Jamen, hallo! Hvad er nu det for noget? Copenhagen Gran Fondo er sgu da ikke et licensløb? Sådan var der en del debat på Facebook, da der skete det naturlige clash mellem nogle hardcore licensryttere, nogle motionister og de casuale licensryttere. Jeg ser mig selv som værende i den sidste kategori, men jeg kan godt forstå at licensryttere i alle klasser har lyst til at prøve at vinde “ægte” regnbue striber! 

Af: Jeppe Tolbøll

COPENHAGEN GRAN FONDO, 3. omgange, 169,6 kilometer, 1040 højdemeter

Debatten blev startet på baggrund af at det var blevet besluttet at flere aldersgrupper skulle starte sammen, i stedet for hver for sig, som var planen i første omgang, hvilket nu ville give felter på +200 mand i hver startgruppe, og derved den ringere sikkerhed.

Ret beset, så ja, så er en Gran Fondo selvfølgelig et motionsløb, da det ikke er et normalt DCU Licensløb. Men bare fordi det på papiret er et motionsløb, så bliver det kørt på licensløbspræmisser. Der køres ikke for at få en god tid, for at se det smukke landskab, og prøve udfordrende bakker, der køres for at kvalificere sig til amatør VM, endda i DK!

UCI slår sig på, at man kan “ride like a pro” på lukkede veje, med en målstreg, hvor man kører for at vinde, og samtidig belønnes for at vinde, eller køre sig i top 25 % af sin aldersklasse, og så er der selvfølgelig også niveauet, som må betegnes som noget højere end et normalt motionsløb.

At der skal køres så store felter synes jeg er ærgerligt. Som det ser ud nu, så bliver vores felt på 226 mand, såfremt alle stiller op og der ikke kommer tilmeldinger på dagen. Det er ikke fordi jeg er bange for et højere niveau, tværtimod faktisk. Sidste år startede vi alle 900 mand i en flok. Godt nok i startbokse der var aldersopdelt, men 13 kilometers masterstart gjorde at det kunne være fuldstændig ligegyldigt, for de dygtige feltkører fra de ældreklasser kom hurtigt frem.

Nå, men tilbage til det jeg vil frem til. Sidste år var der utrolig mange styrt, netop pga. niveauet, hvor der var mange der ikke kunne køre stærkt nok. De fleste gennemsnitlige trænede motionister kan måske godt sidde med 15-20 kilometer hvor der bliver givet gas, men pludselig knækker snoren for dem, og så ligger de på deres grænse inde i et kæmpe felt, og så ryger opmærksomheden og senere balancen.

Jeg slap selv uden om 2-3 styrt inden for de første 45 kilometer sidste år, men derfra slap mit held så op, da vi ramte Holte. Jeg slog mig ikke og var faktisk hurtigt på cyklen igen, men desværre havde jeg kværnet mit forhjul i sådan en grad at jeg ikke var i stand til at fortsætte. 600 kr. på startpenge, 500 kr. på hotel, penge på brobizz, og brændstofspenge direkte i lokummet, samt en selvrisiko for det smadrede forhjul og skiftegreb. Det ville jeg gerne undgå at opleve i år igen!

Kom nu til sagen Jeppe! Hvad er succeskriteriet!?

Finalen! Det er hvad der skal opnås. Og det er egentlig lidt med dobbeltbetydning. Jeg vil gerne sidde i finalen, når løbet afgøres, men jeg vil også gerne ramme top 25 %, så jeg derved kommer med til finalen i Aalborg til efteråret.

Der møder en del licensryttere på, som jeg kender. Det er både nuværende og tidligere A-ryttere og en god håndfuld B-ryttere. Det bliver nok primært dem jeg vil holde øje med. Specielt et par stykker fra Frederikshøj CC, som måske nok kommer forklædt som Bagerdrenge – hvem ved :)

Distancen er faktisk det eneste der giver mig lidt bekymring. 170 kilometer er noget længere end noget andet løb jeg kommer til at køre denne sæson. Selve ruten ser ud fra ruteprofilen ud til at være ret lige til. En maks stigningsprocent på 4,3 %, så bør der ikke være bakker der for alvor kommer til at drille mig, men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig – de kan jo ligge dumt ;)

Jeg kalder det, og siger jeg vil køre mig i Top 10 i løbet. Det skal være realistisk. Rent taktisk, tror jeg at jeg vil køre passivt den første omgang, og så se hvordan løbet udvikler sig.