Løbsrapport fra Frederikshøj

Alt godt kommer til den der venter. I mit tilfælde skulle jeg dog vente ret længe, og lige på grænsen til hvad min tålmodighed kunne holde til. Løbet blev en mindre succesoplevelse for mig, hvor jeg dog i finalen kørte lidt for naivt, og blev straffet for det.

AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: AltomCykling.dk // Uggi Kaldan

FREDERIKSHØJ, 9. OMGANGE, 110,7 KILOMETER, 702 HØJDEMETER

Samkørsel med B-klassen

Dagen før løbet fandt jeg ud af vi havde fået samkørsel med B-klassen. Det var forståeligt nok, da da på dagen kun var 20 tilmeldte, og et par ekstra der mødte op. I hvert fald var der i A-klassen 8 pointgivende placeringer at køre om. Jeg havde fået lokket Jeppe Klein, BHS-Almeborg Bornholm, med mig til Elev, hvor løbet blev afholdt. Klein har været skadet stort set hele foråret og har faktisk kun 3 ugers seriøs træning i benene.

Med B-klassen endte feltet med at blive på knap 50 ryttere. Det er aldrig fedt at køre i blandende felter. Da jeg selv kørte B, var min store frygt at der ville køre et A-udbrud væk, hvor der så måske fik sneget sig 1-2 B-ryttere med, som så blev umulige at hente. Nu var frygten at et A-udbrud ville køre væk, mens jeg var spærret inde bag en B-rytter som jo var ligeglad. Sjovt som perspektivet ændrer sig. Ruten blev iøvrigt nedskrevet til B-klassens distance, som de sportslige regler foreskriver, så vi var på 9. omgange i stedet for 10.

Da vi stod ved start fik vi fortalt at ruten var 99 % ensrettet, ud over et stykke på 200-300 meter stor bred hovedvej, hvor der iøvrigt var dobbeltoptrukket linier. Hvis vi overskred de linier, så ville vores løb blive lukket ned med øjeblikkelig virkning! Med den forfærdelige ulykke med Andreas Sarbo i baghovedet, burde det være stof til eftertanke. Vi holdt et minuts stilhed før vi blev sendt afsted.

Starten gik

Løbet startede lige på og hårdt. Aske Vorre, Team AURA-Energi-JS.dk, angreb mere eller mindre ud af boksen, men blev hurtigt lukket ned igen. Jeg holdt selv igen, da jeg lige skulle finde mig selv. Som jeg fortalte i mine forventninger, var jeg rykket over på min reserve-cykel, Cervelo S3, efter min Scott Foil var blevet ukampdygtig i DKs Højeste Motionsløb. Cykler styrer ikke helt ens, og jeg havde kun nået at køre 1 times løbsforberedelse på den, om lørdagen. Samtidig vidste jeg ikke helt hvor jeg var formmæssigt.

Planen var lige at holde mig nogenlunde i ro, hele første omgang, så jeg også lige fik set ruten. Nogle gange bør man følge sit instinkt og andre gange bør man ikke. I det her løb kunne det måske have udviklet sig til noget stort, hvis jeg havde gjort det. Vi havde kun kørt 6-7 kilometer da brølstærke Mads Østergaard fra Herning CK Elite, rev sig væk fra feltet alene.

Jeg sad i en position til at følge ham, men da der ingen Team Kvickly Odder-ryttere var med vurderede jeg, at de nok skulle lukke ham ned. De var trods alt 7 mand til start, og udgjorde næsten 1/3-del af A-feltet. Selvfølgelig kan de være gået anderledes hvis jeg var kørt med, det kan ingen vide, naturligvis. CK Aarhus’ Oskar Hvid rykkede kort tid efter, igen uden nogen reaktion fra feltet. Jeg var selv gået tilbage i feltet for at spare kræfter.

Når adrenalinen kører, er det VIRKELIG let at gøre noget dumt.

Jeg begyndte selv at blive mere og mere modig. Benene føltes gode, og jeg begyndte selv at angribe og/eller gå med i andres angreb. Odder havde ikke taget den forventede styring. Herning var dog gode til at få en mand med i fleste angreb, hvilket naturligvis var ødelæggende.

