En træls weekend er overstået. Som den vakse læser nok har lagt mærke til så blev weekend ødelagt af punkteringer.
Vejen:
Jeg havde i mine løbsforberedelser skrevet at jeg håbede på at kunne lave point, da Vejen-ruten jo måtte betegnes som “en af de flade.” Ønsket var egentlig bare at køre som én der i det mindste var i stand til at lave point.
Inden start, så det allerede svært ud, da CK Aarhus og Silkeborg vist begge stillede op med 6 mand hver, i det felt hvor der var forhåndstilmeldte 33 ryttere, hvor der selvfølgelig kom lidt flere på dagen.
Løbet startede lige på og hårdt, og hurtigt rykkede en gruppe på 5-6 mand væk, tror jeg. I gruppen var der 2 fra Silkeborg (Emil Bak og Steen Laursen), og Jes Steengaard fra CK Aarhus. Jeg sad lige ved Steen, men tænkte at det var alt for tidligt at køre med, så jeg lod dem køre.
Gruppen fik hurtigt 70-100 meter, og da August Poulsen, Team Jutlander Bank, rykkede gik jeg med, hvor også Steffen List, Bov, Frederik Muff, CK Aarhus og Morten Banke, Silkeborg, kom med. Det var ikke skide optimalt, da de sidstnævnte to ikke ville deltage i føringsarbejdet til at starte med. Så jeg må da indrømme, at det gjorde ondt at ligge 3 mand og jage gruppen oppe foran. Vi fik efter kort tid Frederik Muff til at køre med rundt, men Morten Banke ikke ville med.
Et par gange blev jeg lidt irriteret på ham, så jeg begyndte at lave huller, så han alligevel skulle bruge kræfter på at lukke hullet op til de andre i udbrudet.
På ruten vidste jeg, fra sidste år hvor vi passerede samme punkt, at der kom en lille bakke, som jeg faktisk frygtede lidt. Det gjorde at jeg sad over 2 kilometer før vi ramte den, men da vi endelig ramte den, så var den faktisk ikke så slem som jeg havde regnet med, selvom jeg da måtte presse 450-500 watt ud for at komme med henover.
Efter det begyndte jeg igen at arbejde med i front, og vi var faktisk tæt på gruppen oppe foran.
På et tidspunkt manglede vi virkelig ikke ret meget, og jeg prøvede at få Morten Banke til at komme med frem for hvis vi kunne blive ca. 10 mand i front med 3 Silkeborg-ryttere så var det vel en fordel? Men han var kold, og fastholdte retten til at sidde over. Det var til at blive pisseirriteret over, men havde jeg været i samme situation, så kunne jeg nu også have fundet på at have gjort det samme.
Pludselig, ud af ingenting, kom Rasmus Fjordside (Odder CK) op til os, og jeg tænkte, at det faktisk var pisse godt. Fjordside er nok klart den stærkeste B-rytter på nuværende tidspunkt, så jeg troede faktisk på, at vi nu kunne lukke op til fronten, og samtidig ville have gode muligheder for at holde hjem.
Men det kom aldrig til at spille og kort tid efter var resten af feltet oppe igen. Der blev angrebet igen, og mange gange fra feltet, men Aarhus og Silkeborg var dygtige til at dække angrebene af, med mindre de da selv var i den angribende rolle.
Jeg traf en beslutning om, ikke at gå med i de angreb, og satse på en mulighed senere, da med det overtal fra de 2 klubber, så skulle kortene spilles rigtigt.
Så jeg puttede mig i feltet, og sad nemt med, også selvom der blev kørt sidevind, og havde ganske fin overskud. Men da vi kørte ind på opløbsstrækningen følte jeg pludselig at baghjulet skred ud. Jeg kiggede ned, og gav lige et dunk med kroppen, og til min store ærgelse var jeg punkteret!
Jeg slog ud og var egentlig hverken sur eller ked af det, men bare opgivende. En rute som passede godt til mig, høj solskin og egentlig perfekt vejr, og så punkterer mand! Når man tænker på alle de regnvejrsløb jeg har kørt i år, så var det næsten på grænsen det det tragikomiske!
Jeg trillede roligt ind mod mål. Hjulet var ikke fladt endnu, men heller ikke nok at at jeg kunne køre 4-5 kilometer mere. Men først da jeg kørte over målstregen ser jeg en stor gruppe af HS6100-folk der står med deres cykler. Først der bliver bitterheden lidt stor. Jeg skulle jo bare have fortsat i feltet og så fået et nyt hjul ved målstregen af den af dem. Måske havde det taget 15 sekunder at skifte, men jeg havde så haft muligheden for at køre tilbage til feltet, måske. Det er selvfølgelig nem at være bagklog, for normalt ville der ikke stå sådan en flok ved mål.
