Weekends ene løb, søndag, stod på debut i A-klassen. Løbet var i Nyborg, og forventningerne var ikke store, og derfor blev det heller ikke svært at indfri dem!
Forventninger kan læses HER!
AF JEPPE TOLBØLL
NYBORG, 6. OMGANGE, 153,5 KILOMETER, 1134 HØJDEMETER
Det var med en vis spænding at jeg ankom til Nyborg sammen med klubkammerat og B-rytter, Michael Damm, og BHS-Almeborg Bornholm-rytteren, Jeppe Klein, som dog er gammel Haderslev-rytter, og stadig bosat i Haderslev.
Med 153 kilometers cykelløb, så var jeg bange for at gå død på distancen, og som nævnt i mine forventninger så havde jeg problemer med at finde én der ville lange mig dunke. Heldigvis fik jeg en hånd, da WasteApp-O.B.Wiik-rytteren Mathias Mortensen skrev, at hans far gerne ville hjælpe! Det var helt perfekt og noget jeg stadig er taknemmelig for!
Da vi ankom til indtjekningen, som har overtaget den gamle indskrivning, hvor man nu blot kører over en måtte der registrerer vores chip, så var der en kø på over +50 ryttere! Systemet var vist gået ned. Jeg var ikke helt tilfreds, da jeg gerne ville have bare en smule opvarmning inden mit første A-løb. Heldigvis var kommissærerne hurtige til at reagere på det, så vi blev indskrevet på gammeldags maner, med blok og pen. Derefter fik jeg opvarmet godt nok og kørt til start.
Piano, piano… som man siger
Mit eget taktiske oplæg var at holde mig helt i ro i feltet og blot fornemme hvordan dynamikken og måden der blev kørt på fungerede i A-klassen.
Løbet startede med en del angreb. Allerede her var der en mærkbar forskel. Rykkende var hårdere og længere. Hold nu kæft nogle hug nogle af de ryttere kan skyde afsted med.
Efter godt og vel 7 kilometer skete der et styrt! Jeg lå selv i 20. positions, da jeg bare hørte bremser hyle, og folk råbe op. På en nedkørsel var der vist nogen der havde undervurderet et sving, så der stod nogle ryttere, som var kørt af vejen, og Hammel CK’s Andreas Zimmer Nielsen lå på asfalten, men var allerede på vej op igen. Jeg talte senere med ham, og han var okay, udover hudafskrabninger!
Første udfordring, for mig, var Æblebakken efter 8 kilometer. Der blev kørt stærkt henover, men jeg havde fået kørt mig rimelig godt frem i feltet inden og var ikke rigtig i problemer. Der var stadig mange angreb, men jeg forholdt mig for en gangs skyld til min plan, og lod mig ligge i den bagerste halvdel af feltet.
Da vi ramte Regissebakken var jeg nervøs. Ville de bare blæse henover med fuld smadder og plante mig? Heldigvis var der faktisk mere modvind end sidevind på det værste stykke af bakken, så derfor kom jeg med henover nemmere end forventet. Jovist, pulsen var da oppe og vende, men det gik.
Efter Regissebakken ramte vi en større hovedvej, hvor der pludselig blev kørt sidevind. Jeg ved ikke helt hvor hårdt der egentlig blev kørt, for jeg havde det ganske fint. Men der var en gruppe på 6-7 ryttere der var slap væk, og det virkede som om at fronten af feltet var ved at gå i stå. Havde alle konti-hold fået plantet en rytter deroppe? Da jeg havde fint overskud kom jeg bagfra med høj fart, og tænkte at jeg måtte prøve at tage chancen.
28 kilometers cykelløb… og hvad så nu?
Jeg hamrede forbi og pludselig lå jeg mellem et udbrud og et A-felt. Godt nok var hullet ikke stort, men det var der, og jeg gik lukket hullet. Alle konti-ryttere havde en rytter her, så vidt jeg kunne se! Jeg nåede kun lige at tænke, at det var pisse godt, før der var lukket ned for det udbrud igen. Nå, øv, jeg lod mig falde ned i feltet igen.
Efter et par kilometer af 2. omgang, hvor jeg lå og fedede den nede bagved gik feltet pludselig stå – som helt ned og trille nærmest. Fremme kunne man se en gruppe på 5-6 mand der var sluppet væk, og jeg kunne også se at kontiholdene BHS-Almeborg Bornholm, Riwal Ceramicspeed Cycling Team og coloQuick alle havde fået en rytter med, så nu virkede de tilfredse.
Samtidig havde Team OK Kvickly Odder og AURA Energi-CK Aarhus, også fået en rytter placeret ude foran. Altså alle de hold der havde +4 ryttere til start. Det var jo ikke optimalt. Det skal ikke forståes, som om at jeg havde regnet med at skulle ramme udbruddet, for det ville nok have været vildt nok, men omvendt så var det også lidt surt, hvis ens første A-løb skulle køres med fuld gas indtil de her små 28 kilometer, og at vi så bare skulle rulle resten af dagen.
De 5 i front var:
– Christian Moberg, Team coloQuick
– Nicklas Amdi Pedersen, BHS Almeborg-Bornholm
– Tobias Kongstad, Team Riwal Ceramicspeed Cycling Team
– Frederik Lund, Team OK Kvickly Odder
– Jacob Gye Madsen, Team AURA Energi-CK Aarhus
Nede bagved lå jeg sammen med Jeppe Dal, CK Odense, og han sagde, at vi hvis os, der ikke havde fået nogle ryttere med ikke prøvede, så kom vi til at rulle hele dagen. Derfor fik jeg kørt mig frem, og troede faktisk jeg havde Dal med på hjul, da jeg rykkede forbi og angreb.
