I weekenden står den på cup – “3 Dage i Nord” når Hjørring, Thy og Aalborg arrangerer deres licensløb. Man behøver ikke køre alle løb for at være med i cuppen, men misser man ét løb, så er man også ude af den samlede stilling. Jeg havde ikke de store forventninger til noget samlet, men hvis jeg havde var de drømme også røget ud, da jeg næppe kommer til start i Hjørring, og de andre to løb må jeg bedømme. Jeg er stadig mærket efter styrtet i Give.

AF JEPPE TOLBØLL

HJØRRING, 153,6 KILOMETER

Jeg kan desværre ikke helt gennemskue hvor mange store omgange vi skal køre og hvor mange små omgange vi skal køre.

Men et eller andet sted er lysten til at sætte sig ind i det også minimalt, da jeg er 90 % sikker på, at jeg ikke kommer til start i løbet. Jeg har stadig for store gener efter mit styrt i Give.

I løbet af ugen har jeg fået trænet 30 minutter onsdag, inden knæet bad mig om at køre hjem, og i dag (torsdag) blev det til knap 1,5 time. Fremgangen har været stor, men jeg har ikke kunne presse hårdt uden at det gjorde ondt.

Hævelsen er dog mere eller mindre væk.

Ruten er egentlig ganske okay til mig. Jeg vandt jo deroppe i B-klassen sidste år.

Det irriterer mig, at jeg nok ikke kommer til start. Specielt fordi at der ikke ser ud til at der kommer ét eneste konti-hold til start. Der kommer et par enkelte ryttere fra konti-holdene, men ellers er der mest danske DCU-teams der fuldtallige til start, samt nogle norske og svenske hold.

Jeg har ingen forventninger, da jeg som sagt ikke regner med at komme til start.

117 ryttere til start. Det ligner iøvrigt at de er de samme til start alle 3 dage.

 

THY, 159 KILOMETER

Ligesom i Hjørring, er der et mix af store og små omgange.

Jeg håber at kunne komme til start i Thy, men forventningerne er små. Kunne jeg komme med feltet hjem, så vil det uden tvivl være en succes. Kommer jeg til start, men mærker det mindste i knæet, så står jeg af.

 

AALBORG, 7. OMGANGE, 124,6 KILOMETER, 882 HØJDEMETER

På papiret den rute der passer mig bedst. Der er lavet få ændringer på ruten kan jeg se, men ikke noget der bør gøre den store forskel.

Det er uden tvivl det løb jeg har størst chance for at stille til start i. Og forhåbentlig kan det så være min fordel at de andre har kørt 2 løb x 150 kilometer.

 

Min sæsonstart har mildest talt været frusterende. Jeg kan rent faktisk ende med at komme til start i GP Herning uden at have gennemført ét eneste A-løb, og denne uge har været lige til at smide ud af vinduet rent træningsmæssigt. Det piner mig, da GP Herning var et af de løb jeg har valgt som grund, til at tage en hel sæson i A-klassen. Worst case så misser jeg også det race. Det håber jeg dog ikke.