Sikke en fantastisk søndag i Bogense. Vejret var perfekt, hvilket virkelig fremhævede de smukke rammer for eventet. Udsigten over havet, og Æbelø i horisonten. Bogense by gik all in. Det var virkelig en flot og gennemført kulisse. På det sportslige plan fik vi fedt race, på en rute der måske godt kunne have været, lidt mere interessant. 

Tekst og Foto Uggi Kaldan

En HEL by, på den anden ende! 

Sikke en fantastisk fest, Bogense. Tænk at sådan en lille by, med kun 3721 indbyggere, formåede at skabe sådan en stemning. Kunne man forestille sig København eller Aarhus, være på den anden ende, på samme måde? Kunne man forestille sig strøget, eller gågaden i Aarhus, med VM streamers i samtlige butiksruder? Jeg tror det ikke. 

Men sådan var det i Bogense. En hel by, der var indstillet på kun én ting, VM i Cyclo Cross 2019. Det er en helt særlig stemning, der kan skabes, når en hel by går sammen om et event, en følelse der desværre ofte fortabes i konkurrencen fra andre gode tilbud, for selv ambitiøse projekter, i storbyerne. Ikke i Bogense. 

Hvordan får man overhovedet den idé, at VM skal afholdes i en lille by på Fyn?

Hvis du var tilskuer i Bogense i weekenden, så spottede du måske den lille tissende dreng, i VM outfit. Det viser sig at den lille dreng er en tro kopi af en verdenskendt skulptur i Bruxelles, med det sigende navn, Manneken Pis.

København har faktisk også en tissende dreng på Caritasbrønden v. Gammeltorv, men han havde helt sikkert ikke fået VM tøj på, hvis VM i CX var blevet afholdt i byen, i hvert fald ikke sådan helt officielt. Det havde han i Bogense.

Historien om hvordan den lille skulptur er endt i Bogense, er ganske rørende, og i øvrigt omgærdet af en del sjov misinformation, endda fra kommunen selv. Den handler om en lille dreng, der ender i Bogense, hvor han har en tryg opvækst hos sin morfar og mormor. Den officielle historie er at han ankom, nøgen på færgen fra Klakring, som et andet jesusbarn, men det er vist mest til ære for turisterne, at man holder fast i den fortælling.

Nøgen og forlagt eller sendt i eksil, for ikke at moderen ikke skulle blive udskammet, drengen var så glad for sin opvækst i Bogense, at da han senere kom til penge, så ville han gerne vise byen sin taknemmelighed, og det blev i form af en gave, en skulptur. Sådan gik det til at den lille drengeskulpturkopi, med belgiske aner, endte i Bogense. 

Måske har den lille skulpturs Belgiske oprindelse, og historien om drengen, der kom fra Bogense, og blev konsul i Grækenland, været med til at fostre idéen, og troen på, at selvfølgelig kunne lille Bogense da være vært, for VM i Cyclo Cross 2019.

Uanset hvad idéen udsprang af, må man bare lette på hatten, for et flot event. 

En by klædt på til fest – med få ridser i lakken

Der er forskel på publikum, det blev tydeligt i Bogense. Jeg har selv været til flere CX løb i både Belgien og Holland. Festen starter tidligt, og slutter tidligt. Hvis man bare starter tidligt nok, så kan man stadig komme op på arbejde mandag, trods stort indtag af øl. Jeg har set folk være godt igang med øllene, allerede klokken 09.00 om morgenen, til de belgiske løb. 

Da vi ankom klokken 11.00 i Bogense i går, var ølvognen på hovedgaden stadig ikke åben, til stor forundring for de tilrejsende “belgiske munke”, der febrilsk fandt google frem, for at finde frem til en åben beværtning. Det fandt de heldigvis inde på pladsen, øl og fritter, i rigelige mængder, men ølsalget overraskede vist, der var i hvert fald lange køer.

I det hele taget var eventet lidt “senere” igang, end jeg normalt oplever sydpå. Hvilket jo egentlig en sjov disposition, når det faktisk bliver både hurtigere mørkt og hurtigere koldt, på en februar dag i Danmark. 

