I weekenden står den endelig på væddeløb igen for mit vedkommende efter en alt for lang pause. Løbene bliver overskygget af corona-restriktioner, hvor der maks må være 50 ryttere i Tønder, som dog stadig har åbne pladser, mens der i Sønderborg kun må være 25 B-ryttere da vi har samkørsel med C-klassen
AF JEPPE TOLBØLL
Skade, sygdom og andre undskyldinger!
For knap 5 uger siden var jeg så dygtig at jeg væltede ned af trappen. Jeg var netop kommet hjem fra Bent Pedersen Cup – et lokalt bonderøvsløb ovre vestpå – og havde vundet. Formen var virkelig god, og jeg havde kørt solo efter 8 kilometer, og havde holdt til mål de næste 47 kilometer med 45,2 i snitfart. Så da jeg kom hjem var jeg lidt oppe og køre, og på vej ned af trappen gled min fod. Det resulterede i at jeg satte af med venstre hånd, og faktisk hævede den så meget op at jeg var sikker på at den var brækket. Min kone og jeg tog fluks afsted til Aabenraa Sygehus, hvor jeg dog fik at vide at jeg var sluppet billigt. En skade på noget brusk, og en pause på 3-6 uger var hvad jeg måtte indstille mig på.
Det gjorde at jeg gik glip af Fredericia- og Kolding-løbet, og jeg fik trænet en del enarmet Zwift. Hånden begyndte dog overraskende hurtigt at blive god igen, og allerede efter 1 uge kunne jeg begyndte at køre lidt Zwift race, selvom jeg ikke kunne spurte optimalt. Efter 2,5 uge var jeg igen udendørs på cyklen, og mærkede kun ømhed, men nul smerter. Derfor tog jeg til Hobro-løbet, som jeg dog aldrig nåede at skrive optakt til, hvilket måske var heldig nok.
Målsætningen i løbet, da vi så ruten lørdag i bilen, var at køre med om sejren, selvom vi havde samkørsel med A-klassen. Det var lidt at overleve længst muligt for B-rytterne i A-klassen, men ruten passede mig rimelig godt.
Da jeg vågnede om morgenen følte jeg mig dog træt. Jeg følte lidt at benene var tunge, men jeg var faktisk overbevist om at det var mentalt. Det skulle ikke være første gang, at mit sind bildte mig ind, at jeg ville køre dårligt. Jeg var sikker på, at jeg blot lige skulle i gang. I løbet skulle det dog vise sig at det ikke blev bedre. Jeg kørte i et udbrud med Kim Aabjerg, Herning, men kunne godt mærke der, at det var lidt skidt med de ben. Da vi blev fanget igen, var jeg konstant på limit, og efter 30 kilometer blev jeg bare regulært sat på en lille bakke, som en af de første B-ryttere. Der var noget galt, så jeg stod af. Vi tog direkte hjem til Haderslev, hvor jeg gik ud som et lys og sov til næste dag.
Jeg har lige kørt en længere rolig periode siden da, og har vist fået styr på formen og benene igen.
TØNDER, 4 OMGANGE, 114 KILOMETER, 220 HØJDEMETER
Tønder-løbet er lidt som en ulykkelig kærlighedshistorie for mig. Jeg vil så gerne det løb, men ofte vil løbet ikke mig. I 2018 lykkedes det mig at snige en 11. plads hjem i A-klassen, hvilket nærmest ironisk nok er min bedste placering siden mit comeback 2012, hvor jeg blev 7’er i C-klassen. I B-klassen har det altid skrabet på, og selv i de sæsoner hvor jeg har haft benene til at kunne køre med om de sjove pladser, så har jeg altid formået at fucke det op.
Derfor er det med stort håb, at jeg går ind til løbet, men med lavere forventninger. Jeg håber at i år bliver mit år, men jeg forventer det ikke. Det kan gå alle veje i det løb, er min erfaring, og jeg vil prøve at tage en lidt mere afslappet indgang til løbet i år.
Når man taler om Tønder, så kommer man ikke uden om diget. 6,5 kilometer hvor der normalt er en drabelig sidevindskamp, og hvor løbet tit bliver formet. Dog ser det ikke ud til at vi får særlig meget vind i år, og så ligner det samtidigt modvind ude på diget. Men det har snydt før. Både med retning og vindstyrke.
Jeg vil ikke holde mig til bestemte ryttere qua min mere afslappede indgangvinkel til løbet, men hellere følge instinktet. Selvom vi er 5 Give-ryttere til start, så vil jeg have den frie rolle. Det her løb betyder trods alt så meget for mig, at jeg ikke vil låses. Måske er det opskriften?
SØNDERBORG, 8 OMGANGE, 68,8 KILOMETER, 376 HØJDEMETER
Sønderborg har en frygtelig rute. Selvom profilen ser temmelig lige til ud, så kan den bare et eller andet som jeg hader. Det er nok de små veje, kombineret med en ujævn fart, og nogle små bakker der egentlig ikke burde være noget særligt, men som bare bliver slemme fordi de kommer hele tiden. Jeg er i hvert fald aldrig blevet venner med løbet og er vel nærmest udgået flere gange end jeg har gennemført. Hvis nogle fra Sønderborg læser dette, så giv mig den gamle rute igen. Den er savnet! :)
Hvor imod jeg vil være fri i Tønder, så går jeg gerne i en mere låst rolle, hvis det bliver forlangt. Vi er som sagt kun 25 mand til start i B, men blandet med C, så vi er næsten er 50 mand. Det kan godt blive lidt af en rodebutik.
Da vi ikke skal køre så langt så bør løbet være afgjort efter 1:40 time og derfor skal den bare have fuld ild. For mit vedkommende er det perfekt nok til, at jeg kan køre hårdt hele dagen, uden pludselig at gå kold – håber jeg! :)
Lige nu er jeg mest af alt bare lykkelig for at få lov til at køre race igen. Det har været savnet.