I weekenden står den på dobbelt UCI-løb for mig og Team Give Elementer, hvor vi skal ud og køre det episke GP Herning, og det måske ældste cykelløb i verdenen Fyen Rundt! GP Herning har fået status som UCI-løb igen, hvilket paradoksalt betyder, at vi ikke får besøg af World Tour-ryttere som Kasper Asgreen, der kørte med for 2 år siden. Begge løb bliver vist på TV, så I kan se med!
Af Jeppe Tolbøll
GP HERNING, 196,7 km og 922 hm (27,3 km grus secteurs)
Hvis nogen spørger mig, hvilket cykelløb jeg helst ville køre, så er svaret nok 100 % Paris-Roubaix, haha. Det er dog samtidig urealistisk, så derfor er GP Herning det tætteste jeg kommer på et løb, som har noget karakter der lidt kunne minde om Paris-Roubaix’ vanskeligheder. Også selvom jeg jo godt ved, at man ikke kan sammenligne brosten og grusveje, trods alt.
I 2019 kørte jeg GP Herning, da det dengang var en del af DCU-cuppen. Det blev en virkelig lorte dag, da jeg allerede punkterede lige inden 2. grusvejsstykke, og blev efterladt af den neutrale servicebil, mens jeg bare kunne se feltet køre længere og længere væk. Jeg brugte derefter 18 minutter på, at komme tilbage, lige da der blev kørt noget sidevind, og så røg jeg af, og kom aldrig tilbage. Jeg var skuffet og var faktisk overbevist, at jeg lige havde fået fucked min eneste chance for at køre GP Herning med en punktering efter 30-ish kilometer.
Jeg har ikke de store forventninger til GP Herning. Jeg har forberedt mig, med at køre recon med holdet, og har også trænet lidt på grus på træningsture. Jeg har sat min Factor op med Pirelli Centurato Velo Tubeless, som jeg endnu har til gode at punktere på, og det ville være fedt, hvis det også lige kunne holde stik i GP Herning. Der jinxede jeg det nok, for mig selv.
Team Give Elementer stiller med følgende;
Thomas Bilde
Jakob Bødker
Jeppe Falk
Jeppe Tolbøll
Gustav Dahl
Anders Bruun
Af store teams som vi skal kæmpe imod, er der naturligvis de danske konti-hold; coloQuick, BHS-PL Beton Bornholm, Riwal Cycling Team, Restaurant Suri – Carl Ras. Derudover kommer norske UNO X Pro Cycling Team og Team Coop.
FYEN RUNDT, 206,5 KILOMETER, 1741 HØJDEMETER
Dette er faktisk min 3. start i Fyen Rundt. Hvis nogen havde sagt det til mig, da jeg startede i D, at jeg skulle køre Fyen Rundt 3 gange, så havde jeg ikke troet på dem.
Min første start var for Frederikshøj CC som gav mig en plads på deres hold i 2016. Uden at jeg huske den præcise rute, så blev jeg i hvert fald sat halvvejs da løbet begyndte, at tage lidt fat. Dengang vejede jeg næsten 100 kilo og var ikke så stærk som jeg er nu. Så det blev bagefter til 80 kilometer i den dumme broom wagon og det var sgu ikke så fedt.
I 2019 fik jeg så endnu engang en plads, da Team Give Elementer fik lov til at komme med, selvom vi dengang endnu ikke var DCU-team, og faktisk kørte som Give Cykelklub. Dengang var ruten dog noget fladere end den rute vi kører i år, som minder mere om 2016-ruten. Der gik det noget bedre, men da jeg havde leget hjælperyttere hele dagen og været nede i bilen 3 gange efter vand og mad til andre, så døde jeg med 40 kilometer til mål i Vissenbjerg. Faktisk følte jeg, at jeg godt kunne have kommet tilbage i løbet, men blev pillet lidt for hurtigt ud, synes jeg.
Forventningerne i år er meget små. Specielt hvis det går lidt som man håber i Herning. Så kommer jeg med 200 kilometer i benene, og må alt andet lige, være godt mærket. Men kan jeg hjælpe en af mine holdkammerater en smule, eller få vist Team Give Elementer-trøjen på TV, så er det heller ikke helt dumt.
Vi stiller med:
Daniel Guld
Daniel Eriksen
Gustav Frederik Dahl
Jakob Bødker
Jeppe Tolbøll
Jeppe Falk
Thomas Bilde
SE MED I DIT TV!
Begge løb bliver vist på TV 2 Sport:
12:30-16:00 | GP Herning |
12:30-15:20 | Fyen Rundt |