Fra landshold, til havelåge!

Hvorfor stoppede jeg, hvad skete der egentlig?

Hej allesammen, efter igen at have stukket hovedet lidt ind i cykelverdenen efter en længere ”pause”, har det overrasket mig hvor mange der egentligt ikke vidste hvorfor jeg sådan pludselig var forsvundet ud af cykelsporten?! Mange havde fået den tanke at jeg bare var stoppet pga. manglende lyst og interesse, men intet kunne være længere fra sandheden; dengang!

Begyndelsen på enden

Hvis vi skruer tiden tilbage til engang i foråret 2012. Jeg følte jeg var på vej mod at få et større psykisk overskud og lå godt til at kvalificere mig til VM i Australien. Følte endelig at kroppen var ved at komme tilbage til fordoms styrke efter 2 år der cykelmæssigt havde været rædselsfulde og ned af bakke. Det startede tilbage i 2010, da jeg styrtede i et sving under prologen i Tour de l’Avenir. Et styrt forårsaget af en forring der slet ikke var limet; altså utrolig dårligt mekanikerarbejde! Det betød et farvel og tak fra løbet og en hospitalsindlæggelse samt en længere pause, pga. slem hjernerystelse.

Nedturen skyldtes også jeg i sæsonen 2011 startede på et totalt hovedløst og i særdeleshed mislykket vægttab, hvor jeg på en måned gik fra over 80 til under 71 kg, og en måned senere tæt på 69,0 kg. (en problematik i cykelsporten jeg ikke vil gå dybere ind i nu, men som vil blive vendt i en senere blog).

Man træner da selvom man er syg!?

Gennem vinteren 2011/12 havde jeg godt nok været syg af flere omgange med feber og influenzalignede symptomer, hvilket bl.a. gjorde jeg missede DM i parløb og World Cuppen i London, og derudover havde haft lidt problemer med intervallerne til træningen på højdetræningslejrene i Sydafrika, men følte mig alligevel stærk og som om jeg var på vej fremad. Men det skulle vise sig at være en helt forkert følelse! På flyveturen til VM i Australien sagde min krop fuldstændigt fra – ved de første træninger på banen kunne jeg slet ikke følge med og min krop og ben var som sømmet fast i banen vi kørte rundt på. Det var som om jeg ingen ilt havde i blodet, mine ben syrede sindsygt hurtigt til og efterfølgende kunne jeg slet ikke få syren ud af benene.

Pludselig kunne jeg ikke sove om natten, vågnede flere timer inden morgenmaden og havde små kramper overalt i kroppen. Især mit ene øjenlåg blev ved med at have små muskelspasmer. Det blev en lang og forfærdelig ”ferie” i Australien. Samtidig fik jeg at vide af vores landstræner, at hvis ikke jeg var inde over OL-truppen til juni var jeg ude af projektet og ville ikke længere modtage det mindre beløb jeg fik fra DCU/Team Danmark i form af stipendier (løn). En i grunden måske logisk konsekvens, men ikke desto mindre en yderst kedelig besked at få, når man gennem uger bare har kunnet mærke kroppen falde fra hinanden, samtidig med et misset VM og en tvivlsom OL deltagelse hængende over hovedet, som ellers havde været det altoverskyggende mål de sidste 3 år.

Stadig ingen kræfter, men heller ingen svar

Efter hjemrejse fra VM kom jeg med det samme i hænderne hos Team Danmark, som jeg har brugt til mange behandlinger og blodprøver, de kendte mig i øvrigt fra et tidligere overtræningsforløb tilbage i 2009, hvor jeg måtte droppe træningen 5 måneder. Med det samme fik jeg taget en blodprøve, hvor mit mineral og vitamin status blev tjekket, samt undersøgt for infektion af bl.a. Epstein Barr Virus (kyssesyge). Blodprøven kom tilbage uden nogen fund eller usædvanligheder og jeg blev ”bare” diagnosticeret endnu engang med prædikatet overtræning. Hvilket var lidt underligt, da jeg sammen med min landstræner havde fået lagt et ”lettere” program i forhold til de andre ryttere omkring baneholdet, for netop at undgå endnu et overtræningsforløb.

Forklaringen, endelig!

De følgende uger hjemme fra VM trænede jeg let, stort set intet, men kroppen blev ved med at være totalt bombet og kramperne var stadig tilstedeværende. Efter mange uger begyndte jeg at kunne sove ordentligt, men på cyklen havde jeg stadig ingen kræft i benene. Stresset blev større som tiden gik, i og med OL-udtagelsen nærmede sig og jeg godt kunne se det var en umulighed. Samtidig følte jeg en hvis forpligtigelse over for mit nye landevejshold Christina Watches – Onfone, som jeg ingen mulighed havde for at opfylde.
I juni efter flere måneders ekstremt nedsat træningsaktivitet og med stadig en voldsom træt og manglende energifølelse i kroppen, valgte jeg at gå til min egen praktiserende læge. Her fik jeg taget endnu en blodprøve, der i første omgang kom tilbage negativ. Nogle dage senere fik jeg dog pludselig en mail fra emailkonsultation.dk (som jeg aldrig havde hørt om eller brugt tidligere), om at der var kommet flere resultater på min blodprøve. I en kort besked stod der, at jeg var inficeret med Epstein Barr Virus – og havde været det siden engang omkring december!

Resultaterne blev sendt til Team Danmarks læge, der kunne berette jeg måtte have været en af de få med en falsk negativ test for kyssesyge virus!
Endelig havde jeg en forklaring på hvorfor kroppen havde sagt fra. En relativ mild kyssesyge havde i sammenspil med en forberedelse til VM og OL vist sig at være for meget og efter flere måneders intensiv træning havde kroppen til sidst måtte give op. Fundet ændrede dog ikke på min plan for at komme ovenpå igen, både fysisk som mentalt. De næste mange måneder stod på hvile og senere uddannelse, jeg forlod Christiana Watches – Onfone, måtte sige farvel til landsholdet, og faktisk starte helt forfra, først helt uden cykling, men nu har jeg sagt ja til at køre for MJ. Jensen – Sandstød Salg & Event, den historie kommer senere.

Nutiden – Fremtiden

I den næste blog vil jeg skrive om hvilken hjælp jeg modtog for at komme igennem sådan et forløb på den bedste måde og komme ud af den endnu stærkere! Der har bl.a. være diverse behandlere inden over, samtale med psykolog, ernærings- og uddannelsesvejleder og genoptagelse af gamle venskaber.

Bedste cykelhilsner ! – og husk det skal sgu nok gå alt sammen ;)

Niki

Læs Nikis første blogindlæg HER