Nogenlunde torsdag aften fik jeg den ide at jeg ville tage en tur til Århus med henblik på at deltage i DM Postmasterløbet i Rønde lørdag d. 27. juni for at se om DM ruten nu også var så hård som man hørte rundt omkring. Distancen på lidt over 80 km lød overkommelig, og min gamle (tidligere) træningsmakker Martin Wang var også klar på at køre i Rønde
Af: Daniel Vestergård Andersen
Martin skulle dog først lige køre baneløb fredag aften i Århus, hvor der i øvrigt også var et motionistfelt. Det lød som en god mulighed for at køre 2 løb den weekend, så jeg tog kontakt til arrangørerne (Michael Berling og Johannes Ollerup Sall) og blev meldt til Niels Fredborgs æresløb, samt fik stillet en banecykel til rådighed, venligst udlånt af en af CK Århus’ skadede ryttere. Alle banens lånecykler var allerede lejet ud for aftenen til den overskuelige sum af 10 kr. Tilmelding og eftertilmelding for hhv. 50 og 100 kr. må ligeledes være at betragte som ganske overskueligt.
Således kørte jeg til Århus efter fyraften fredag 26. og ud på Århus Cykelbane, fik udleveret og klargjort (dvs. skifte pedaler og justere saddelhøjde) banecykel, sat rygnummer på AoC trøjen, og så var jeg klar til mit første baneløb på en rigtig banecykel. Jeg må indrømme at jeg var en anelse nervøs, mest på de andre rytteres vegne, men motionsfeltet var heldigvis overskueligt, og der var også afsat tid til at varme op og blive lidt fortrolig med den gear- og ikke mindst bremseløse banecykel.
Motionsfeltet på 10 ryttere skulle igennem 3 afdelinger; 500 m på tid (1½ omgang), Linjeløb (6 omgange) og Udskilningsløb (ca. 14 omgange). I første heat fik jeg gevaldige klø af Andreas Kloster, der i tiden 40,7 sekunder sikrede sig 3. pladsen i denne disciplin, hvor redaktørens imponerende antrit sikrede ham en 2. plads i tiden 40,6 sekunder, kun 0,1 sekund efter vinderen, Anders Dybro ). Min egen tid på 42,7 sekunder sikrede lige nøjagtig en plads i den bedste halvdel og dermed 1 point. Der var 5-4-3-2-1 point til 5 hurtigste ryttere.
Når man ikke selv kører er der hele tiden gang i et løb på banen, og der er mange forskellige discipliner og klasser at sætte sig ind i. Fx kørtes der Den længste omgang, et spøjst men ikke mindst underholdende koncept, hvor det, kort sagt, først gælder om at køre langsomt og dernæst om at køre hurtigt, se mere præcis beskrivelse HER. Derudover er der hygge og god stemning på inderkredsen, hvor man får lov at hænge ud på Aarhus Cyklebane, hvilket er temmeligt unikt i banesammenhæng. Her er der også mulighed for at købe grillpølser, øl, sodavand, kaffe og kage, der passende kan nydes mens de andre ryttere lider på banen. Faren er dog, at man bliver lidt for opslugt af den hyggelige stemning og glemmer hvornår man selv skal køre igen.
Hov for ******* jeg skal jo køre nu!
Således afbrød Kristian Flagstad mig mit i vores samtale med ”Skal du egentligt ikke køre nu Daniel?” Et hurtigt blik op på banelegemet bekræftede Flagstads intuition, her var bl.a. redaktøren allerede klar, jeg spurtede over til cyklen samtidig med at overtrøjen kom af og skoene skiftet, mens en storgrinende Thomas Guldhammer skubbede mig i gang. Jeg nåede lige akkurat starten (tak fordi I ventede) og den første ’døde omgang’. Løbet var knapt skudt i gang før redaktøren, ganske som aftalt, satte sit første angreb ind. Da han blev hentet efter ca. 2 omgange kørte jeg kontra og slap fri og kunne holde hjem til komfortable 5 point i det samlede regnskab.
Med afdelingssejren så jeg frem til den afsluttende afdeling, et udskilningsløb, hvor bagerste mand blev udskilt hver 2. omgang. I mellemtiden var redaktøren hastet hjem, så jeg stod nu uden holdkammerater. Med mine beskedne spurt-egenskaber vurderede jeg at bedste taktik ville være at komme væk, for de andre så hurtige ud. De første 4-5 omgange førte jeg feltet an og spurtede fra spids hver anden omgang, mens de mere rutinerede sad bag mig og sparede kræfter, og efter mange år på landevejen ved jeg jo godt hvordan den slags historie oftest slutter, så derfor valgte jeg at lade en af spurterne fortsætte direkte over i et angreb, hvilket tilsyneladende kom nok bag på de andre til at jeg slap væk og kunne holde hjem til 3 point (i udskilningsløbet var der 3-2-1 point til de 3 første).
Samlet resulterede det i en 2, plads med 11 point, 2 point efter Anders Dybro med 13 point og 2 point foran Andreas Kloster med 9 point.
Trods min indledende bekymringer om at køre med fast nav og uden bremser på det skrå cement synes jeg faktisk at jeg fik nogenlunde styr på det trods de relativt få omgange jeg alt i alt fik kørt. Det var en stor fornøjelse at prøve kræfter med banecykling og en oplevelse jeg klart kan anbefale til andre banenysgerrige motionister, jeg har i hvert fald selv indledt forberedelserne til næste løb på banen, Kay Werners Mindeløb d. 1. august (se kalender på http://www.aarhuscyklebane.dk/ ). Den største ulempe ved baneløbene er afhængigheden af vejrliget, da banen ikke kan benyttes i regnvejr. Til gengæld er der den store fordel, at banecykling er langt mere tilskuervenligt, så man kan bedre tillade sig at slæbe familien med.
Se resultaterne HER
Post Masterløbet kom aldrig rigtigt igang for vores vedkommende…
Lørdag 27. stod vi op kl. 7:00, bilen var pakket aftenen i forvejen og alt var klar til at køre til Rønde og dyste mod bl.a. Team Ridley-Briancon og de ’gamle’ holdkammerater på Team Frederikshøj. Umiddelbart før afgang fandt vi dog ud af at DM Postmaster ikke giver mulighed for tilmelding på dagen, så planerne blev ændret til en hyggelig pre-race rulletur med nogle af Team Webikes og Jutlander Banks DM ryttere og så må DM Postmaster vente til næste år. Surt show, men alligevel en dejlig dag.