Da vi kom rundt ved 2. omgang stod Jesper Laustsen, som i dag var hjælper i sin klubs løb, ved målstregen og svingede armene! “Ej, løbet er blevet aflyst!” hørte jeg en sige! Jeg indrømmer gerne, at jeg vist nok var en af de 10-15 der snittede den dobbeltoptrukket linie på hovedvejen, da man som rytter jo bare følger sit hjul. Det er så dybt åndssvagt, og alle os der var ovre stregen (okay, vi snittede måske lige rigeligt på den forkerte side) var næsten skyld i at vi kunne have kørt 24 kilometers cykelløb, og så have kørt hjem igen.

Heldigvis nøjes arrangørerne med en velfortjent skideballe. Vi fik en påtale, om at vi fik én chance mere, og at vi lige måtte tage os lidt sammen! Jeg kunne kun være enig. Vi var nogle idioter!

På 3. omgang, efter at jeg var blevet modig, lykkedes det mig at rive mig løs sammen med BHS-Almeborg Bornholms, Nicklas Amdi Pedersen, Asbjørn Ravn Rasmussen, Kvickly Odder (tror jeg), og Aske Vorre, AURA, og så vist nok en Herning-rytter på smækken. Det holdt dog kun en halv omgang, før vi igen var opslugt af feltet. Benene føltes stadig gode.

Dog forblev vi kun samlet en lille halv omgang, før vi endnu engang rev os fri. Andreas Aidel og Oliver Knudsen, begge Odder, Nicklas Pedersen igen, og mig. Og jeg husker faktisk ikke om der var en mere med os, men jeg husker at jeg følte mig virkelig velkørende.

På 4. omgang ramte jeg igen et godt udbrud, men da vi så ramte løbets eneste stejle bakke, en lille satan på 150-200 meter, med 4-5 %, skete der dog et eller andet fucked, og jeg smed kæden. Jeg baksede med den, og fik den endelig på lille klinge, men udbruddet var kørt, og jeg havde mistet vildt meget fart. Min umiddelbare lyst, var at stå af og kaste cyklen af helvede til.

Der var vist lige en lille snert af frustration over forårets uheld. Heldigvis fik jeg hægtet mig på bagenden af feltet, og med endnu mere bakseri fik jeg kæden op på stor klinge igen! Og til min store lettelse blev udbruddet også lukket ned. Det havde næsten ikke have været til at bære hvis de var kørt væk. Iøvrigt fik vi nu råbt tider. De 2 i front havde allerede opbygget 1:45 minutters forspring.

Kom afsted igen!

Efter mit lille uheld besluttede jeg mig for at tage en time out. Jeg brugte nok lidt for mange kræfter. Jeg følte jeg havde nok af dem, men omvendt fik jeg alt for lidt ud af det. Så derfor blev min beslutning at holde igen i en lille omgang, og lige få styr på ben og hoved. Der var lidt dårlige tanker efter kædetabet der lige skulle ud af systemet.

På 5. omgang, på et langt modvindsstykke, fik jeg revet mig løs og med mig fik jeg Hernings Kristian Arnth. Kort tid efter fik vi følgeskab af Christian Bahr, Odder, Nils Broge, CK Aarhus, Benjamin Irving, TAAP Cervelo og Sebastian Ryttersgaard, Herning. I starten kørte alle fint rundt og vi øgede hurtigt til feltet, der virkede til at stå stille. Kort tid efter – på 6. omgang – fik vi følgeskab af Odder-duoen Andreas Aidel og Asbjørn Hellemose.

Egentlig burde vi ligge alt ansvar over på Odder her. De var bedst repræsentere i både feltet, og i vores forfølgergruppe, men det virkede ikke som om at de ville tage ansvar. Personligt ville jeg bare ud og stepperne. Jeg vidste godt, at min chancer for et podie var små, og sejren var efterhånden ved at glide os af hænde. Christian Bahr, Odder og Sebastian Ryttersgaard, sad begge meget over. Hvis Odder mente at sejren var væk, så gav det måske god mening at lade deres hurtigste fyr sidde over, og at Ryttersgaard så vogtede over ham forstod man så også godt. Ellers gav det ikke nogen mening, synes jeg.

