Sidste års sejr i B-klassen | AltomCykling.dk

Løbsoptakt til Tønder

I weekenden står den på løb i Tønder. Jeg har valgt at springe Sønderborg over, da min motivation er ikke-eksisterende. Dog tager jeg til Tønder, for ellers ville jeg sikkert fortryde det. Sidste år vandt jeg løbet i B-klassen, og da jeg før har lavet point i A-klassen dernede, så er det måske mit bedste bud på et løb, hvor jeg kan komme i pointrækken. Løbet bliver samtidig min sidste samlede start i år.

Af Jeppe Tolbøll | AltomCykling.dk

Tønder, 5 OMGANGE, 142 KILOMETER, 340 HØJDEMETER

I proportionerne står der 138 km, men ruten er længere ud fra den rute vi normalt kører, og som er beskrevet i deres egen tekst.

Kigger man på løbet ligner det pt., at det bliver et klassiske Tønderløb. En 4-6 m/s vind fra vest/nordvest som vi betyde, at vi får ca. 6,5 kilometer sidevind ude på Højer dige. Derfor bliver det også der, hvor der skal kæmpes for at holde sig på første vifte, hvor der typisk er plads til 15-20 ryttere, alt efter hvor hårdt den bliver kørt.

Specielt de 10 ryttere fra CO:Play-Giant og de 9 ryttere fra Team coloQuick bliver nok dem der svinger pisken når det går løs, så det gælder om at få arme og ben med ombord.

Sidevind er svært, for selvom du har de bedste ben, så kan du være sat før du ved det, hvis du sidder blot lidt forkert. I 2019 sad jeg selv forkert og blev sat som sidste mand, med kun 1 kilometer tilbage af diget, da Riwal sprang feltet i atomer på første omgang.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal forvente. Benene skal nok være der, men sidder man som sagt lidt forkert så slutter løbet hurtigt. Jeg drømmer om point, men ved også, at det nok bliver svært.