Lugten af brændt gummi sved i næsen…

AltomCykling.dk har været til licensløb, undskyld, motionscykelløb i Hørning.

Bakkeløbet har en særlig status blandt motionsløb i Jylland, ikke kun blandt motionisterne, men bestemt også blandt licensrytterne fra alle klasser. Denne weeekend var der nemlig ingen licensløb, og hvad gør en licensrytter med krudt i benene så? – tager til Bakkeløbet. Mindst én kontinentalrytter havde også fundet vej til feltet i går.

For os motionister betyder det at der bliver kørt noget stærkere over de 117 kilometer og 1250 højdemeter end i mange andre motionsløb – redaktørens snitfart på 33 km/t rakte f.eks. til en beskeden 91. plads – der er godt nok langt op til podiepladserne.Top 30!!! blev da også, med enkelte undtagelser, besat af licensryttere.

For licensryttere betyder det selvfølgelig at det næsten bliver ok at blære sig med “sejren” – men skal vi ikke bare slå fast, at det altså ikke er en sejr at komme først over stregen i et motionsløb, når man til daglig kører A, B eller C eller H40, som alle var repræsenterede i går, plus en større flok juniorryttere.

Mere held end forstand at det høje tempo ikke forårsagede større styrt!

Det har nogle konsekvenser for et motionscykelløb, når så mange gode ryttere stiller til start. For det første blev løbet kørt som et “rigtigt cykelløb” – modsat de andre motionsløb jeg har været med til i år, så blev der faktisk ikke lagt ud i hæsblæsende tempo. Fordelen ved at der bliver givet maks gas i starten, er at nogle af de svageste bliver siet fra med det samme.

Men sådan kører man jo ikke licensløb, særligt ikke når der sidder 3 über ambitiøse hold (Boardman Briancon, Team Mash og Team Frederikshøj) og en kontinentalrytter og lurer på hinanden – man skulle være verdens mest overmodige motionist, hvis man turde åbne ballet i det selskab. (Det er egentlig sjovt at redaktøren ikke forsøgte sig? Red.)

Konsekvensen blev at feltet uden større spredning nåede nedkørslen inden Jeksen bakken – og lad os bare slå fast med det samme, motionister blandet med licensryttere i en nedkørsel med 80 kilometer i timen, det er nok det mest skræmmende redaktøren har oplevet, siden kæresten fortalte at hun var blevet gravid. Lugten af brændt gummi sved i næsen, samtidig med at angsten for at nogen skulle komme til at blokere bremsen og sprænge et dæk, gav koldsved i hænderne. Tungen skulle godt nok holdes lige i munden.

Når nu Bakkeløbet alligevel sender folk afsted i grupper, og må være klar over at så mange licensryttere stiller til start, så var det måske en idé at sende A,B,C og H40 afsted i en gruppe for sig. De kunne så konkurrere på lige vilkår, og “os” motionister ville også kunne køre lidt ræs og forsøge os med en føring og et udbrud i de efterfølgende grupper, og faktisk måske have en mulighed for at “komme afsted”. Den del af cykelløbet var elimineret for mange i går.

Det ville give et sikrere løb, hvis klasserne blev skilt ad. Der vil være en masse praktiske udfordringer, så dette er bare redaktøren der tænker højt, hvordan det skal udføres i praksis vil kræve mere omtanke. Holdningen hos AltomCykling.dk er stadig at licensryttere skal være meget velkomne i motionsløb, der skal bare være en balance, og den var tippet lidt i går.

God organisering med et par dumme fehlere!

Bakkeløbet starter i Hørning, en mindre by mellem Aarhus og Skanderborg, fordelen er at der ikke er nogen lyskryds når man skal ud af byen, så man ender hurtigt på de “små” veje, der er gode til cykelløb. Samtidig betød starten ved Hørninghallen at der var gode parkeringsmuligheder. Der var god skiltning til bilister og cyklister ude fra Skanderborgvej, og mange frivillige til at guide trafik ind på parkeringspladserne som det ses ovenfor. Derudover forløb indskrivningen perfekt. Den del var der styr på.

Som alle der har været ude og trille lidt siden Januar ved, har det danske “forår” (læs lange vinter Red.) været hård ved vejene, det betød at der var mange huller på gårsdagens rute. På en passage til sidst i løbet, havde Skanderborg kommune endda konstrueret en mindre dødsfælde for cyklister. Hullerne i vejen var blevet fyldt med fint plant grus, lige til at pløje forhjulet ned i! Jeg så eller hørte heldigvis ikke om uheld, sikkert fordi der klart og tydeligt blev informeret om dette inden løbsstart – tak for det!

De frivillige skal turde tage ansvar.

Desværre blev den gode optakt skæmmet af en dum fejl lige efter start, og her må der simpelthen have været et kommunikationsbrist mellem de frivillige og arrangørerne, for fejlen gentog sig flere gange på ruten.

