Weekenden er overstået med enkelstart i Næstved og bakkeløb i Vejle. Lørdag blev resultatmæssigt en stor optur for mig, mens Newtons love sejrede i Vejle, hvor løbets bakke blev min undergang.
Af Jeppe Tolbøll / Foto: CykelFoto
NÆSTVED TT, 1. omgang, 26,1 kilometer, 132 højdemeter
Med start kl. 10.15 var jeg en af de sidste 3 ryttere til at starte dagens enkeltstart. Bag mig havde jeg, med 1 minut Peter Skov Lauridsen fra BACHE-Js.dk og den 3 dobbelte Danmarksmester Martin Toft Madsen fra BHS-PL Beton Bornholm startende 2 minutter efter mig.
Foran mig startede Rasmus Bøgh Wallin fra Team CO:Play Giant og foran ham startede Mads Schelde Berg fra Team O.B. Wiik Dan Stillads.
Jeg havde et mål om top 15, og forhåbentlig en top 10 hvis alt spillede, og dagens mål blev så nu, at holde Martin Toft bag mig på hele ruten og fange Mads Schelde Berg. Jeg ville næppe være i nærheden af, at hente Bøgh Wallin, vurderede jeg.
Jeg fik opvarmet i 30 minutter cirka, hvor jeg cyklede lidt frem og tilbage på landevejen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg føler mig mere tryg ved at få asfaltsfølelsen frem for en hometrainer. Det er måske noget jeg vil arbejde med i fremtiden, men jeg var klar både fysisk og mentalt. Jeg var forholdsvis tryg ved ruten efter mine 2 gennemkørsler dagen før.
3, 2, 1, go!
Jeg blev sendt af sted, og kørte de første 40-60 sekunder lidt over 480w, før jeg fik taget mig sammen, og fandt ind på den target power jeg satsede på at kunne holde, som var et sted mellem 400 og 410w på de stykker. Jeg var bevist om, at jeg ville tabe snitwatt i samtlige sving, men det var okay, så længe jeg blot fik cyklen op i fart igen hurtigt, og igen fandt ind 400-410w rytmen.
Efter de første 10 kilometer gjorde jeg en mental status. Jeg følte mig rimelig velkørende. Naturligvis kunne jeg mærke benene, men jeg var ikke begyndt at miste power. Skulle jeg prøve at øge mine watt lidt? Nej, det turde jeg ikke.
På vej hjem af var der medvind, og da jeg begyndte hjemturen måtte jeg lige tage en lille pause i et lille minut, hvor jeg satte min watt ned til 370w. Der var en mindre krise, men den overkom jeg hurtigt, og fandt ind i rytmen. Foran mig kunne jeg spotte Mads Schelde Berg, og det gav mig blod på tanden, men jeg gik over mine target-watt. Jeg skulle nok nå ham.
Og efter lidt tid passerede jeg ham. Jeg havde virkelig godt flow i den, og der manglede “kun” cirka 5 kilometer. Jeg spottede en rytter foran mig. Foran Mads Schelde Berg havde Frederik Muff, ColoQuick, startet. Altså måtte rytteren foran være Rasmus Bøgh Wallin! Og jeg havde altså ikke mere end 30 sekunder op! Det gav rigtig god selvtillid, og jeg besluttede mig, at nu var det tid til at prøve at øge mine watt. Op på mellem 430 og 440w. Det gjorde ondt i stængerne nu, og pulsen hamrede, men det var ikke uoverkommeligt. På den sidste del kunne jeg tydeligt se ham, og da jeg ramte målstregen havde jeg nok kun 10-15 sekunder til ham.
Det spøjse ved enkelstart er, at man først rammes af de “rigtige” smerter efter målstregen. Nu kunne jeg godt mærke benene og pulsen, som var helt oppe og ringe. Jeg fik rullet lidt af, og mødte så Morten Tillquist, fra Slagelse. Jeg fik ham til at tjekke livetiderne, og jeg kunne se, at jeg var endt nummer 13, med en snit fart på 46 km/t. Det var bedre end jeg havde forventet! Med alle de sving, hvor man skulle ud bøjlerne, og have temposkift, så var det over hvad jeg havde regnet med i fart.