Jeg sad i hvert fald ikke bare på dæk… det skulle jeg nok have gjort.
Det havde jeg ikke, men det blev alligevel også hurtigt lukket ned, af kontirytterne, som var helt forventet. Og så gik den i stå igen, indtil en anden rytter, som ikke havde en team-mate med ude foran, rykkede. Specielt Nicolai Brøchner, Holowesko-Citadel, var ret aktiv for at få skabt noget.
Personligt, set i bagklogskabens lys, var jeg nok lidt for aktiv, jeg var den nye dreng i klassen, og så jeg burde være fritaget for ansvar i en jagt på de 5 i front, men omvendt så følte jeg bare ikke, at jeg var kommet helt til Nyborg for at trille. Så ville jeg hellere være ham den lidt irriterende, og det var jeg så.
Den beslutning skulle vise sig at være tæt på fatal. I modsætning til B-klassen, bliver man altså straffet for at bruge dumme kræfter i A, og cirka halvvejs på ruten knækkede feltet i små grupper, og jeg fandt mig selv liggende i bagerste gruppe.
Foran os lå der 2 grupper á 4-6 mand i hver, mens vi var en 10-12 mand i vores gruppe. Og de sejlede bare væk, mens der gik ret længe før der kom gang i et fornuftigt rulleskift nede blandt os. Faktisk nåede jeg allerede her, at tænke, at det bare måtte blive til 100 kilometers træning med rulleskift.
Nu var jeg blevet lidt klogere, hehe.
Kiggede man rundt i gruppen, så lå jeg sammen med DM-sølvvinder fra i fjor, Nicolai Brøchner, DM-guldvinder fra 2012, Sebastian Lander, og velkendte ansigter som Jannik Hyldtoft, BHS-Almeborg Bornholm og Alexander Salby, Team coloQuick. Det var jo ikke ligefrem dårlige ryttere jeg bl.a. var blevet sat med. Og da rulleskiftet så også endelig kom i gang, så var der faktisk også fint med fart på.
Vi endte med at jagte hele 3. omgang, inden vi fik kontakt til grupperne foran, der var blevet samlet til en. Nu var feltet igen samlet, men stadig med de 5 ryttere ude foran, og vi var halvvejs i løbet. Lidt en anderledes følelse at kigge på sin Garmin, konstatere at den siger 75 kilometer, og man blot er halvvejs. I B-klassen var man jo i finalen nu! :)
Der skete ikke det helt vilde herfra. Der var konstante forsøg på at komme væk, men jeg var ikke med i ret meget af det. Benene var en smule møre, og jeg havde respekt for distancen. Jeg ville jo gerne med feltet hjem herfra. Selvom man blot sad på hjul, så skulle der hele tiden reageres på en eller anden måde på angrebene, og kæmpes en smule i det sidevind der nu var – dog ikke ret meget sidevind.
Da vi kørte ud på sidste omgang blev tempoet dog noget mere jævnt, da coloQuick satte sig frem og begyndte at føre. De ville helt sikkert føre for at Alexander Salby kunne vinde spurten i feltet. Måske øvelse frem mod U23 DM i Esbjerg, næste weekend?
Der er ingen gaver i A
Selvom tempoet blev mere jævnt, så tog positionskampen også til. Og selvom den ikke var vanvittig, så var der ikke råd til at slippe et hjul, for så blev det taget med samme, og man fik det ikke bare igen, på samme måde som man fik i B-klassen. Man fik et pænt skub væk, hvis man prøvede at møvre sig ind.
Jeg fik dog kørt mig fornuftigt frem mod Regissebakken. Jeg forventede at der ville blive angrebet henover den, så fik kørt mig læ-siden på bakken, så jeg forhåbentlig kunne profitere af det i sidevinden.
“Jeppe, Jeppe afsted! Nu!” Det var ikke til mig, dog! Det var BHS-Almeborg Bornholm, der havde sat et angreb ind, anført af Jeppe Klein der kom blæsende med holdkammerat, Emil Toudal, på hjul og Mads Østergaard, Team Herning CK Elite pb Look. Jeg tænkte dog ikke mere på det, for farten i feltet steg samtidig, og jeg havde nok med at holde mit hjul og placering. Den var en smule led ved benene lige nu!
Da vi ramte den store hovedvej ind mod mål var farten rigtig høj. coloQuick førte hårdt foran. Jeg lå vel i 15.-20. position, og vidste, at jeg sikkert ikke ville overleve den lille stigning inden mål. Alligevel, da vi ramte nedkørslen lige ind bakken mod mål, angreb jeg. Jeg vidste godt at chancerne for at holde hjem var mindre en små, med et coloQuick-tog der bomlede derudaf for Salby.
Man vinder intet hvis man ikke prøver
Jeg fik faktisk hullet og ramte bakken med et par sekunders forspring, men så gik den ikke længere. Benene eksploderede og jeg slog helt ud til venstre, så jeg ikke var i vejen for feltet der skulle ind og køre om de sidste placeringer.
Jeg tabte lige under 1 minut til feltet den sidste kilometer, men det gjorde intet. Jeg var tilfreds med den debut jeg havde fået i A-klassen, og selvom det ikke var det hårdeste løb (sagde flere A-ryttere bagefter), så var jeg nok presset, følte jeg.
Vinderen blev Frederik Lund, der snød de store kanoner fra konti-holdene og Jacob Gye fra AURA, ved at stikke før mål, og vinde solo, selvom resultatlisten siger noget andet.
Christian Moberg blev 2’er foran Nicklas Pedersen. Selv blev jeg 20’er, hvilket var fint, med 45 mand til start. 26 ryttere gennemførte.