Vindblæste tilskuere ventede på sen start

Det var ikke kun ølsalget der åbnede sent, man havde også valgt først at starte herrerne klokken 15, på trods af at damernes U23 løb var færdigt, allerede 11:45. Der var altså mere end 3 timers ventetid mellem de 2 løb.

Uden at vide noget om TV produktion, senderettigheder, sponsorer osv. osv. – der er sikkert mange hensyn, – så var det, ud fra et tilskuer synspunkt, lang tid at vente. 

Og selvom vejret var helt fantastisk, så kunne man godt fornemme, at mange stod og blev rigtig kolde, på de 3 timer. Vil faktisk sige at stemningen døde lidt, den sidste times tid. Der var stadig god gang i folk da løbet startede, men det var ikke ligefrem en “vild stemning”. Enten skulle man have rykket U23 til at starte senere, eller også skulle herrerne have startet før. 

Det havde givet en bedre, mere sammenhængende søndag. 

Der var godt nok annonceret opvarmning på ruten, helt indtil 14:30, men så lang tid var der slet ikke ryttere på ruten. Den sidste rytter jeg så på ruten, forlod den, klokken 13:00, og så kunne man altså stå og kukkelure i to timer, indtil der igen skete noget. Det var simpelthen for længe at stå og vente, uden underholdning. 

Hvorfor måtte publikum ikke komme op?

Apropos at kukkelure, nu havde jeg medieakkreditering, så jeg havde adgang til det forjættede land, på bakken v. kirken, med udsigt ud over hele pladsen, men det havde publikum som udgangspunkt ikke? Det synes jeg var synd. I stedet skulle vi se på fotografer, der fór rundt, på kryds og på tværs af ruten (også under løbet!?), oppe på bakken. 

Selvfølgelig fedt de får fede skud, men ærgeligt, at man ikke i stedet, havde fundet en løsning, hvor i hvert fald en del af publikum, fik chancen for at komme op, og kigge ud over den virkeligt flotte udsigt. I øvrigt skulle nogle af fotograferne fandme have smæk med en våd avis, når de lige synes de skulle krydse ruten, 2 meter foran ryttere, der kører VM! 

Ræset: Den bedste mand vandt, på en atypisk rute. 

Jeg bemærkede det allerede i Odense, ved DM i Januar. Den rute var bestemt ikke som CX ruter er flest. Meget teknisk, og meget hurtig. Hvilket kun opnåes ved lange, forholdsvist ukomplicerede sektioner, og så nogle meget tekniske, kortere sektioner. Der er naturligvis ikke noget facit på hvordan en CX rute skal se ud, men danskerne laver i hvert fald nogle andre ruter, end de gør sydpå. 

Det var den senere vinder, supertalentet Mathieu van der Poel, der kom bedst fra mødet med den danske rute. Han udtalte i øvrigt bagefter, at han synes det var en fed rute, mens de seneste 3 års verdensmester Wout van Aert, dagens taber, måske ikke overraskende, kritiserede ruten. Han konstaterede tørt efter løbet, at CX ruterne i Belgien er anderledes. 

På første runde lignede det umiddelbart en kamp mellem netop de to, men hvor Mathieu van der Poel ved World Cup løb i år, nærmest “bare” er kørt væk, på de første omgange, så blev løbet i Bogense, kørt mere taktisk. 

Allerede på 2. omgang lod de to kamphaner, faktisk deres landsmænd tage en del af slæbet, således lå van Aert og van der Poel henholdsvis i 4. og 5. position på 2. omgang, da de kom ind på den kuperede del af ruten. Ud på 3. omgang tog Aert føringen, og man stod et øjeblik og tænkte, “hold kæft mand, tager han virkelig sejren for 4. gang, han ser sgu skarp ud”, men så viste ruten pludselig tænder. 