Umiddelbart efter start gik ruten til højre, men på trods af 3 frivillige på plads i krydset, så lykkedes det alligevel en håndfuld ryttere (og dermed det meste af feltet bagefter) at køre ligeud, fejl kan ske, men her skulle hjælperne altså have trådt i karakter.

Senere på ruten oplevede jeg stor forskel på om de frivillige mente at de skulle holde få trafikken til at glide (og altså også kunne finde på at holde en bil tilbage), så cyklerne kunne komme forbi, eller om de skulle holde cyklerne tilbage, uanset hvad, hvis der kom biler. I det ene kryds kunne man således køre uhindret over, fordi der stod hjælpere og holdt biler tilbage, mens man i det næste kryds, i fuld fart, pludselig oplevede hjælpere der trådte ud og blokerede vejen for cyklisterne i stedet.

Hjælperne kan skabe et sikkert løb, men de kan også være til fare for løbet, hvis de er usikre i deres sag.

Kunne følge med, indtil der blev trådt på speederen…

Som ovenfor nævnt var redaktøren pinligt klar over at jeg var overmatchet i dagens felt, så derfor var planen klar. Absolut ingen føringer, husk at spise og drikke, hold eget tempo, (dvs. ingen spurten i starten af bakkerne, tro på at få hentet feltet inden toppen!) – og så selvfølgelig hæng på fronten, så længe som muligt.

Taktikken forløb helt som planlagt, fik en fin position i feltet, og lagde mig på hjul af Hans Plauborg fra Cykelmagasinet (læs hans oplevelse af løbet HER). Har trænet med Hans lidt over vinteren og ved han er en snu ræv til at trille op over bakkerne uden at bruge for meget energi, han er dog også i væsenligt bedre form og mere fit end jeg selv, men i dagens selskab, var hans hjul bedste bud. De første 40 kilometer ca. var jeg med, men på et fladt stykke efter en bakke blev tempoet så højt at en mindre gruppe knækkede fra, heriblandt mig.

Her endte jeg sammen med journalist og asfalt aficionado Niels Christian Jung, og en 7-8 andre ryttere. I den lille gruppe begyndte jeg at tage lidt føringer, og det var nok dumt, da jeg ikke var den stærkeste (og vidste det) – men altså, man skal jo ud og have lidt vind på næsen i sådan et løb, og nu var frontgruppen jo kørt. Blev siet fra et kort stykke inden vi nåede Ejer stigningen, hvilket var ærgeligt for jeg havde faktisk gode ben op over, men ikke gode nok til at hente drengene igen.

Lidt væddeløb blev det alligevel til, til sidst!

Derimod hentede jeg en C-rytter fra Give, der havde trænet lidt for hårdt de sidste par dage og var blevet smidt fra i fronten. Han havde gode ben ligeud, jeg havde gode ben opad, i samarbejde fik vi holdt et godt tempo med korte skift i front indtil 7-8 kilometer før mål, hvor vi blev hentet af en 10 mandsgruppe, hvor blandt andet en enkelt mand fra Rock and Roller cykelholdet Gruppo Sportive Velopresse befandt sig.

Ham lå jeg sjovt nok også i gruppe med i sidste uge i Gudenådalen, hvor han kørte fra mig 2 kilometer fra mål. I går var rollerne byttet om. Jeg fik et lille forspring 4-5 kilometer ude, men ca.2 kilometer fra mål fik jeg lidt krampe i benet og måtte op og stå, for lidt intermistisk at strække ud i sadlen. 500 meter fra mål var der igen kontakt mellem os og her lå vi så side om side og kiggede hinanden an… sådan skal cykelløb være. Adrenalinen og muligheden for at slå min banemand fra sidste uge, fik krampen til at forsvinde, og jeg gav den alt hvad jeg kunne med 400 meter igen og nåede i mål med 100 meters forspring – en lille sejr på en hård dag!

Bakkeløbet er et fantastisk løb!

Bakkeløbet har en ikonisk rute, med masser af stigninger, i flotte omgivelser – den store variation i bakkerne gør løbet meget sjovt at køre, nogle er korte og stejle, andre er lange og seje – det er sjovt, og kræver virkelig disciplin at komme helskindet igennem.

Der skal gives ros til depotet i start/mål området, der uddelte forplejninger til rytterne før og efter løbet. Det fungerede rigtigt godt. Resten af rutens depoter, kan vi desværre ikke give noget feedback på, men det så super hyggeligt ud da vi passerede depotet på Yding Skovhøj. Her var der ca. 20-30 tilskuere der heppede på rytterne da vi passerede. Der var også et par fotografer, findes der billeder nogen steder online?

Desværre tæller det altså ned at de frivillige ikke altid var helt klar over deres opgave, eller i hvert fald forstod den forskelligt, ligesom der manglede bemanding på flere sving sidst i løbet. Var der i øvrigt blevet fjernet lidt skilte? Nogle sving var utroligt godt markerede, andre knap så godt…

Det bliver til 3 C´er – et godt cykelløb med plads til forbedringer.