Årets sidste samlede start, for mig, blev kørt i lørdags. Det var i Tønder på den klassiske rute, og selvom jeg ikke var 100 % motiveret da jeg tog hjemmefra, så kom motivationen da jeg stod nede ved løbet. Jeg var klar og ville køre med om pointene. Sådan skulle det ikke helt ende, men jeg har som altid mindst én god undskyldning klar…
Af Jeppe Tolbøll | AltomCykling.dk
Tønder, 5 OMGANGE, 142 KILOMETER, 340 HØJDEMETER
Vinden var ikke voldsom på dagen, men der var stadig en lille nervøsitet, fra flere ryttere. Var 3 m/s nok til at splitte det hele på diget?
Ved start fik jeg at vide, at Rasmus Lindbjerg og Jakob Bødker desværre ikke kom til start, med små-skader, så vi var kun Anders Bruun, Jeppe Falk, Daniel Eriksen og mig. Vi lagde en taktik der sagde, at Bruun og Eriksen skulle jagte et udbrud, mens Falk kunne holde så længe han kunne i feltet, og jeg skulle køre afventende til spurten.
På startstregen stod Mathias Norsgaard, Movistar, så der var fint besøg i dag. Det er sgu fedt nok, når WT-rytterne kommer og leger med os amatører.
Løbet blev sat i gang, og som den eneste fra Team Give Elementer stod jeg forrest i startboksen. Så da første hug kørte efter blot 50 meter, så måtte jeg lige tælle og kunne hurtigt konstatere, at de fleste teams havde en rytter med. Jeg måtte med, og huggede op til dem, og det så faktisk ud til at feltet tøvede. Det var ikke lige planen, men nu sad jeg her, og vi var repræsenteret. “Heldigvis” blev vi hurtigt hentet igen, og løbet blev nulstillet. Jeg gik tilbage til min plan. Hver gang der var angreb røg jeg bevidst længere og længere tilbage i feltet, og hver gang der var ro på, så fik jeg kørt mig frem igen til top 20.
Da vi ramte diget blev der pludselig holdt et rødt flag op fra førerbilen, og farten røg ned på 30-35 km/t! Hvad var nu det for noget? Heldigvis var feltet stadig samlet, så der var ingen der mistede en fordel. Min første frygt var, at vores race ville blive lukket fordi rytterne havde krydset midterlinien! Det var dog ikke. Et par ryttere havde fået at vide, at der var U19-ryttere der var styrtet på de små veje, før Møgeltønders brosten, og at nogle ambulancer spærrede hele vejen. Det betød, at vi ikke kunne komme forbi, og derfor måtte føres udenom på hovedvejen, som det egentlig ikke var meningen, at der skulle være race på. Derfor ville stykket være neutraliseret for A-feltet. Så vi fik lige 20 minutter med 33 km/t i snit.
Løbet blev givet frit igen lige før Møgeltønder og inden brostene. Jeg havde heldigvis fået placeret mig ganske langt fremme, og ramte brostenene som 6.-7. rytter og fik en ret nem tur henover pavéen. Efter brostenene blev der holdt på, og feltet blev lige delt i mindre grupper, men alt blev hurtigt samlet igen. Igen kom der angreb, og jeg gled hurtigt bagud. Ganske som planen.
Løbet formede sig præcist som håbet!
Da vi var kørt ud på 2. omgang, skulle vi fra en bredere hovedvej og ind på de mindre veje, ud mod diget. Og som det næsten altid sker, når vejen smaller ind, så kom der et styrt. Det skete i den forreste tredjedel af feltet, og lige foran mig! Jeg fik bremset ned, og fik med det samme en tanke om, at nu fik jeg en masse ryttere i ryggen (lige som UCI-løbet i Skive), så jeg fik instinktiv sluppet mine bremser, og fik zigzagget mig rundt om 2 ryttere, og deres cykler, der lå på jorden, og jeg kom igennem. Hvordan jeg klarede det, fatter jeg ikke! Jeg måtte lige lave et hårdt ryk, for at komme frem til fronten igen, men der var en tydelig splittelse i feltet nu, og folk angreb stadig i front. Jeg tror ikke de overhovedet havde opdaget styrtet.
Kort før diget var det hele dog samlet igen. Der blev trykket lidt til den i den smule sidevind der var, men det blev aldrig rigtig farligt eller hårdt, følte jeg. Der var samtidig sluppet en gruppe på 5-6 ryttere væk, og jeg spottede sgu Anders Bruun. Jeg lå godt fremme og det samme gjorde Jeppe Falk. Jeg fik råbt til ham, at han skulle lukke af, så udbruddet kunne komme væk! Det var perfekt for os. Endelig havde vi fået en rytter med ud foran!