Og alligevel fik jeg en fornemmelse af, at jeg ikke var træt nok! Altså, forstået på den måde, at jeg nok havde haft lidt mere i tanken, og kunne have fundet et par sekunder hist og her. Det havde naturligvis ikke rykket mig op på en 10. plads, som jeg håbede på. Der skulle jeg have hentet 20 sekunder derude, og det er alligevel en slat.
Jeg er stadig ny i den her disciplin, men jeg føler allerede, at jeg er rigtig godt med. Jeg vil have mere!
TrainingPeaks-data: http://tpks.ws/ZVSE2HMKV4CMTTI4FEYTRMETSU
Strava-data: https://www.strava.com/activities/5827260536/overview
Resultater: https://www.sportstiming.dk/event/8511/app/results?round=38634
VEJLE, 10. omgange, 131 kilometer, 1010 højdemter
Vækkeuret ringede allerede kl. 06.00 om søndagen!
Med start kl. 8.45 i Egtved, så skulle man tidligt op. “Jeg har fandeme ikke knoklet mig A-klassen, for at stå så tidligt op!” tænkte jeg, med tanke på, at vi normalt har start omkring middagstid. Vi er lidt forkælet på det punkt, men jeg fik da slæbt mig ud af sengen.
Løbet i dag var ret specielt, da der ikke var nogle konti-teams med til start. Der var enkelte konti-ryttere, men de var alle mødt op uden holdkammerater. Derfor var der “fri leg” for alle DCU-teams, som alle naturligvis lugtede muligheden for en sejr.
Ruten i Vejle er egentlig lige til. Den er pivflad pånær én udfordring, nemlig Refsgårdevej-bakken. Jeg vidste allerede, at chancen for, at jeg ville komme med feltet hjem var minimalt. Det gjorde jeg også klart på holdet taktikmøde. Derfor blev det også besluttet, at jeg skulle hjælpe og støtte de andre, og dække udbrud af. Reglen var, at hvis der kom et udbrud af sted med 10 mand eller flere, så skulle vi have 2 med, og kom jeg personligt i udbrud, uden en anden Team Give Elementer-rytter, så skulle jeg ikke tage føringer. Jeg ville under alle omstændigheder blive sat fra et potentielt udbrud, hvis de åbnede på bakken.
Vi skulle ellers prøve, at støtte Gustav Frederik Dahl, Anders Bruun og Jakob Bødker. Sidstnævnte i forhold til en samlet spurt.
Gæt hvem der rammer udbruddet?
Første gang over bakken var virkelig, virkelig hård, og på det værste stykke af bakken blev det til 1:08 minutter med 714 watt. Og da tempoet blev holdt efter bakken, så bed den ret meget. På et tidspunkt blev der angrebet og jeg fik muligheden for at gå med.
Jeg tror vi var 8-9 mand, og jeg var den eneste fra Give Elementer. Herning CK Elite havde ramt den med 3 ryttere, hvor blandt andet Rasmus Byriel og Jonas Nordal var med. Normalt ville jeg have taget mine føringer, men måtte holde mig til holdets taktik, og jeg satte mig på hjul. Man får ikke mange venner, ved at sidde på hjul. Jeg blev råbt lidt af, men jeg måtte bare være iskold. Jeg havde det nemt på hjul, men omvendt så kunne de sagtens sætte mig på bakken næste gang, det skulle der ikke være tvivl om.
Samarbejdet i gruppen fungerede slet ikke, da vi kørte ud på 2. omgang, og jeg aner ikke hvor stor andel jeg havde i det. Jeg håber, at det var min skyld, for så lykkedes taktikken jo. Der opstod huller i gruppen, som jeg lukkede for at Give ikke kom helt på bagkant, men nægtede så at føre videre, hvilket naturligvis frustrerede de andre, men jeg har også siddet i udbrud, hvor andre teams ikke ville arbejde, så det er ikke noget jeg havde et problem med.