Mens Poel ubesværet skød henover rutens svære “off camper” sektion, lavede Aaert en lille fejl her, hvilket Poel udnyttede prompte. I første omgang var det Belgieren Toon Aerts der lukkede hullet, op til Poel, noget han senere kaldte en fejl. Van Aert kom i hvert fald også op og kørte så væk, sammen med Poel. 

Men igen lavede Aert en fejl på den bedrageriske “off camper” sektion, og igen måtte han arbejde for at lukke op til Poel. Historien gentog sig ved næste passage af sektionen, og nu begyndte det at gøre ondt at lukke. Aert var kogt, Poel fik hullet, men det blev aldrig mere end 10 sekunder, før sidste omgang, så Poel kunne ikke tillade sig at slappe af, hvilket blev udstillet senere, i kampen om 2. og 3. pladsen. 

Den “rigtige” vinder 

Uanset hvad man måtte mene om ruten, så var det rytteren med den bedste teknik, og den bedste form, der vandt i Bogense. På alle måder en værdig vinder, og jeg kender i hvert fald én dreng på 13, der var ekstra glad for at det var Poel der vandt, for som han sagde: 

– “Jeg er fan af Poel, for jeg har hørt han spiller helt vildt meget Fortnite” – og sådan sniger e-sport sig, ad bagveje, også ind i Cyclo Cross! 

På sidste runde, var der endda tid til at kigge lidt ud på de fans, der heppede på Poel hele vejen rundt, selv Belgierne klappede ad den talentfulde hollænder, i anerkendende respekt. Det var den bedste mand der blev verdensmester, med god margin. 

Slaget om VM striberne var afgjort med 2 runder tilbage, men kampen var spændende til det aller sidste. Belgieren Toon Aerts, der lidt har stået i Aerts skygge, var faktisk utroligt tæt på at nappe sølvmedaljen fra den detroniserede verdensmester, og det var marginaler der afgjorde udfaldet. På næstsidste omgang rykkede Toon Aarts kraftfuldt væk, og Wout lignede ikke én, der hverken havde kræfter eller motivation til at køre om 2. pladsen. 

Og havde det ikke været for en dum kørefejl, på løbets absolut sidste nedkørsel, så havde Toon Aerts taget sølvet. Men sådan skulle det ikke være, Aerts overkørte simpelthen rutens sidste tekniske sving, og røg ned. Det skal med ikke gøre med en 3 dobbelt verdensmester bag sig. Van Aert lod ikke den gratis sølvmedalje glippe. 

Det var som om man næsten kunne se på ham, at når når Aerts ikke formåede at holde sig på cyklen i sidste sving, så skulle han fandme heller ikke have sølv, for de sidste meter ind mod stregen, kørte den tidligere verdensmester med fornyet energi. 

Vinderen kunne ingen af de to Belgiere røre, men deres kamp om 2. pladsen var så spændende at jeg aldrig nåede retur til stregen, for at se Poel vinde sit 2. verdensmesterskab. I øvrigt var der kun 16 sekunder mellem vinderen og 2. pladsen, så en enkelt kørefejl kunne sagtens have kostet guldet. Men Mathieu van der Poel var koncentret hele vejen til mål, som en rigtig mester selvfølgelig er det. 

Da jeg ikke nåede tilbage til stregen, måtte jeg nøjes med at hollænderen juble på storskærm, ligesom så mange andre publikummer, og det var sådan set også rigtig fint – men et godt billede fra målgang, det må I altså finde et andet sted. 

Tak for nu Bogense, vi ses igen! 

Jeg har været kritisk overfor et par småting, det er venligt ment, for sikke et flot arrangement. Jeg håber ikke det er sidste gang der er cross i Bogense. Jeg kommer i hvert fald gerne igen. Små byer kan i den grad sagtens holde events i verdensklasse. Det beviste Bogense. 

Faktisk kan det være en god idé, at holde store events, netop i mindre byer, hvor konkurrencen ikke er så stor, om publikums gunst, og de lokale i stedet bakker 100% op. 

Hvis det er “udkantsdanmark” – så gør udkantsdanmark det fandme godt.