Men alle har jo deres egne agendaer, og jeg prøvede mest bare at fokusere på min. At komme ud over stepperne. Faktisk arbejdede Arnth godt med, selvom han havde en mand ude foran, og egentlig bare kunne sidde over. Faktisk synes jeg at vi alle egentlig knoklede godt sammen – af os der førte. Min tanke var stadig bare, at få distanceret feltet mest muligt. Alt det, om kørsel efter podie og point måtte vente.

Endelig en finale, YES!

Det hele forløb ellers således lige indtil vi ramte de sidste 2 kilometer, før vi kørte ud på sidste omgang. Jeg havde lige stoppet den sidste gel i munden, og inden jeg nåede at åbne den, så kom Ryttersgaard blæsende bagfra i et godt angreb. Gruppen svarede dog godt, og han blev lukket, imens jeg lå i sidste position og fik slugt min gel i panik. Jeg prøvede at lave et kontra angreb, men det blev også hurtigt lukket ned.

Jeg følte stadigvæk at benene var rimelig gode. Selvfølgelig var jeg mærket, men det tror jeg at de fleste var. Et par kilometer ude på sidste omgang kørte Andreas Aidel væk, og næsten i samme moment røg Kristian Arnth af gruppen. Der var et moment hvor vi alle lidt var i vildrede. Hvem skulle jage? Jagtede Broge, Irving og jeg, ville Odder køre kontra på os. Ville Ryttersgaard nu arbejde, da Arnth stadig lå lige bagved og kæmpede for at komme tilbage?

Vi begyndte at køre rundt, men det var ikke rigtig helhjertet. Jeg opgav hurtigt tanken om at vi skulle fange Aidel, men ville gerne sørge for at holde Arnth væk fra gruppen. Jeg var ikke sikker på hvor mange placeringer der gav point, men jeg håbede at jeg ville få point selvom jeg endte sidst i vores gruppe.

Da vi ramte de sidste 2 kilometer lå jeg forrest. Ingen ville tage fronten, og jeg holdt egentlig bare et tempo, hvor jeg følte, at jeg ville kunne svare nogenlunde på angreb. Benene var en smule møre efterhånden. Det gik en smule op af, og vi havde mere eller mindre direkte modvind. Pludselig slap rytteren bag mig mit hjul, og jeg endte med at få små 5 meters hul. Egentlig havde jeg planlagt at holde mig i ro, da jeg følte mig som en af de hurtigere i gruppen, men jeg lod mig desværre rive med.

Hullet var der jo, så med 5 gratis “kom jeg til” at angribe. Ren junior-kørsel. Jeg blev også straffet lige med det samme. Hullet blev kun marginalt slået, før en af de andre havde lukket mig ned, og der blev kørt kontra lige med det samme. Jeg sad i syre, og havde skudt min patron af. Nul og niks i benene, og jeg røg af gruppen. Jeg brugte et par sekunder på at finde benene og begyndte at jagte igen, men hullet var allerede for stort. De skulle gå totalt i stå for at jeg skulle komme tilbage.

Det gjorde de ikke, og mit eneste mål blev så at holde Arnth bag mig…

Resultater: https://www.sportstiming.dk/event/6139/app/results

Tæt på, og så alligevel ikke. Jeg blev første mand til at køre ind og få nul point. Jeg var ikke engang skuffet. Jeg var faktisk glad. Resultatet blev ikke helt som håbet, efter jeg først sad i forfølgergruppen, men set ud fra hvad jeg håbede, da jeg stod på startstregen, var det over forventningerne. Jeg havde følt mig stærk, og det var den følelse jeg havde håbet på. Havde jeg fået point, havde det været en dejlig bonus.

Tiderne på resultatlisten er ret misvisende. Det ligner at vi kom 7 mand ind i en samlet gruppe, men jeg talte i hvert fald 4-5 sekunder mellem mig og Irving. Og jeg gætter på at forskellen til Arnth var lige så stor.

Næste race for mig er i Herning på søndag, og så Randers mandag. Der er godt nok pinsecup, med Silkeborg om lørdagen, men den rute er så led. Specielt opløbet var så hårdt for mig sidste år, at jeg blev sat i B-klassen, selvom jeg var i kongeform. I A-klassen ville det være samme scenarie, tænker jeg.

Jeg ser frem til Herning, hvor konti-holdene stiller stærkt op, og jeg nok ikke lige skal forvente samme resultater :)