Da vi ramte bakken kørte jeg frem i gruppen for at sikre mig, at jeg kunne falde ned igennem gruppen, hvis det blev nødvendigt. Jeg syntes i hvert fald de kørte stærkt, men alligevel kom feltet op til os, og vi blev lukket ned. Der blev med det samme kørt kontra, og desværre missede vi (Give Elementer) gang på gang rykket, og derfor kom vi lidt på bagkant. Lige inden 2. omgang sluttede slap der er en gruppe på 5-6 mand væk. Og igen, desværre, uden at vi fik en med. Så der blev hurtigt dannet bred front. Jeg prøvede et par gange at slippe forbi, men døren blev lukket.
Hullet til gruppen foran blev hurtigt større, og der skulle reageres hurtigt. Heldigvis fik min holdkammerat, Anders Bruun, klemt sig forbi i højre side, hvilket gjorde at der blev åbnet op i min side. Jeg angreb, men fik med det samme ryttere på hjul. Jeg tog en hurtig beslutning, om at jeg bare måtte tage en ordentlig føring, og lukke så meget af hullet som jeg kunne. Det blev til lidt over 1 minut, hvor jeg kørte det jeg magtede, og vi kom meget tættere på, inden jeg slog ud. Der blev angrebet kontra, da vi var så tæt på, at flere håbede på at tage springet op til udbruddet. Feltet var dog igen i fart, og hullet blev lukket af sig selv, men jeg fik klemt mig ind bagerst i feltet. Nu skulle der lige suges luft ind, inden 3. gang på bakken.
Allerede da vi var på nedkørslen, inden bakken, havde jeg en fornemmelse af, at det ikke var helt godt. Jeg fik kørt mig temmelig godt frem, og ramte bunden af bakken i top 10, men måtte også hurtigt erkende, at den først tog rigtig fat, og tempoet skiftede, så begyndte jeg, at sejle ned gennem rækkerne. Og det gik alt for hurtigt. Afstanden mellem rytterne, der overhalede mig blev større og større, og det gik op for mig, at de også var ved at blive sat. Der var stadig alt for langt til toppen, og jeg eksploderede. Fysikkens love, kan man ikke komme udenom, og 93 kilo er bare for meget når der bliver rykket så hårdt på 8-9 %.
Sat af, men gennemfører!
Jeg blev sat nærmest samtidig med O.B. Wiik’s Jannik Ljungdahl, og vi fik lige pusten i et par minutter. Jeg var lidt træt af, at jeg var blevet sat, for jeg var egentlig ikke udmattet, som man jo normalt er efter 2 timers cykelløb. Jeg blev sat på manglende w/kilos power på min 1-2 minutters. Så derfor begyndte jeg at tonse lidt. Hver føring blev kørt mellem 380-400w i 5-10 minutter, mens Jannik fik lov til at tage fronten op over bakken et par gange, hvor jeg blev presset lidt højere op i mine watt, end hvad der egentlig var behageligt. Det var dog alt i alt fint nok, fordi jeg gerne ville have ondt i benene.
Efter små 40 minutters tonseri, blev vi hentet af B-feltets udbrud, og senere resten af B-feltet. Der hoppede vi ind på hjul og kørte nærmest resten af løbet der. De skulle dog køre en omgang mindre end os, så de sidste 13 kilometer blev på hjul af Master C der lige var startet.
Jeg blev den sidste gennemførende rytter i A-klassen på en 34. plads. Efter løbet, og efter at holdet havde holdt evaluering, fik jeg en trøje på, og valgte at cykle de 50 kilometer hjem fra Egtved til Haderslev, så jeg næsten ramte 190 kilometer. Vores bedste mand blev Gustav Frederik Dahl på en 8. plads, hvilket ikke var helt ringe, trods alt. Samtidig fik vi 3 mand med hjem i feltet, så det blev til 3 mand i top 22.
Strava-data: https://www.strava.com/activities/5834518063/overview
Resultater: https://www.sportstiming.dk/event/8386/app/results
I næste uge står den på 2 gange UCI-løb, når der skal køre GP Himmerland og Skive Rundt. Begge er løb jeg aldrig har kørt før, så jeg aner slet ikke hvad jeg skal forvente, ud over at det bliver pisse hårdt.