerede samme aften, fra dagens etape? Det spiller bare.

Så har du mod på et ekstraordinært fedt cykelevent (og råd), så har Haute Route Alpe d’Huez vores bedste anbefalinger. Vi har tidligere deltaget i andre Haute Route events hvor vi selv har betalt billetterne, denne gang har vi fået to starter til bloggen, det er kun fair at være ærlig omkring det. Det ændrer dog ikke på at Søren er jeg er enige om at man får valuta for pengene, men det koster altså også omkring 10.000 kroner pr. snude at være afsted sådan en forlænget weekend alt inklusiv – det er naturligvis ikke alle der har råd til det. Personligt har jeg skulle spare lidt op til turen, også selvom jeg fik starten betalt, så dette event hører absolut til i luksusklassen af cykeleventyr.

For mig var det en drøm der gik i oplevelse endelig at prøve at cykle opad Alpe d’Huez, og så et år som Tour de France også kommer forbi, det er lidt sjovt, og virkelig en fed oplevelse. På vej hjem så vi endda Pogacar træne på vej opad Alpen, men mit fotografiske instinkt fejlede, og jeg orkede ikke at vende bilen og køre retur og tage et billede, det fortrød jeg ret meget bagefter, sådan er det.

The bike – Specialized CRUX 2022

Bjergløb på en en gravel-cykel? Ja altså når Specialized laver en gravelcykel der vejer omkring 7kg, som man i øvrigt sidder GLIMRENDE på, why not? 1X foran var ikke noget problem, og 40 / 44 viste sig at være præcis lav nok gearing til mine slatne køller. Til min smag sidder sadlen lige en centimeter for langt tilbage, så i et perfekt set-up havde jeg haft en 110er frempind og ikke en 100mm.

Som det ses er frempinden heller ikke “slammed” helt ned til kronrøret, af den simple årsag at min ryg ikke er klar til super aggressiv position efter knap så mange træningstimer – drop forfængeligheden og vælg det setup du har det godt med, det kan jeg kun anbefale.

Da fælgene er lidt brede (25mm) ser 25mm dæk lidt underlige ud, og virker ærlig talt som om de godt kan “køres af” fælgen, de er i hvert fald godt strukket over midten, så jeg valgte et sæt 30mm Vittoria Corsa, med “cotton walls”  – TL Ready endda, så det satte jeg dem op til. Det kan jeg dog ikke anbefale, for de der tynde cotton walls, de er sgu ikke 100% tætte.

Dækket slutter tæt nok, og taber ikke meget luft over et par dage, måske ½ – 1 bar, men, når det sker ude gennem væggen på dækket, så sker der det at TL væsken inde i dækket bliver ret klistret på indersiderne, når dækket så skal afmonteres (hvis du f.eks. er nødsaget til at sætte en slange i) så klistrer dækket sammen, og er ret irriterende at arbejde med, og montere igen.

Så brug med slanger, så ruller de til gengæld helt genialt, omend Stefan Bissegger ikke gjorde den bedste reklame for Vittorias dæk på enkeltstarten i går, men det tror jeg altså skyldtes andre faktorer en selve dækket, nok nærmere dæktryk og oversatsning på våde veje, og måske simpelthen bare bad luck – i hvert fald det første styrt.

Cyklen er en Specialized CRUX Expert 2022, og den kommer der en særskilt artikel omkring, når jeg har kørt på den til et par danske motionsløb, både gravel og landevej – jeg tænder den æder det hele, uden problemer!

God Tour kigning derude! :D