Indtil nu var løbet gået noget nært perfekt for mig. Jeg havde drukket og spist alt hvad jeg skulle, og gik ikke med i angreb og sparede derved kræfterne på ikke at gå i rødt, og jeg havde det ret nemt ved at komme frem igen.
Herfra var løbet egentlig forholdvis nemt og uden den store dramatik. Det var kun lige efter brostenene, at der hver gang blev sat noget tempo på, da feltet blev strukket ud der, og der var en smule vind på den anden side, men intet rigtig alvorligt. Dog missede jeg den dunk jeg skulle have haft ved langningszonen, og det var lidt kritisk, da jeg var ved at være tørlagt, og løbet begyndte at blive så hektisk, at man ikke lige havde lyst til at køre ned til bilerne.
Da vi ramte 4. omgang blev der dog virkelig smadret igennem hen over brostenene. Jeg lå ikke helt så godt placeret, men fik mig klemt ind i 30. position. Selvom jeg kørte 49,7 km/t hen over pavéen, så nappede Mathias Norsgaard, og Mads Andersen, coloQuick, lige en Strava KOM på stykket, med hele 56,5 km/t, feltet blev splittet i mange grupper, men igen blev det hele samlet.
Herefter tog coloQuick fuld kontrol over løbet. De havde haft Kasper Andersen med ude i udbruddet, men han havde vist fået defekt, og var derfor kommet tilbage i feltet, og det var tydeligt, at de nu ville køre for, at en af deres hurtige folk skulle vinde. Alexander Salby eller Oliver Wulff Frederiksen.
Finalen
Jeg gjorde mig selv derfor klar til spurten. Da vi kørte ud på sidste omgang, valgte jeg ikke at køre over og tage en dunk, da der blev hold godt på i sidevinden. Jeg håbede at en af de andre fra holdet havde noget vand.
Det skulle vise sig at være en fejl. For ingen af mine holdkammerater havde mere vand heller. Fuck, nu måtte jeg patte på 2 gels som det sidste. Jeg følte dig, at jeg var fint kørende og både Jeppe Falk og Anders Bruun begyndte at køre mig frem flere steder. Vi havde ikke kommunikeret, men vi vidste nok alle, at jeg var vores bedste kort i en spurt.
Herfra forløb løbet stadig fint. Jeg fik placeret mig direkte på coloQuick-toget ind mod brostenene, men et par hundrede meter inden tabte jeg en 5-10 pladser, men intet jeg anså som værende farligt. Da vi ramte brostenene var der dog et par ryttere der begyndte at tabe hjulet på deres mand foran. Derfor måtte jeg to gange lave en lille forcering for at komme tilbage, og det gjorde pludselig mere ondt, end jeg forventede.
Lige da vi så ramte asfalten efter brostenene, måtte jeg igen lave en accelleration for at lukke et lille hul, og her kom krampen ud af det blå. Jeg trådte let et par gange, for at få den væk, men den bed sig bare fast, og jeg slog helt ud til venstre – i modsatte side af vejen hvor rytterne kørte – og vidste, at løbet var slut for mit vedkommende. Jeg kunne have kastet cyklen ad helvede til, og det ville iøvrigt ikke være første gang i Tønder, hvis det var sket…
Jeg var skuffet. Nu sad jeg og så den ene gruppe efter den anden sejle forbi, og blot 60 sekunder tidligere havde jeg været ret sikker på, at jeg ville lave point! Jeg vidste godt, at jeg havde været lidt lav på væskeindtaget, men havde ikke mærket at store til det under løbet.
Jeg kørte i mål som nummer 68. Min hidtil dårligste placering i A-klassen, i Tønders løb.
Resultater her: https://www.sportstiming.dk/event/8489/app/results
Stava-data: https://www.strava.com/activities/6017033160/overview
Se i øvrig den høje snit fart på trods af, at første omgang blev kørt med 40,7 km/t i snit. Der var fart på i Tønder!
Off season!
Nu er sæsonen slut for mig. Jeg havde egentlig holdt et lille vindue på klem, i forhold til 3 Dage i Nord, specielt om fredagen med enkeltstart, men da den kun bliver på 13 kilometer (og derved ikke en “rigtig” enkeltstart), så orker jeg ikke at bruge 3 timer hver vej i bilen, for at cykle i 17 minutter.
Samtidig har jeg heller ikke rørt min cykel siden Tønder, og lige nu kigger jeg på den og tænker, at det bliver et kæmpe nej-tak til at køre nogen form for træning på den, indtil tidligst næste uge.
Ellers står den på Zwift Racing League – Premier Divison med FUSION ECT, inden alt for længe, hvor vi har 6 løb, som Global Cycling Network kommer til at dække! Det bliver fedt.
God off season!