Jeg ved ikke om jeg havde kunne lave point i Vejen, men omvendt jeg følte dog heller ikke at min rolle i løbet var udspillet, overhovedet! Så derfor var frustrationen og ærgelsen ret stor på vej hjem i bilen.
OCT Holdmatch i Oksbøl:
Efter den skuffende lørdag, skulle der brændes energi af i motionsholdløbet, hvor jeg skulle hjælpe et par af klubbens motionister, samt “lejesvenden” Jon Gaardsman fra Odense.
For at forklare reglerne kort.
Vi skulle køre 3 omgange á 18,9 kilometer. 6 mand, 4 mands tid gældende. Ved punktering/defekt gives omgangsresplit.
Holdet bestod, ud over mig, af:
Michael Vestergaard, tidligere D-rytter, hvis resultater ikke har stået mål med hans tonserniveau, nu almindelig motionist med børn og det hele ;)
Rene Olsen, en vaskeægte dieselmotor, der så længe jeg har kendt ham, har kunne køre hårdt og jævnt i længere perioder.
Jon Gaardsmann, lejesvend fra Odense, som kom på holdet grundet afbud. Jeg kendte ikke det store til ham, ud over at have hørt at han skulle køre omkring samme niveau som Vestergaard.
Carsten Hjort, en motionist fra klubben, som kun har kørt på cykel i et års tid.
Nikolaj Kristensen, en motionist fra klubben, som også kun havde kørt i et års tid.
Jeg var nok den stærkeste, men de 3 førstenævnte var relativ lige, mens (uden at fornærme nogen, tror jeg) de sidste 2 var dem som tage det mindste slæb.
Da vi startede lagde jeg hårdt ud, med 42-43 i sidevinden, og det gik egentlig ganske godt, følte jeg. Dog råbte Carsten allerede efter 3-4 kilometer at tempoet var lidt for højt. Få minuter senere råbte han så, “Jeg er flad” og han faldt hurtigt fra. Vi troede han var flad, som i død, men han punkterede rent faktisk!
Vi fortsatte, nu med Nikolaj siddende bagerst, uden at tage føringer. Hvis man ser bort fra det, at Carsten røg af, så var det lidt det som vi havde forventet.
Dog da vi havde kørt omkring de 18 minutter, begyndte Nikolaj ikke at kunne holde hjul, og selvom vi satte farten ned, så blev vi nødt til at træffe den beslutning, ved 22 minutter, at droppe ham.
Vi fik gang i det nu 4-mandsrulleskiftet, og det gik ganske fint. Da vi rundende mål, kom vi kun ca. 4 kilometer ude igen, før Rene blev ramt af en punktering. Det var noget rigtigt held i uheld, at vi samtidig lige fik kontakt til Carsten, der havde sin omgangsresplit. Så nu fortsatte Michael, Jon, Carsten og jeg.
Men Carsten havde det svært, ved at få benene i gang igen. Flere gange var han ved at tabe hjul, og vi måtte flere gange slække på farten.
Til sidst traf jeg den beslutning at jeg måtte køre ned Carsten og give ham læ i sidevinden, samt give ham en hånd i ryggen mens Michael og Jon tog sig af føringsarbejdet oppe foran. Det var slet ikke optimalt, men det var det som skulle gøres indtil vi igen fik kontakt til Rene.
Rene havde været hurtigt til at smide ny slange i, og fangede os allerede igen inden vi passerede målstregen mod sidste omgang. Vi fik endelig gang i et arbejdet, og Carsten som var helt brugt, faldt fra. Han havde kæmpet som ind i helvede for at komme med rundt, så det var fair nok, at han slap.
Jeg synes faktisk vi kørte rigtig, rigtig stærk på sidste omgang. Det var klar den omgang hvor det hele bare spillede bedst, da vi ikke havde noget hensyn bagud.
Eller det gik da godt indtil 5 kilometer fra mål, hvor Rene igen punkterede. Helt officielt var vores løb nu overstået. Vi kunne ikke få en officiel tid noteret, og det tog sgu lidt motivationen fra mig, og i et minutstid rullede vi før Michael blev stædig, og ville i mål hurtigst muligt – bare os 3, selvom det ikke ville tælle. Og vi holdte derefter kæden stram, men også kun det. Ingen af os gik helt dybt mere.
Så løbet endte med at blive lidt af en kaotisk oplevelse, hvor ærgelsen var ret tydelig. Vi fik dog noteret en tid, dog med den lille note, om at vi ikke opfyldte “reglerne.”
Så man kan sige, at resultaterne kom til at ødelægge begge løb denne weekend.
Jeg er sgu ved at være træt af den her sæson. Dårlig form, styrt, dumme beslutninger og uheld. Det er altså en træls cocktail. ;)
Et eller andet sted jeg er mentalt færdig for i år, men jeg skal nok få trænet de næste 2 uger, og få kørt løbene. Men jeg forventer ikke noget mht. resten af sæsonen. Det skal på mange måder bare overståes.